Web app for piger: ”Gør en forskel med IT”

0

Det er én af hovedkonklusionerne i det jyske samarbejdsprojekt <XX-it>.

app

For hvem siger, at piger kun skal ind i jobs inden for omsorg, kommunikation eller design? Danmark har stadig et meget kønsopdelt arbejdsmarked. Erfaringer viser, at der skal sættes både tidligt og vedvarende ind for at de unge også søger henimod brancher, som man som pige eller dreng traditionelt ikke overvejer at uddanne sig til. It-branchen er én af de brancher, hvor kvinderne er succesrige og hvor arbejdet kan tilrettelægges, så det kan matche mange forskellige behov og ønsker – med god plads til piger, som branchen gerne vil have!

HVORDAN VÆLGER PIGER KARRIEREVEJ
Men hvornår og hvor skal man starte med at udfordre pigernes valg? Projektet <XX-it> foretog en omfattende undersøgelse med unge folkeskolepiger og identificerede den indflydelse, som vejledning i folkeskolen kan udøve. Konklusionerne viste, at unge piger i stor stil mangler viden om it-branchen og her især, hvad it kan bruges til. Piger aner simpelthen ikke, at man kan gøre en kæmpeforskel med it på rigtig mange af de områder, som de selv drømmer om at arbejde med.

VEJLEDNINGS-WEB-APP ”GØR EN FORSKEL MED IT”
Vejlederne får imidlertid færre og færre ressourcer til hver enkelt ung, selvom vejledning kan være afgørende for uddannelsesvalget, ikke mindst når kønsstereotype mønstre skal nytænkes. Der skal altså bruges nye midler – hvis vi ønsker at give alle unge mulighed for at udfolde sig efter allerbedste evne, og hvis brancherne skal kunne tiltrække en mangfoldig sammensætning af medarbejdere. En ny web-app er designet af unge til de 13-15 årige piger. Web-app´en kan anvendes i folkeskolens UEA-undervisning, i brobygning på gymnasier og selvfølgeligt også i den personlige vejledning – uanset om den foregår individuelt eller i en gruppe. ”Gør en forskel med it” viser, hvilke it-funktioner og it-jobs der ligger bag en lang række dagligdags situationer. Vi tager for givet, at alt omkring os fungerer og tænker ikke over, at det er it-teknologier der præger vores dagligliv, vores fritid og vores samfundsstrukturer. It er faktisk med til at redde liv!

HVEM STÅR BAG
Med støtte fra Ligestillingsministeriet, har en række praktikere fra <XX-it> udviklet web-app´en, der er overgået til den videre drift hos UU DANMARK. Den er frit til rådighed her.

God fornøjelse! Yderligere information om <XX-it> og design af ”pigevenlige” it-integrerede undervisningsforløb se xxit.uudanmark.dk og  www.xxit.dk .