XX-it

xx-it-border2

 

Coca Cola, gaming og bordtennis – drenge, drenge og drenge. It-branchen er traditionelt en drenge-domineret branche og det er de færreste danske piger i udskolingen, der ser sig selv i en karriere inden for det digitale. Men det er fordomme og vanetænkning man kan gøre noget ved, mente folkene bag projekt <XX-it>, da de i 2012 satte sig sammen og definerede projektet <xx-it>.  Projektet skulle skabe en bedre forståelse af unge pigers syn på uddannelse og karriere og udvikle nye måder at udfordre pigernes uddannelsesvalg i forhold til en karriere inden for de traditionelt mandsdominerede informationsteknologier. Og måske lader det sig faktisk gøre at arbejde med pigernes fordomme.

Uddannelseslederne fra HTX Mercantec og HTX EUC Syd gik i 2012 sammen med konsulentnetværket Moeve for at udvikle et projekt, der skulle hjælpe danske skolepiger til et mere fordomsfrit valg af uddannelse. Man ville udvikle nye ideer til hvordan flere piger kunne motiveres til at uddanne sig inden for de traditionelt mandsdominerede tekniske fag, herunder specifikt IT-branchen.

Resultatet blev til projektet <XX-it> som i praksis siden har fungeret som et paraply-projekt, hvor projektledere og projektdeltagere lokalt har kunnet skabe egne ”pigerettede” læringsaktiviteter og brobygningsforløb, inden for projektets overordnede rammer. Siden starten er også HTX Herningsholm og HTX Aarhus Midt kommet med i samarbejdet, hvor grundideen har været, at forskellige lokale idéer og initiativer typisk skulle opstå i kreativ dialog mellem eksempelvis tekniske gymnasier, lokale UU-centre og medvirkende it-virksomheder sideløbende med at der blev gennemført undervisningsforløb, undersøgelser og evalueringer.

Pigerne både kan xxit piger beskaaretog vil
Ved projektets start foretog gruppen bag <xx-it> fokusgruppeinterview med i alt 92 piger for at danne sig et vidensgrundlag for udviklingen af projektets metodiske rammer, forløb og samarbejdsformer. Man satte projektet i søen og i 2013, et år efter projektet start, viser de foreløbige projektevalueringer, at det faktisk lader sig gøre at hjælpe piger forbi fordommene. De piger, der har deltaget i projektet, har i overraskende høj grad udfoldet sig it-fagligt og har udvist en høj grad af motivation og en markant større interesse for utraditionelle karriereveje.

Projektansvarlig uddannelsesleder Peter Brodersen, EUC Syd, er ikke i tvivl om, at en af de primære årsager til de positive resultater skal findes udviklingen og anvendelsen af en målrettet, kønsbevidst pædagogik og didaktik, der tager højde for en række forhold, der knytter sig specifikt til pigers typiske oplevelse af det, at uddanne sig og få en karriere: ”Piger både kan, vil og er gode til it, men typisk undervurderer mange piger deres it-færdigheder selv om de måske faktisk er meget dygtige til at bruge digitale medier. Og mange piger har brug for at kunne se et formål med deres læring og føle, at de kan være meddesignere af deres læringsforløb, at de har plads til selvstændighed men også samtidig får klare instruktioner. Og pigerne har typisk et stort behov for social trivsel og for anerkendelse. Det er alle den slags aspekter, en målrettet kønsbevidst pædagogik med held kan tage højde for og som vi har forsøgt at udvikle”.

Også de stærke skal udfordres
Projektets forundersøgelser pegede på at også de såkaldt afklarede og stærke piger, ønsker og har brug for at blive udfordret på deres uddannelsesvalg. Hvis de ikke udfordres tilstrækkeligt, er konsekvensen alt for ofte, at de vælger kønsstereotype studieretninger og karriereveje, der ofte ikke passer til deres egentlige ønsker og evner og desværre også ofte resulterer i frafald og omvalg af ungdomsuddannelse. Projektets resultater viser således også, at alle pigerne var rigtig glade for dels at høre mere om it-uddannelser / karriereveje og måske mest af alt at afprøve sig selv i forhold til ellers drengedomineret it-verden.

Samarbejde afgørende for succes
Peter Brodersen pointerer, at et tæt samarbejde mellem HTX, UU og de deltagende virksomheder har givet positivt igen for alle parter og bidraget til, at man har kunnet udvikle stærke redskaber, som andre i fremtiden også vil kunne få gavn af; ”Alle de involverede opnåede gevinster ved ”co-creation”, når man i dialog identificerer ”what´s in” for alle parter og konstruerer forløb ud fra langsigtede kriterier. De metoder vi sammen gennem projektet har kunnet udvikle og evaluere, tror jeg vil kunne være til gavn for andre interesserede i

 

Læs her om 2 af <xx-it> forløbene:

a)       24-timers mediecamp for piger, HTX Herningsholm i Herning, 14-15 nov. Deltagere: 48 piger. Læs mere her

b)       Mediedag på HTX / HHX Tønder. Deltagere: Samtlige 9. klasser med i alt > 270 elever. Udført af HTX / HHX elever med konceptet elev-elev oplæring og elevbårne læringsmiljøer. Læs mere her

Læs mere om projektet her: www.xxit.dk