Vildveje i vejledningen?

Ungdommens Uddannelsesvejledning i Danmark har spillet ud med et forslag om at arbejde for et mere enstrenget vejledningssystem, der skal gøre det lettere for borgerne at finde indgangen til vejledning om uddannelse. En professionel vejledning, der giver vejledningen om uddannelsestilbud og uddannelsesmuligheder, således borgerne selv kan træffe beslutning og være herre over egen situation.

Af Mark Jensen, Formand for UU DANMARK.

Mark JensenNår en ung vejledes ud af grundskolen i dag, er det en vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, der har ansvaret for vejledningen ud af grundskolen og over i ungdomsuddannelse. Mange unge kommer fra efterskolerne, og her er det en vejleder fra efterskolen, der vejleder ud af efterskolen. På ungdomsuddannelsen møder den unge en fastholdelsesvejleder, som skal vejlede og fastholde den unge på SOSU skole, på det gymnasiale forløb, på Handelsskolen eller på den Tekniske skole. I skoleforløbet kommer en vejleder fra Studievalg og fortæller om de videregående uddannelsesmuligheder. Nogle unge stopper på den valgte ungdomsuddannelse og kommer tilbage til deres UU vejleder, som måske aftaler et produktionsskoleforløb med den unge, som så får en produktionsskolevejleder. Måske har den unge også haft fat i eVejledningen et par gang – chat, SMS og telefon.

Alle UU centres vejledere gennemgår vejledningssystemet for unge afgangselever, så ovennævnte beskrivelse er alle elever bekendt med når de forlader folkeskolen. Men er det ikke ofte sådan, at det først er når man har brug for det, at man opdager, at man måske skulle have hørt bedre efter, da UU vejlederen var forbi og fortalte om uddannelses- og vejledningssystemet ….?

Ofte oplever vi i UU centrene, at unge kommer forbi med et studievalgsspørgsmål om de videregående uddannelser, og hvad gør den unge mand på 26 år, der ønsker vejledning om en erhvervsuddannelse? (UU vejleder op til det 25. år). Allerede i dag gøres der meget for at få det til at glide, uden at borgerne oplever systemet som fyldt med indbyggede vildveje.

Vejledningssystemet i dag er fyldt med vildveje, som kun vi der arbejder i systemet kan finde ud af. Jeg synes, det er befriende, at UU DANMARK har taget denne problematik op og er begyndt at tale for et mere enstrenget vejledningssystem, som borgerne kan finde rundt i og finde ud af.
Et kommunalt baseret institutions- og sektoruafhængigt vejledningstilbud vil kunne fastholde vejledningskursen for den unge. Det er der brug for, blandt den gruppe af unge som vi skal have særligt fokus på at få gennem uddannelsessystemet. Et gammelt ordsprog siger, at ”for mange kokke fordærver maden”. Mange unge har brug for konsistens i deres vejledning. Den nuværende situation, hvor unge kan søge det råd de vil, hos den vejledningsinstans de ønsker at kontakte, duer ikke og nok så mange møder (er der ikke nok af dem?) får ikke musikken til at spille. Er instrumentet ikke stemt korrekt, er der ikke basis for den gode klang.

Helene Valgreen skriver i ”Formandens hjørne” af Vejlederen nr. 4, juni 2013, at hun er betænkelig ved at overlade vejledningsansvaret til kommunerne og peger på erfaringerne fra Sverige.

Jeg synes, vi skal tage et dansk udgangspunkt og se på kommunernes indsats siden 2004, hvor UU centrene blev etableret. Her kan jeg ikke genkende skrækscenariet fra Sverige. Jeg synes, at vi i Danmark har oplevet mange engagerede kommuner og kommunalpolitikere, der har arbejdet intensivt for Uddannelse Til Alle. Rigtig mange kommuner har etableret samarbejdsrelationer på tværs i egen organisation. Der er diskuteret fastholdelse med ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Mentorordninger er etableret, og i det hele taget er der et positivt lokalpolitisk fokus på folkeskolens indsats og den lokale vej mod 95% målsætningen.
I langt de fleste af disse tiltag er vejledere fra Danmarks Vejlederforening involveret og involveret med engagement.

Alle offentlige institutioner er til debat i den tid vi lever i. Sådan må det være. Vi skal ikke krybe i et musehul, men tvært imod huske at fortælle historierne om vejledningsindsatsen, som har bragt mange videre efter et nederlag i uddannelsessystemet, eller der hvor en vejleder har vist vejen i en situation hvor alt så umuligt ud.

Den professionelt uddannede vejleder kan i en sektor- og institutionsuafhængig kontekst hjælpe borgere til at hjælpe sig selv videre, uden at borgeren kommer i kontakt med et offentligt bistandssystem. Alle unge under 25 år, som afbryder en ungdomsuddannelse, bliver kontaktet af en UU vejleder, og mange bliver her vejledt på banen igen uden at komme i berøring med kontanthjælpssystemet. Situationen afklares, der træffes en beslutning, der sættes et mål og vejen frem mod målet klargøres. Det kan den professionelle vejleder, og det vejledningstilbud skal være synligt og tilgængeligt for alle borgere under 30 år – i første omgang! For hvorfor stoppe her?

Artiklen har været bragt og kan også læses i Vejlederen #5, august 2013.