Spillet, bolden, banen og målet

0

spilletDet handler om at vi skal have flere unge til at vælge – og gennemføre – en erhvervsuddannelse. Lad os starte bagfra med målet.

Målet
Målet med erhvervsuddannelsesreformen, og det politiske tiltag for at få flere unge til at målrette deres valg mod en kompetencegivende ungdomsuddannelse efter grundskolen, kan vi kun bakke op om. Regeringsudspillet, som har opbakning fra LO og DA, har formuleret en klar målsætning om, at 25% skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020 direkte fra 9. eller 10. klasse og fuldførelsesprocenten skal hæves. Klar tale, klar kurs, som vi naturligvis kan støtte op om.

Banen
De unge kommer fra folkeskolen. Folkeskolen står i øjeblikket overfor en stor udfordring omkring inklusion. Jeg lyttede til en klasselærer her til morgen i radioen, der havde 21 elever i klassen, heraf 3 med en autismediagnose og 2 der var ved at blive diagnosticeret. Hun havde travlt.

Forude ligger en arbejdstidsreform med et nyt forhold mellem lærere og ledere, og oveni skal der lægges en folkeskolereform med nye og spændende tiltag. Blandt andet lægges der op til nye muligheder for samarbejde omkring at åbne folkeskolen mere op for det omkringliggende erhvervsliv med muligheden for understøttende undervisning, som kan være praktik, gæstelærere og besøg på virksomheder. Det kan blive spændende. Det kan gøre undervisningen mere virkelighedsnær, og det kan få flere øjne op hos mange elever for sammenhængen mellem teori og praksis.

Bolden
Bolden, der er bragt i spil, er mindre UU vejledning. En mere fokuseret vejledningsindsats end den nuværende, allerede fokuserede vejledningsindsats. Vi skal som UU vejledere have fokus på den gruppe af elever på 20%, som lærerne i 8. klasse vurderer som værende ikke-uddannelsesparate. UU skal også informere kollektivt om ungdomsuddannelsesmulighederne til elever og forældre.  Og dér stopper festen og UU vejledningen.

Den digitale tilmelding for de 80% af eleverne overlades til folkeskolen. Har unge og forældre i denne gruppe ikke helt forstået, at de 4 indgange til erhvervsuddannelsen også har 4 eux indgange med mulighed for at kombinere fag på gymnasialt niveau med en erhvervsuddannelse, ja så har vi et problem for eleverne og forældrene Men måske også for målet om at få flere til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Nogle elever fra 80% gruppen tager et år i udlandet, inden de begynder deres ungdomsuddannelse, faktisk er ca. 1.200 15 – 17 årige af sted i øjeblikket. Her er det klogt at søge ind på ungdomsuddannelsen fra folkeskolen og samtidig søge orlov, men det ved klasselæreren/skolen selvfølgelig, sammen med alle de andre finurligheder, som UU vejlederen tackler i det daglige nuværende gode samarbejde mellem UU og skolen.

Spillet
Spillet skal selvfølgelig i gang, ellers får vi ikke flere til at melde sig til en erhvervsuddannelse. Men hvor er bolden, spørger mange, samtidig med at opgaverne sammen med spørgsmålene hober sig op for lærere og skoleledere.

Hvor er UU vejlederen?

Når regeringsudspillet opererer med en besparelse på mellem 150 og 200 mio. kr. på vejledningsområdet kan det, alt andet lige, blive svært at få øje på UU vejlederen ude på skolerne. UU vejlederen vil nemlig ikke være til stede i samme omfang som nu.

Men sammen med inklusion, arbejdstidsreform og implementering af en folkeskolereform ligger opgaven i folkeskolen med at vende kursen for den faldende søgning til erhvervsuddannelsesområdet.

UU vil gerne på banen. Hvorfor sætte en nøglespiller på bænken? Jeg spørger bare…..

 

Mark Jensen

UU DANMARK