Hvorfor er det så svært at vælge ungdomsuddannelse, og hvorfor falder mange unge fra og vælger om eller tager flere ungdomsuddannelser efter hinanden? De unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse var i fokus, da KL afholdt to høringer i henholdsvis København og Fredericia for de unge selv og bred kam af de professionelle voksne, der til daglig beskæftiger sig med de unges overgangsproces. Byrådspolitikeren, skolelederen, vejlederen, eleven, forælderen og repræsentanten fra erhvervslivet var alle med til at angribe fra en 360 graders vinkel det overordnede spørgsmål: hvordan vi kan skabe bedre overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse for Danmarks unge?

UU DANMARKs udsendte var med, da KL på Niels Brok i København gav overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse et 360 graders eftersyn og havde inviteret repræsentanter fra virksomheder, gymnasier, erhvervsskoler, kommuner, og også de unge selv, til at stå skoleret og vidne over for tre byrådspolitikere i bedste Hollywood retssagsfilmstil. De tre politikere gik livligt vidnerne på klingen, live og foran et publikum af fagfolk på ungdomsuddannelsesområdet, med det formål at nå frem til et bredt fagligt billede af hvad der er på spil for alle de involverede i de unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, og hvad skal der til, for at overgangen kan blive bedre i fremtiden end den er i dag?

Uddannelsesvalg som proces
Lektor Peter Koudahl var blandt talerne på høringen, og han var ikke just overbevist om, at tiltagene i den nye EUD reform med blandt andet adgangskrav til ungdomsuddannelserne og målretning af vejledningen, vil gøre en afgørende forskel. Snarere slog han på tromme for et mere generelt fokusskifte på ungdomsuddannelsesområdet, et nyt syn på uddannelsesvalg og overgange som processer, man ikke bare kan snakke sig til, men som kræver praksis og afprøvning og hermed også af og til omvalg. Han pegede på at uddannelsessystemet, som det er nu, misfortolker de unge, som prøver forskellige muligheder af og samler erfaring og viden om egne evner og drømme, og anskuer dem som frafaldende og dobbeltuddannende, selvom de reelt rykker nærmere et kvalificeret og langtidsholdbart uddannelsesvalg og samtidig opsamler konkrete kvalifikationer, mens de gør det.

Kultur på spil
Flere af deltagerne på høringen i København italesatte ligeledes den kultur og retorik, der på massiv vis påvirker de unges vej fra skole til ungdomsuddannelse og giver en skævvridning af tilgang til gymnasiet. De unges valg præges af uddannelsessnobberi fra deres omgivelser, mente en ung pige, der i 8. klasse havde overvejet både at blive frisør og journalist, men alligevel endte med at vælge gymnasiet; ”Bare fordi man har høje karakterer, skal man ikke nødvendigvis i gymnasiet. Det handler om at gøre op med det her uddannelsessnobberi.” Og en af grundende til, at den generelle samfundsopfattelse af uddannelserne er så vigtig, er, at det ofte er forældrene, der hjælper med at vælge uddannelse, mente erhvervsuddannelsesdirektør på Niels Brock, Anne Vang, og sagde: “Vi kan se, at det er mor, der hjælper med at vælge uddannelser. Men hun vælger ikke os. Der er stort set ingen mødre, der anbefaler handelshøjskolen. Det skal vi have lavet om på ved at vise, at du har masser af fremtidsmuligheder som handelselev,“.

Koudahl pegede på, at gymnasiet, for mange unge, repræsenterer det nemme valg, hvor klasseundervisningen, festerne og den velkendte sociale- og undervisningsmæssige kultur fra grundskolen fortsætter, og hvor der ikke skal tages stilling til det egentlige uddannelsesvalg før studenterhuen sidder på hovedet. Og at der dertil kommer, at samfundet de seneste årtier har været influeret af den tanke, at Danmark er et videnssamfund, hvor den væsentligste råvare og den ædleste formation er den boglige uddannelse, hvorfor forældre og omgivelser naturligt trækker de unge i den boglige retning og glemmer at holde døren åben for andre muligheder og tale med den unge om uddannelse i forhold til reelle evner, behov og drømme.

Bedre kommunikation om praktik
Også praktikpladsproblematikkerne kom på bordet og Lars Peter Olsen, direktør i Man Diesel A/S, fik salen til kollektivt at få noget galt i halsen, da han proklamerede, at der måske nok mangler praktikpladser i nogle brancher, men at han i flere år har haft problemer med at finde tilstrækkeligt motiverede elever fra nærområdet, til trods for at hans 2800 mand store virksomhed, ligger i Sydhavnen i København og har glimrende forhold for elever. Hans argument var, at debatten burde handle mindre om, at virksomhederne ikke er deres ansvar bevidst og burde handle mere om, at de unge skal gøres mere motiverede til at tage den uddannelse, de har valgt; “Vi får slet ikke italesat, hvilke muligheder der er i erhvervsuddannelserne og uddannelser inden for handel og kontor. Det er et af samfundets største problemer,” sagde Lars Peter Olsen. Og rektor på Frederiksberg Gymnasium, Jannik Johansen, kunne nikke genkendende til den manglende motivation, selvom han fra sin side så manglen på praktikpladser som årsag til manglende motivation blandt hans unge: “Vi har elever, der ikke er motiverede nok. Det er en lille gruppe, som hellere ville være på en erhvervsuddannelse, hvis der var praktikpladser nok“.

Generelt var deltagerne dog enige om, at der skal kommunikeres bedre mellem erhvervslivet og de professionelle voksne, der arbejder med de unges overgange.

Konklusioner fra konferencen:

På KL’s konference udspurgte tre byrådspolitikere både skoleledere, vejledere, elever, forældre og repræsentanter fra erhvervslivet, hvordan man kan hjælpe folkeskolens elever med at vælge uddannelse. Konferencen blev holdt i både København og i Fredericia. I København konkluderede byrådsmedlemmerne følgende:

• Mulighederne på erhvervsuddannelserne skal omtales bedre.
• Der bør være et formaliseret samarbejde mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne.
• Bedre samarbejde om praktikpladser – Nogle mener, at der er for få praktikpladser, andre mener, at der er for få dygtige praktikanter.
• Det er vigtigt at tage udgangspunkt i de unges drømme og hjælpe med at konkretisere dem, fremfor bare at fremlægge et katalog af uddannelser.