UUs netværksarbejde er undervurderet

0

Mark02Mark Jensen er født med et entreprenør-gen, og han tror på, at stærke, lokale netværk gør en forskel, når unge skal vælge ungdomsuddannelse. Og blive på den.

Han har udvidet UUV Køge Bugts tætte samarbejder til at favne bredt, siden han blev leder af stedet for ti år siden. Centret har ansvaret for ungdomsvejledningen på 40 skoler, 15 specialskoler og 12 privatskoler i Køge, Greve, Solrød og Stevns. Og så er der også lige 10.-klassecentrene, samarbejdet med alle ungdomsuddannelserne, Ungebasen, UUV Servicestationen – et tilbud til unge, som ikke er uddannelsesparate, og Fremtidslinjen – et STU-*uddannelsestilbud til unge med generelle indlæringsvanskeligheder. Foruden Virksomhedsbasen og kurserne for jobcentrenes unge og samarbejdet med erhvervslivet, når et job før mere uddannelse er den rigtige løsning. 38 vejledere dækker fire kommuner med 22.000 unge.

Nu er Mark Jensen ansvarlig for endnu mere, for i sommer avancerede han fra næstformand til formand for UU Danmark. VejlederForum møder ham i UUV Køge Bugts lokaler på første sal i en rød murstensbygning lige ved Ølby Station. 

Denne morgen tager Mark Jensen imod i jakkesæt i den smalle gang. “Jeg er ikke vant til at blive interviewet,” indleder han lidt ude af sin komfortzone. Det er muligt, men han har uden tøven markeret sig i debatten, siden han trådte til.

Nej til automatiseret vejledning
I november var Mark Jensen ude med en skarp kritik af The Boston Consulting Groups regeringsbestilte analyse af vejledningsindsatsen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Han kaldte undersøgelsesgrundlaget spinkelt, fejlfuldt, og at en del var så forvirrende som en tur i IKEA, hvor “enhver orienteringssans forsvinder”, og han udtalte, at rapporten var “komisk og hårrejsende”. Særligt kritiserede han anbefalingen om at automatisere uddannelsesparathedsvurderingen.

Med venlig tilladelse fra Vejlederforum bringes dette uddrag af deres portræt af Mark Jensen.

Portrættet kan læses i sin fulde længde her.