9. oktober 2013
I Danmarks største geografiske kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, med ca. 60.000 indbyggere, er 95 % målsætningen allerede nået ifølge profilmodellen og en ud af tre af unge vælger at tage en erhvervsuddannelse. Men hvad er det, de kan på Vestkysten, der får så mange unge til at uddanne sig og vælge en erhvervsuddannelse – og er der noget, vi andre kunne lære af?
Uden dygtige unge faglærte kan det danske erhvervsliv ikke klare sig på et omskifteligt internationalt marked. Det er de fleste enige om. Flere unge må og skal på erhvervsskole og det kan kun gå for langsomt. Men hvad er svaret – hvordan skal det gøres? I Ringkøbing-Skjern Kommune er 95 % målsætningen allerede opfyldt, hver tredje ung ender med at tage en erhvervsuddannelse og 60 % tager en videregående uddannelse hvoraf 23 % tager en LVU.
Fælles indsats på flere områder
Historien bag de imponerende tal fra vestkysten fortæller om en målrettet fælles indsats mellem kommunens forskellige aktører på ungeområdet, ungdomsuddannelserne og virksomhederne, der skal sikre at de unge ender med et realistisk valg af ungdomsuddannelse, baseret på grundig kvalificering og udfordring af alle unges uddannelsesvalg. Det er en koordineret indsats med UU centeret som det naturlige bindeled, der indeholder elementer som en klart defineret kommunikationsstrategi omkring ungdomsuddannelserne, en decentral strukturering af UU indsatsen og ikke mindst en økonomisk og praktisk prioritering af at alle unge, og ikke bare de svageste, skal udfordres på deres uddannelsesvalg, så alle unge og deres forældre får en reel mulighed for fordomsfrit at vælge den bedste uddannelse for den unge, boglig såvel som praktisk.
Den fælles indsats har med al tydelighed vist de samme tendenser som hos mange andre UU centre rundt om i landet – at hvis alle unge udfordres aktivt på deres uddannelsesvalg, også de umiddelbart ”stærke” unge, er det muligt at få flere unge til at vælge en ungdomsuddannelse, der reelt passer til den enkelt unges evner, muligheder og ønsker. Og I UU Ringkøbing Fjord er man meget bevidst om, at netop det stærke lokale samarbejde med erhvervsliv, kommune og uddannelsesinstitutioner er absolut afgørende for at skabe den indsats, der reelt gør en forskel. Ikke mindst er en aktiv ligeværdig italesættelse af alle ungdomsuddannelserne hos alle aktører på ungdomsområdet af afgørende betydning for at flere unge vælger en rigtig vej gennem uddannelse.
Erhvervsuddannelserne tales op
Landet over tales der om erhvervsskolernes onde spiral. Erhvervsskolernes faldende omdømme resulterer i tilgang af færre og dårligere kvalificerede unge, hvilket skaber endnu dårligere omdømme – en ond cirkel. Erhvervsskolerne skal tales op, hvis den onde cirkel skal brydes, og lige præcis det har man længe gjort i Ringkøbing-Skjern. Man har derfor aftalt med alle parter, at man konsekvent gennem medier og i den direkte kontakt med de unge og deres forældre, altid omtaler den faglige vej og den boglige vej som ligeværdige hovedveje til en ungdomsuddannelse og også til en eventuel videregående uddannelse. Retorikken udleves i praksis, så de unge ved selvsyn kan opleve, at der er mange og positive perspektiver i eksempelvis en erhvervsuddannelse eller erhvervsgymnasial uddannelse. Man sørger bl.a. for at alle elever i 8.klasse, også dem der allerede har sat sig for, at de ”selvfølgelig” skal tage en gymnasial ungdomsuddannelse, kommer på et obligatorisk introduktionskursus på en erhvervsuddannelse eller en erhvervsrettet gymnasial uddannelse. Det samme gælder obligatorisk i 10.klasse.
Målrettet kommunikationsstrategi
Som en yderligere del af bestræbelserne på at tale erhvervsskolerne op, udøver man ligeledes i UU centeret en fast kommunikationsstrategi med rod i positive historier fra lokalområdet. Det kan eksempelvis være den lokale automationsvirksomhed, hvor samtlige 30 ingeniører har en faglært baggrund, primært som elektrikere. Eller når de lokale unge klarer sig godt, som da en ung for nyligt fik ML-prisen, Metalindustriens Lærlingepris eller når en ung får et 12-tal ved den afsluttende eksamen på en erhvervsuddannelse og kommer med til DM og VM for lærlinge, sørges der ligeledes for lokal spalteplads.
Alle unge udfordres
UU er gennem vejledningsloven fra 2010 forpligtet til at målrette vejledning primært til de unge, som uden en særlig vejledningsindsats kan få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. Men det er almindeligt kendt, at mange unge vælger gymnasiet fordi ”det gør man jo”, fordi forældrene ser det som den eneste vej eller fordi vennerne gør det. Et sådant valg resulterer ofte i at de unge, der faktisk ikke trives i et bogligt orienteret gymnasie-miljø, vælger gymnasiet i første omgang og siden falder fra, oplever nederlag og måske ender med alligevel at tage en praktisk uddannelse efterfølgende. I UU Ringkøbing Fjord er man derfor bevidst om, at hvis alle unge skal have en reel mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, der faktisk passer til deres evner og ønsker, skal alle de unge udfordres på deres umiddelbare valg – og også de unges forældre. Bakket strategisk og økonomisk op af kommunen har man igangsat en bredere og mere ambitiøs tilgang, hvor alle kommunens unge udfordres på deres uddannelsesvalg. Ikke bare de unge, men forældrene med, inddrages løbende gennem hele udskolingen. Intet uddannelsesvalg tages for gode varer ved første hik og gennem introduktionsforløb, fastholdt vejledning og UU´s tilstedeværelse på skolerne tvinges alle unge til at tænke egne muligheder, evner og drømme igennem en ekstra gang før de vælger. Også gymnasievalget udfordres.
Decentral struktur
En anden nøglefaktor til succes er ifølge centerleder Lars Ole Wulff UU’s decentrale struktur i kommunen fordelt på 10 lokale områdekontorer. Det giver UU vejlederne mulighed for at være tæt på de lokale virksomheder og tæt på den mester eller den virksomhed, som måske kender den enkelte unge og bedre kan forholde sig til at tage vedkommende ind i en læreplads.
Alle overbygningsskoler stiller lokaler og udstyr til rådighed for UU vejledningen tæt ved indgangen på de lokale skoler, så eleverne og de unge i lokalområdet vænner sig til vejlederens tilstedeværelse. Og mange unge opdager her, at de rent faktisk nemt kan besøge vejlederen og at vejlederen er en naturlig del af lokalområdet. Mange unge og deres forældre får herigennem et generelt mere naturligt forhold til at benytte sig af vejledningstilbuddet og til at lytte til vejlederen og lade sig udfordre og måske få øjnene op for, hvilke muligheder eksempelvis et erhvervsgymnasium eller en mere praktisk orienteret uddannelse kan give dem, også selvom den unge senere ønsker at tage en videregående uddannelse.
Gode resultater gøres permanente
UU Ringkøbing Fjord deltog i 2011-2013 i Region Midtjylland og Syddanmarks projekt, Hold Fast. På baggrund af erfaringerne fra projekterne har UU i samarbejde med kommunen og ungdomsuddannelserne kunnet ansætte to fultids mentorer på henholdsvis erhvervsuddannelsesområdet og gymnasieområdet. De to mentorer fastholder til sammen 85 % af de frafaldstruede unge, de har kontakt med. Økonomien deles mellem uddannelsesinstitutionerne, de kommunale afdelinger for Sundhed og Omsorg, Beskæftigelse og UU. Ligeledes har en ordning med frivillige mentorer fået tilført midler fra kommunen, så den kan fungere på permanent basis.
Indbydende og opsøgende arbejde
I UU Ringkøbing Fjord sidder man ikke og venter på, at de unge træder ind af døren. UU er opsøgende på alle unge under 25 der ikke har en ungdomsuddannelse. Selv de studenter, der ikke er gået videre efter endt studentereksamen opsøges aktivt og tilbydes en vejledningssamtale. UU har et tæt samarbejde med de 12 efterskoler der ligger i egen kommune men stiller sig også til rådighed for alle henvendelser fra de øvrige efterskoler i landet hvor kommunens unge går. Unge fra Ringkøbing-Skjern Kommune går på godt 100 forskellige efterskoler og UU sender materiale til alle elever og forældre og inviterer til et samarbejde med elev, forældre og efterskolevejledere mens den unge er på efterskole, så man kan samarbejde om at kvalificere vejledningsindsatsen overfor den enkelt unge.
Centerleder Lars Ole Wulff er ikke i tvivl om vigtigheden af det stærke lokale samarbejde. Han udtaler: “Det altafgørende for vores succes er det tværgående samarbejde mellem kommunens forskellige fagområder og uddannelsesinstitutionerne. Det er vigtigt med en koordineret samordnet indsats sammen med den unge for at der skabes helhed i den unges liv.”
Om UU Ringkøbing Fjord
Centerleder: Lars Ole Wulff
Hjemmeside: www.uu-ringfjord.dk
Indgår i Region: Region Midtjylland
Juridisk konstruktion: Del af forvaltning
Dækker kommuner: Ringkøbing-Skjern Kommune
Antal indbyggere i alt: 60.000
Dækker antal skoler: 18
Abonnér på feed
9. oktober 2013
UU Ringkøbing Fjord
0by uudanmark • Nyhedsarkiv, Seneste, Udvikling, UU center - præsentationer
Uden dygtige unge faglærte kan det danske erhvervsliv ikke klare sig på et omskifteligt internationalt marked. Det er de fleste enige om. Flere unge må og skal på erhvervsskole og det kan kun gå for langsomt. Men hvad er svaret – hvordan skal det gøres? I Ringkøbing-Skjern Kommune er 95 % målsætningen allerede opfyldt, hver tredje ung ender med at tage en erhvervsuddannelse og 60 % tager en videregående uddannelse hvoraf 23 % tager en LVU.
Fælles indsats på flere områder
Historien bag de imponerende tal fra vestkysten fortæller om en målrettet fælles indsats mellem kommunens forskellige aktører på ungeområdet, ungdomsuddannelserne og virksomhederne, der skal sikre at de unge ender med et realistisk valg af ungdomsuddannelse, baseret på grundig kvalificering og udfordring af alle unges uddannelsesvalg. Det er en koordineret indsats med UU centeret som det naturlige bindeled, der indeholder elementer som en klart defineret kommunikationsstrategi omkring ungdomsuddannelserne, en decentral strukturering af UU indsatsen og ikke mindst en økonomisk og praktisk prioritering af at alle unge, og ikke bare de svageste, skal udfordres på deres uddannelsesvalg, så alle unge og deres forældre får en reel mulighed for fordomsfrit at vælge den bedste uddannelse for den unge, boglig såvel som praktisk.
Den fælles indsats har med al tydelighed vist de samme tendenser som hos mange andre UU centre rundt om i landet – at hvis alle unge udfordres aktivt på deres uddannelsesvalg, også de umiddelbart ”stærke” unge, er det muligt at få flere unge til at vælge en ungdomsuddannelse, der reelt passer til den enkelt unges evner, muligheder og ønsker. Og I UU Ringkøbing Fjord er man meget bevidst om, at netop det stærke lokale samarbejde med erhvervsliv, kommune og uddannelsesinstitutioner er absolut afgørende for at skabe den indsats, der reelt gør en forskel. Ikke mindst er en aktiv ligeværdig italesættelse af alle ungdomsuddannelserne hos alle aktører på ungdomsområdet af afgørende betydning for at flere unge vælger en rigtig vej gennem uddannelse.
Erhvervsuddannelserne tales op
Landet over tales der om erhvervsskolernes onde spiral. Erhvervsskolernes faldende omdømme resulterer i tilgang af færre og dårligere kvalificerede unge, hvilket skaber endnu dårligere omdømme – en ond cirkel. Erhvervsskolerne skal tales op, hvis den onde cirkel skal brydes, og lige præcis det har man længe gjort i Ringkøbing-Skjern. Man har derfor aftalt med alle parter, at man konsekvent gennem medier og i den direkte kontakt med de unge og deres forældre, altid omtaler den faglige vej og den boglige vej som ligeværdige hovedveje til en ungdomsuddannelse og også til en eventuel videregående uddannelse. Retorikken udleves i praksis, så de unge ved selvsyn kan opleve, at der er mange og positive perspektiver i eksempelvis en erhvervsuddannelse eller erhvervsgymnasial uddannelse. Man sørger bl.a. for at alle elever i 8.klasse, også dem der allerede har sat sig for, at de ”selvfølgelig” skal tage en gymnasial ungdomsuddannelse, kommer på et obligatorisk introduktionskursus på en erhvervsuddannelse eller en erhvervsrettet gymnasial uddannelse. Det samme gælder obligatorisk i 10.klasse.
Målrettet kommunikationsstrategi
Som en yderligere del af bestræbelserne på at tale erhvervsskolerne op, udøver man ligeledes i UU centeret en fast kommunikationsstrategi med rod i positive historier fra lokalområdet. Det kan eksempelvis være den lokale automationsvirksomhed, hvor samtlige 30 ingeniører har en faglært baggrund, primært som elektrikere. Eller når de lokale unge klarer sig godt, som da en ung for nyligt fik ML-prisen, Metalindustriens Lærlingepris eller når en ung får et 12-tal ved den afsluttende eksamen på en erhvervsuddannelse og kommer med til DM og VM for lærlinge, sørges der ligeledes for lokal spalteplads.
Alle unge udfordres
UU er gennem vejledningsloven fra 2010 forpligtet til at målrette vejledning primært til de unge, som uden en særlig vejledningsindsats kan få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. Men det er almindeligt kendt, at mange unge vælger gymnasiet fordi ”det gør man jo”, fordi forældrene ser det som den eneste vej eller fordi vennerne gør det. Et sådant valg resulterer ofte i at de unge, der faktisk ikke trives i et bogligt orienteret gymnasie-miljø, vælger gymnasiet i første omgang og siden falder fra, oplever nederlag og måske ender med alligevel at tage en praktisk uddannelse efterfølgende. I UU Ringkøbing Fjord er man derfor bevidst om, at hvis alle unge skal have en reel mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, der faktisk passer til deres evner og ønsker, skal alle de unge udfordres på deres umiddelbare valg – og også de unges forældre. Bakket strategisk og økonomisk op af kommunen har man igangsat en bredere og mere ambitiøs tilgang, hvor alle kommunens unge udfordres på deres uddannelsesvalg. Ikke bare de unge, men forældrene med, inddrages løbende gennem hele udskolingen. Intet uddannelsesvalg tages for gode varer ved første hik og gennem introduktionsforløb, fastholdt vejledning og UU´s tilstedeværelse på skolerne tvinges alle unge til at tænke egne muligheder, evner og drømme igennem en ekstra gang før de vælger. Også gymnasievalget udfordres.
Decentral struktur
En anden nøglefaktor til succes er ifølge centerleder Lars Ole Wulff UU’s decentrale struktur i kommunen fordelt på 10 lokale områdekontorer. Det giver UU vejlederne mulighed for at være tæt på de lokale virksomheder og tæt på den mester eller den virksomhed, som måske kender den enkelte unge og bedre kan forholde sig til at tage vedkommende ind i en læreplads.
Alle overbygningsskoler stiller lokaler og udstyr til rådighed for UU vejledningen tæt ved indgangen på de lokale skoler, så eleverne og de unge i lokalområdet vænner sig til vejlederens tilstedeværelse. Og mange unge opdager her, at de rent faktisk nemt kan besøge vejlederen og at vejlederen er en naturlig del af lokalområdet. Mange unge og deres forældre får herigennem et generelt mere naturligt forhold til at benytte sig af vejledningstilbuddet og til at lytte til vejlederen og lade sig udfordre og måske få øjnene op for, hvilke muligheder eksempelvis et erhvervsgymnasium eller en mere praktisk orienteret uddannelse kan give dem, også selvom den unge senere ønsker at tage en videregående uddannelse.
Gode resultater gøres permanente
UU Ringkøbing Fjord deltog i 2011-2013 i Region Midtjylland og Syddanmarks projekt, Hold Fast. På baggrund af erfaringerne fra projekterne har UU i samarbejde med kommunen og ungdomsuddannelserne kunnet ansætte to fultids mentorer på henholdsvis erhvervsuddannelsesområdet og gymnasieområdet. De to mentorer fastholder til sammen 85 % af de frafaldstruede unge, de har kontakt med. Økonomien deles mellem uddannelsesinstitutionerne, de kommunale afdelinger for Sundhed og Omsorg, Beskæftigelse og UU. Ligeledes har en ordning med frivillige mentorer fået tilført midler fra kommunen, så den kan fungere på permanent basis.
Indbydende og opsøgende arbejde
I UU Ringkøbing Fjord sidder man ikke og venter på, at de unge træder ind af døren. UU er opsøgende på alle unge under 25 der ikke har en ungdomsuddannelse. Selv de studenter, der ikke er gået videre efter endt studentereksamen opsøges aktivt og tilbydes en vejledningssamtale. UU har et tæt samarbejde med de 12 efterskoler der ligger i egen kommune men stiller sig også til rådighed for alle henvendelser fra de øvrige efterskoler i landet hvor kommunens unge går. Unge fra Ringkøbing-Skjern Kommune går på godt 100 forskellige efterskoler og UU sender materiale til alle elever og forældre og inviterer til et samarbejde med elev, forældre og efterskolevejledere mens den unge er på efterskole, så man kan samarbejde om at kvalificere vejledningsindsatsen overfor den enkelt unge.
Centerleder Lars Ole Wulff er ikke i tvivl om vigtigheden af det stærke lokale samarbejde. Han udtaler: “Det altafgørende for vores succes er det tværgående samarbejde mellem kommunens forskellige fagområder og uddannelsesinstitutionerne. Det er vigtigt med en koordineret samordnet indsats sammen med den unge for at der skabes helhed i den unges liv.”
Om UU Ringkøbing Fjord
Centerleder: Lars Ole Wulff
Hjemmeside: www.uu-ringfjord.dk
Indgår i Region: Region Midtjylland
Juridisk konstruktion: Del af forvaltning
Dækker kommuner: Ringkøbing-Skjern Kommune
Antal indbyggere i alt: 60.000
Dækker antal skoler: 18