Vejledning på rutsjetur

0

AF Anne Froberg, leder af UU Aalborg og Mark Jensen, formand for UU DANMARK

Det er et væsentligt – men desværre lidt overset – faktum, at de fremsatte forslag om reformer af EUD og af Folkeskolen delvist skal finansieres gennem nedskæringer i den vejledning, som UU-centrene yder til grundskolens elever i 7. – 10. klasse.

imagesRutsjeturen startede faktisk allerede kort tid efter, at vejledningsreformen af 2004 var implementeret. Man har opfundet den absurde opdeling i kollektiv, gruppe- og individuel vejledning – for således at understrege, at kun ”unge med særlig behov for vejledning” skulle have såkaldt ’individuel vejledning’. Hele 5 gange er denne forestilling blevet anvendt til at begrænse den ’individuelle vejledning’ – og spare ressourcer i vejledningen. Dette i øvrigt samtidig med, at man skiftevis har indført og afskaffet en lange række obligatoriske vejledningsaktiviteter, som alle skulle igennem: Introkurser, brobygning etc.

En særlig vejledningsindsats
Vejledning om uddannelse og erhverv, som er UU-centrenes kerneopgave, har gennemgået en kraftig professionalisering i årene siden 2004. Alle vejledere får i dag (mindst) den samme vejlederuddannelse, vejlederne har i større og større grad forskellige uddannelsesmæssige og jobmæssige baggrunde og ledelsen af UU-centrene har været entydigt placeret. Herudover er vejledningen uafhængig af sektor- og institutionsinteresser – hvilket blandt andet betyder, at vi sikrer de unge uvildig vejledning uden skelen til taxametre, normative forventninger etc.

Nu er det jo ikke sådan, at vi i vejledningsverdenen forestiller os, at alle unge skal have ens og samme vejledning om uddannelse og erhverv. Som altid, når der arbejdes med unge mennesker, skal der tages udgangspunkt i den unges forudsætninger og behov – vejledningen skal differentieres såvel i omfang som i metoder. Det er vi helt enige i.

Men at lægge op til at man kan spare mange vejledningsressourcer på at begrænse den ’individuelle vejledning’. er helt i modstrid med de målsætninger, man også har om, at flere unge skal vælge uddannelse mere bredt.

Individuel vejledning – svag vejledning
’Individuel vejledning’ skal fremover kun tilbydes de allersvageste unge. Det ser ud som om, man mener, at den individuelle vejledning, netop er en kompenserende foranstaltning, som kan rette op på de ’fejl og mangler’, den unge har. Og at resten af de unge kan klare sig med informationssøgning og ’kollektiv vejledning’.

Hvad er – og hvad tror de fleste om ’individuel vejledning? Der ligger nogle bagvedliggende forudsætninger om, at ’individuel vejledning’ altid og kun er individuelle samtaler. Og måske oven i købet en forestilling om, at ’individuel vejledning’ er adfærdsændrende og opdragende – rettet mod de ’forkerte’, som ikke kan selv!

Det er et faktum, at indsatser ensidigt rettet mod ’de svage’ bliver svage indsatser. Vejledning kan ikke kompensere for manglende sociale, faglige og personlige kompetencer.

Den personlige vejledning er vejledning i et fællesskab
Den vejledning Ungdommens Uddannelsesvejledning udøver – og den vejledning, UU DANMARK drømmer om – er ikke individuel, men den er stærkt personlig. Den personlige vejledning bygger på en relation mellem vejleder og vejledte, samarbejde med og kontakt til forældre, muligheden for at fungere som ’hjælper’ i den unges dialog med f.eks. skolen.

Den personlige vejledning bygger på et indgående kendskab til de fællesskaber, den enkelte unge indgår i, og den unges ageren og placering i disse. Den personlige vejledning foregår i og samarbejder med den unges fællesskaber – skolen, klassen, forældrene, netværket etc.

Med udgangspunkt heri kan vejledning bidrage til, at alle unge rettes mod uddannelse ud fra netop deres forudsætninger og til, at alle unge foretager et reflekteret og oplyst valg. Den personlige vejledning kan sikre, at både lærere og forældre får øjnene op for andre uddannelsesmuligheder end dem, de kender i forvejen.

Det er ikke vores erfaring, at det er det individuelle fokus, der især giver mening, når tingene bliver svære og når man står i en afgørende valgsituation i sit unge liv. Der har man brug for sine fællesskaber og for personlige relationer inden for disse fællesskaber.

Derfor udøves personlig vejledning også i UU i stigende grad i netop fællesskaber, som gruppevejledning, som kollektiv vejledning, som vejledning i fællesskaber. Og med gode resultater. Vejledning i fællesskaber flytter fokus fra det individuelle og private perspektiv og aktiverer de unge, giver dem mulighed for at de indbyrdes støtter og opmuntrer hinanden, øger deres personlige refleksion. Og giver adgang til flere erfaringer, så de unge kan lære af hinanden. Den form for personlig vejledning og mulighed for refleksion i fællesskab med andre unge, har alle unge brug for. Den form for personlig vejledning og mulighed for refleksion i fællesskab kan Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde alle unge.

Professionel vejledning er bedre vejledning
Den personlige vejledning frem mod at blive i stand til at foretage et kvalificeret valg af uddannelse foregår, for de helt unge, i grundskolen. Her bygger vejledningen ovenpå den undervisning, læring og personlige udvikling, som er grundskolens kerneopgave.

Gennem skolens fag og fagområder udvikles eleverne fagligt, personlig og socialt og opnår et kendskab til sig selv, deres omverden og deres muligheder i den. Her er det i høj grad lærerne, som er de professionelle, og som kan medvirke til at give eleverne den ballast, de har brug for i ungdoms- og voksenlivet.

Med til grundskolens undervisning hører det obligatoriske emne Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA). I den ideelle verden foregår UEA-undervisningen tværfagligt og gennemarbejdet og den tilrettelægges i tæt samarbejde med UU-vejledningen. Dette samarbejde kan og bør styrkes.

Med folkeskolereformen er der lagt op til at styrke udskolingen, de praktiske og anvendelsesorienterede elementer i fagene, at åbne skolen mod sin omverden og at invitere omverden ind i folkeskolen. Alt sammen elementer, der forventeligt vil give mange flere unge gode faglige, personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

At overlade vejledningen om uddannelse og erhverv til lærerne er derimod udtryk for totalt manglende respekt for den særlige faglighed, som vejledning er.

UU’s kernefaglighed bygger på:

  • Kendskab til den enkelte unges historik.
  • Kendskab til, hvilke læringsfællesskaber den unge indgår i.
  • Indgående kendskab til erhvervskompetencegivende uddannelser og de krav, der stilles i dem.
  • Indgående kendskab til de støttemuligheder, som findes i det ordinære uddannelsessystem, og hvordan disse kan iværksættes i tide til, at den unge kan få fodfæste.
  • Indgående kendskab til det ”alternative” uddannelsessystem, som ofte kan være vejen mod en ordinær uddannelse: produktionsskoler, højskoler, ungdomsskoler, egu-uddannelse, STU-uddannelse osv.

Ud fra dette udvikles UU-fagligheden som evnen til at sætte den enkeltes personlige historie og ønsker i relation til uddannelse og senere job. Dette ligger langt ud over den undervisningsfaglige kompetence, som lærerne i grundskolen har.

Lad smart vejledning fortsætte!
UU-centrene har – siden 2004 – i høj grad løst opgaven! Op mod 98 % af de unge, som forlader grundskolen, fortsætter i en ungdomsuddannelse. Ifølge de officielle tal, er vi, målt på 95 % målsætningen, nu oppe på de 92%.

UU har sænket antallet af unge (15 – 17 år) i vejledningsproces (de der ikke er i gang) med 40 % fra ungepakken 2010 – sept. 2012: den effektive opsøgende indsats kan UU også tilbyde for unge, der har afsluttet en gymnasial uddannelse, og som ikke er kommet i gang.

I regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne er det en udtalt målsætning, at flere unge skal søge en erhvervsuddannelse. Men de mange flere unge, som skal søge en erhvervsuddannelse, skal ikke komme fra de 20 % svageste elever gennem en individuel vejledningsindsats. De skal komme fra alle de mange unge, som gennem en personlig vejledning opdager, at deres talenter kan udnyttes og udvikles andre steder end i en gymnasial uddannelse. Gennem en personlig vejledning, som aktivt inddrager forældrene, kan vi åbne valgrummet op for mange flere elever. Det er mere vejledning til alle unge – for de samme penge. Det er smart vejledning. Og hvis der så kan etableres en reel uddannelsesgaranti, så er vi i UU DANMARK ikke det mindste i tvivl om, at vi kan øge antallet af dygtige unge, som tager en erhvervsuddannelse.