Jonas stramme mål

Jonas’ stramme mål

I dag skal 22-årige Jonas Tøndering Dinesen fra Kolding konkurrere med de bedste bygningssnedkere fra 24 andre lande om VM guld. Han stræber efter det perfekte og skal nok nå det. Hvis han ikke går kold.

Af Lars Kolind Jensen

– Husk, at I er rollemodeller. Når I viser verden, hvor seje I er, er der mange flere, der vil vælge en erhvervsuddannelse.

jonas

Klokken er lidt over otte søndag morgen på Metalskolen i Jørlunde i Nordsjælland, og lige nu er det kommunikationsmedarbejderen for SkillsDenmark, der står for undervisningen. Hun skal lære 16 unge håndværkere, der skal til verdensmesterskaberne i Leipzig, hvordan man håndterer journalisternes interesse.

– Og lad nu være med at sige, at I vil fejre jeres medalje med at drikke igennem.

Forrige år var der en glad medaljevinder, der var lidt for frisk og ærlig. Men der er nu ikke mange fordomme at få bekræftet omkring langbordet. I går var der kun to, der faldt for fristelsen til at snige sig ned til DSUernes fest i gildesalen, og de holdt sig til en enkelt øl.

De fleste er allerede Danmarksmestre i deres fag, og de har trænet i et halvt år og nogle meget længere. Alle har en personlig træner, der skal hjælpe dem til at præstere optimalt på det rigtige tidspunkt.

Det gælder også Jonas Dinesen, som blev Danmarksmester i bygningssnedkeri i januar. Han er blevet lokket til at flytte fra Kolding til Svendborg Erhvervsskole med løftet om flere hundrede timers coaching op til konkurrencen. Det er ham, denne artikel handler om. Hans store, mørke øjne er en anelse tunge her til morgen, og han læner sin lange overkrop ind over bordet.

– Jeg skal bruge øjenkontakt, KIG HEROP!

Det er den hærdebrede halvdel af holdets to teamledere, der synes morgenstemningen er blevet for ukoncentreret. De tre, der har meldt sig til Kommunikationsministeriet, lover at sætte sig ind i Facebook, Twitter og Instagram, så der kan komme opdateringer på WorldSkills hjemmesiden.

Jonas har meldt sig til Sportsministeriet. Der skal man ikke stille sig op og tale til nogen. Han ville gå kold, hvis han skulle det. Ligesom i folkeskolen. Selvom… i går lykkedes det faktisk. De skulle opføre skuespil for hinanden ud fra nogle postkort af blandt andet Himmelbjerget og en lækker dame. De andre var vilde med det, og han kan ikke huske at have grinet så meget før.

Det er tid til fotografering, og diverse remedier som de unge har valgt som symboler på sig selv kommer på bordet. Et topstykke til en turbine. En proptrækker. En svejsemaske. Jonas har to japanersave med. De ligner samurai-sværd, når han krydser dem foran brystet. Han har fået dem af sin far i svendegave, så de skal med på billedet.

Træner Henrik Jørgensen viser nogle af målene til den trappestige, som bygningssnedkerne får 11 timer til at lave ved WorldSkills . Før konkurrencen ændrer dommerne 30 % på tegningerne.
Jonas er bygningssnedker, fordi hans far er det. Han har et følsomt drag om sine smalle læber, og hans jyske stemme får yderligere et blødt anstrøg, når han fortæller om ham. Hans far er mega dygtig. Han er perfekt, og Jonas vil være ligeså perfekt som ham. I Jonas øjne kan hans far alt. Alt.

Sådan har det altid været. I hvert fald siden forældrene blev skilt, da Jonas var 10, og han og broderen flyttede med hver sin forælder. Han har altid været der for Jonas, og Jonas har altid rendt i røven på ham. De to har kæmpet for at forstå hans lektier i matematik og knækkede koderne ved at tælle mønter. Og nu arbejder de sammen hver dag i et lille snedkerfirma i Kolding.

De to bruger ikke mange ord, når de taler sammen. Jonas ved præcis, hvilken sav hans far skal bruge, før han siger det. Og omvendt. Men af og til taler de om at lave deres eget firma. Det er i hvert fald Jonas’ store drøm. Engang efter WorldSkills.

Rollemodeller
Når Jonas og resten af det danske landshold marcherer ind den enorme, glasoverdækkede Neuen Leipziger Messegelände vil 1000 deltagere, 1000 dommere og 8.000 tilskuere høre Nephews Hjertestarter ekkoe mellem stålsøjlerne. Ifølge Pia Hegner, der var med til at stifte SkillsDenmark og nu er ansvarlig for den danske del af logistikken, vil mindst 700 danskere gøre turen med for at heppe.

Men interessen har ikke altid været så stor, fortæller hun. Danmark deltog første gang i konkurrencen i 1999, og det lykkedes først at vinde medaljer seks år senere. Det var faktisk et ubehageligt chok for de faglige udvalg, hvor arbejdsgivere og fagforeninger mødes og bestemmer uddannelsernes indhold. De troede, at de danske håndværkstraditioner var verdens bedste, husker Pia Hegner:

– En af opgaverne for murerne, var at de skulle bygge en model af Matterhorn, altså bjerget i Schweitz, du ved. Det var sådan noget med mursten, der pegede i alle mulige retninger, og det kræver altså en masse mål og matematik. Den danske deltager var fuldstændig lost.

Pia Hegner griner lidt ved tanken.

– De to repræsentanter for det faglige udvalg stod og så opgivende ud, og da de kom hjem gik de simpelthen i gang med at ændre uddannelsen, forklarer hun. I dag lærer eleverne mere matematik, og bundniveauet for hele murerfaget er hævet.

SkillsDenmark er for nyligt kommet på Finansloven, og der er blevet råd til at ansætte fem deltidsmedarbejdere. Erhvervsskolerne investerer også stadig flere penge i at deltage, og det gør de, ifølge Pia Hegner, for at rekruttere unge til de uddannelser, som ellers er i bunden af prestigepyramiden:

– Erhvervsskolerne kan jo se, at det her ryger ud over rampen. De fag, der har vundet medaljer, rapporterer alle sammen om stigende ansøgertal, fortæller hun.

– Deltagerne er super gode rollemodeller. De kan engagere de unge, der skal vælge uddannelse meget mere end farvestrålende brochurer og åbent hus dage. Det med rollemodellerne er bare vigtigt!

Headhunted
Jonas ved ikke en sk.. om at lave buer. Det er januar 2012, og han står i en kæmpe hal i Odense og stirrer på opgaven: en låge med buet top. Det har han aldrig lært at lave. Og han har ikke trænet i ugen op til DM, fordi han har fartet rundt i Kolding for at skaffe det rigtige værktøj.

Det er også lidt af en tilfældighed, at han er endt med at stille op til Danmarksmesterskabet. En af lærerne på skolen prikkede til ham. Kunne han ikke…? Njah. Det er ikke rigtig Jonas at stille op til konkurrencer. Det er slet ikke ham at stille sig op i det hele taget. Ikke hvis folk skal kigge på ham. Men det er endt med et okay, og nu står han så her, og der er ingen at spørge til råds. Ingen lærere fra skolen har taget turen fra Kolding til Odense.

Da han åbner plasticindpakningen til træet, drypper der kondensvand på hallens gulv. Træet er dyngvådt og ikke til at arbejde med. Jonas bliver nevøs. Stirrer på tegningen. Længe. Tegner målene op. Går i gang med de dele af lågen, han trods alt kan. De rekordmange tilskuere vandrer hele tiden forbi, og nogen kommenterer højlydt.

– Det ser ikk’ rigtig ud, det dér!

Jonas tager høreværn på. Timerne går, og der er en kort frokostpause, hvor man kan spise sine klemmer. En skægget fyr med et lidt drilsk Tommy Kenter-blik i brillerne sætter sig ved Jonas bord. Han hedder Henrik Jørgensen og er faglærer på en erhvervsskole på Sydfyn. Han virker til at være en mega fin fyr. Jonas tager taknemmeligt mod et par fynske råd om buerne.

De gør nytte, men træet er lige vådt af den grund, og Jonas limer samlingerne for tidligt. De har slået sig en del, da dommerne når frem til hans stand. Det er mega øv, da han får andenpladsen, men det er også fedt. Det er jo første gang han har stillet op til noget.

– Hvis du vil være nr. 1 skal du skifte til Svendborg Erhvervsskole. Vil du være nr. 1?

Det er Henrik, der står foran Jonas med hænderne i siden og smiler. Han har ført seks snedkerelever frem til guldet og endnu videre, han kan give Jonas den træning, der skal til. Men det kræver altså, at han flytter til Svendborg.

Lofthalogenerne glimter i Jonas’ øjne. Han er lige blevet den næstbedste bygningssnedker i Danmark. Han kan åbenbart det her, næste gang skal han krafted…! Og han skal i hvert fald bare til Svendborg, så!

Træning
I de lange, fabriksgule bygninger i udkanten af Svendborgs industrielle overdrev findes der lærere, som både kan coache de mindre uddannelsesparate elever og gøre talenter til danmarksmestre og måske endda verdensmestre.

Typer som Jonas, som kan træne 10-11 timer om dagen i månedsvis, og som kan måle hældninger, tegne op, save og håndtere en overfræser, så der er maksimalt 0, 15 millimeter luft i mellem samlingerne, og de afgiver et ”SVUUSJ”, når man skiller dem fra hinanden.

Det er blevet december, og Jonas har vundet både et skolemesterskab og et regionsmesterskab under Henriks coaching. Næste udfordring er DM. Hver dag øver han sig på at rejse det perfekte legetårn i fyrretræ. Det er kun om aftenen, når han skal i seng, at han tænker på kæresten hjemme i Kolding og bliver trist.

Træningen forgår mest ved, at Henrik stiller spørgsmål, og Jonas svarer. Nogle gange gør han noget andet, end Henrik foreslår, og det er helt fint. Sådan skal det være. Det vigtigste er, at han tænker processerne igennem. En ad gangen, omkring 15 minutter til hver. Julemåneden går, og det gør januar næsten også, og så kører Jonas til Århus i sin røde Mazda 323s. Og hans far tager selvfølgelig med.

Danmarksmester
Jonas står i den summende NRGI Park og Arena og kan ikke få tegningerne til at passe. Han er rød i kinderne. Det skal gøres om. Forfra. Han sliber tegningen væk. Frem med blyant og lineal og målebånd og passer. Nye diagonaler og grader og millimeter breder sig ud over spånpladen.

Det er heller ikke rigtigt. Han kigger op på konkurrenterne, som virker til at have styr på det. Det er fanme træls.

Henrik står på afstand og iagttager Jonas. Som hans træner må han ikke hjælpe, men dommeren må godt stille et par konstruktive spørgsmål, og konkurrencen skal være en god oplevelse for de unge deltagere.

– Har du målt her?
– Passer vinklen her?
– Går den udover her?

Der kommer mere ro på Jonas. De næste timer går uden at kigge op på konkurrenterne. Tårnet bliver færdigt til tiden. Hverken før eller senere. Præcis til tiden, og det er sådan, det skal være.

Lørdag formiddag sidder Jonas sammen med de andre deltagere og venter på at vinderne bliver kaldt op på scenen. De vil få overrakt deres præmie af Prins Joakim. En efter en bliver vinderne kaldt op, og salen bruser. Da de når til bygningssnedkere sidder han med lukkede øjne: Sig mig.. Sig mig… Sig mig, for satan!

– Jonas Tøndering DINESEN!

Et øjeblik efter står Jonas på scenen. Han lægger ikke mærke til, hvad Prins Joachim siger. Han ser heller ikke sin far, der giver Henrik et skægget kys midt på munden. Han er fuldstændig blæst af jublen fra publikum, der pifter og hujer og hepper på ham. Danmarksmester. Danmarks bedste bygningssnedker, det lyder sgu af noget. Og det forpligter.

Vindergener
Der er aldrig en dansk bygningssnedker, der har vundet medalje ved verdensmesterskaberne. Nogen siger, det ikke kan lade sig gøre, de asiatiske lande har bare bedre arbejdsdisciplin. De kan belønne deres deltagere med gratis uddannelse og kontante præmier, fortæller Henrik Jørgensen.

Men selv er han nu optimistisk. Danske erhvervsskole-elever har nemlig noget andet end asiaterne. De bedste af dem i hvert fald:

– De danske elever er unikke mennesker, der sætter krav til deres lærere. Det kan godt være, jeg giver dem et forslag til en løsning på en opgave, men det er ikke altid, de gør som jeg synes. De er selvstændige og kreative, og de vil selv.

Når det er sagt, er det langt fra alle, der kan vinde et DM eller komme med til WorldSkills, forklarer han. Det kræver mere end høj faglighed. Det kræver vindergener:

– De skal være typerne, som ikke kan tåle at tabe i kortspil. De skal gøre 100 procent alt for at vinde. Jeg vil have en klarmelding fra dem. Til gengæld får de så en træner, der brænder ligeså meget for konkurrencen som dem selv. Måske mere.

Henrik har set de ting i Jonas, der skal til for at vinde. Faglighed, ærekærhed og vilje til opnå det perfekte. Alligevel bliver det hårdt i Leipzig, indrømmer han.

– Det bliver sindssygt svært for Jonas at vinde. Men hvis han er klar i hovedet og ikke går kold på de ændringer, som dommerne finder på, kan det godt lykkes, understreger han.

Han må bare ikke gå kold, når han får udleveret den endelige opgave og dommerne har ændret 30 procent på målene.

For stramme mål
Jonas har trænet i en måned, og der endnu en måned til Leipzig. Fem dage om ugen, 10 timer om dagen, 15 minutter til hver opgave. Og han ved, at han ikke må lave målene for stramme, ikke for perfekte.

Jonas rejser sig i fuld højde og tager et skridt baglæns fra bordet og tegningen. Han har målt fra det forkerte punkt, og nu passer vangerne til trinnene på trappestigen ikke. Hvordan kan man begå sådan en fejl, når man er Danmarksmester? Jonas er rød i kinderne.

– Det er pissetræls, det her.

Han lægger linealen og går ud

 

af hallen, ud i junisolen, og sætter på en bom. Tænder en cigaret. Stirrer på asfalten. Pisseirriterende. Han burde være god til det han laver, hvordan f… Der er ikke noget overhovedet af det, han har brugt hele formiddagen på, der duer.

Oppe i værkførerburet aner Henrik uråd og råber efter Jonas. Han er hurtigt nede ad trappen og kommer ud til ham. De taler meget dæmpet sammen i nogle minutter. Indtil de røde pletter på Jonas hals og kinder forsvinder, og hans blik løfter sig fra jorden.

– Skal vi starte forfra?

Da de er tilbage ved tegningerne, ser det ikke så slemt ud. F-målene passer da? Jo. A-målet passer da også? Ja. Henrik peger, det er kun 1,5 points, Jonas ville have mistet for den fejl.

– Ud af 50. Det er småting! Det er rigtigt, at du har lavet noget lort, men det er fordi, du ikke fokuserer på det du skal lave. Det er ikke noget, du ikke kan!

Jonas lytter. De mørke øjne bliver fokuserede igen.

Nye tegninger, nyt træ. Henrik stiller sig bagerst i hallen og går i gang med at skære til. Inden for rækkevidde. Jonas tænker processen igennem. Fokuserer på vangen, går i gang. Der er en måned til Leipzig. Han skal nok blive klar. Og hans far tager selvfølgelig med derned.
• WorldSkills er blevet afviklet siden 1950. Danmark har været med siden 1999.

• Danmark har vundet 6 medaljer ved WorldSkills, 2 af guld.

• I 2013 finder WorldSkills sted i Leipzig i Tyskland.

• Der er 17 danske deltagere med i år.

• Man kvalificerer sig til konkurrencen ved at blive udpeget af sit fags faglige udvalg. Typisk ved at vinde DM i Skills.

• Der er endnu ikke en dansk bygningssnedker, der har vundet medalje ved konkurrencen.