Reform af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift

0

Af Lars Kunov, direktør Danske Erhvervsskoler

En erhvervsuddannelse bliver et langt mere stringent og målrettet forløb, der på mange måder ligner alle andre professionsuddannelser. Det er konsekvensen af den erhvervsuddannelsesreform, som træder i kraft for de elever, der starter i august 2015. Det giver nye udfordringer til erhvervsskolerne, men i virkeligheden endnu flere for de aktører, der skal vejlede de unge og gøre dem parate til at starte på en erhvervsuddannelse. Og vi kan ikke vente med at gå i gang med arbejdet til 2015. Det begynder nu.

Kunov

Selvom paradigmeskift er et stort ord, så passer det til den omstilling, som erhvervsuddannelsesreformen sætter i gang. Der er tale om nye mål, ny opgavefordeling og et krav om nye metoder. Opgaven er helt klar – langt flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse i direkte forlængelse af folkeskolen eller via den kortest mulige omvej. Samtidig skal de unge, der forlader erhvervsuddannelserne, være endnu dygtigere end i dag, så de kan leve op til krav og forventninger på fremtidens arbejdsmarked.

Blandt de væsentlige nyskabelser er adgangs- og gennemførelseskrav på erhvervsuddannelserne. 02 i dansk og matematik ved indgangen til erhvervsskolen og gærdehøjder formuleret af de faglige udvalg, inden den unge kan starte på det konkrete hovedforløb. Samtidig fjernes erhvervsskolens nuværende mulighed for at forlænge den enkeltes grundforløb. Erhvervsskolerne skal ikke længere for enhver pris have alle igennem den uddannelse, som eleverne har besluttet sig for på forhånd. Hvis ikke den unge har en seriøs chance for at komme igennem uddannelsen på normeret tid eller ikke har en realistisk chance for en praktikplads, skal den unge guides hen på en anden uddannelse.

I forbindelse med valget af erhvervsuddannelse præsenteres de unge for en stribe afgørende valg hurtigt efter hinanden. De unge, der kommer direkte fra folkeskolen, skal inden start på erhvervsskolen have valgt hovedområde, efter 2 uger have valgt om de vil EUX, og efter 4 uger hvilken uddannelsesretning og efter 20 uger deres konkrete uddannelse blandt de 108, samt have fundet en praktikplads. Så de har travlt!

Den elev, der ikke kommer direkte fra folkeskolen men fx via et produktionsskoleforløb, skal starte direkte på den konkrete erhvervsuddannelse, det vil sige på Grundforløb 2 og har bare 20 uger til at opnå et fagligt niveau, så de kan optages på hovedforløbet.

Der er dermed kommet et helt andet fokus på at guide den unge igennem til hovedforløbet, og det får naturligvis nogle konsekvenser for erhvervsskolerne. I det forløb skal den unge afklare interesser, faglig formåen og villighed til at rejse efter en praktikplads, så det kræver en målrettet og relativt håndfast afklaring, som skal sikre, at en elev, der starter på GF 2, kan nå frem til hovedforløbet. Og hvis ikke det kan lade sig gøre på førstevalget, at eleven så guides hen på en uddannelse, hvor vedkommende kan. Det er en anden tænkning, end den, der er styret af 95 procents målsætningen.

Det stiller nye krav til ”leverandørerne” til erhvervsskolerne. De unge, der kommer direkte fra folkeskolen skal naturligvis leve op til indgangskravene, men de skal også være så afklarede, at de kan træffe den række af valg, som er beskrevet ovenfor, og som skal ske i løbet af relativt kort tid.

For de elever, der kommer via andre forløb fx produktionsskolen, er kravene endnu skarpere. Den unge skal her have valgt en konkret uddannelse blandt de 108 og være i stand til at opfylde kravene for optagelse på hovedforløbet inden for 20 uger. Så det nytter ikke at have vejledt den unge til en bestemt erhvervsuddannelse med mindre den unge på 20 uger kan nå til at bestå grundforløbsprøven efter GF 2 med de krav, som de faglige udvalg har sat.

Jeg håber, at ovenstående sender et klart signal om, at erhvervsuddannelsesreformen stiller nye krav til os alle. Vi går en tid i møde, hvor der et stort behov for at udvikle nye metoder og nye samarbejdsformer – det bliver spændende. På erhvervsskolerne ser vi frem til de nye udfordringer, som forhåbentlig også vil styrke og forbedre erhvervsuddannelsernes status hos de unge.