Uddannelsesparathed – virker vurderingerne fra UU?

Før elever fra 9. og 10. klasse kan optages på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse, skal de have vurderet deres uddannelsesparathed.

Der er megen debat om den vurdering af elevernes uddannelsesparathed, som UU centrene skal foretage. Værktøjet skulle være med til at reducere frafaldet på ungdomsuddannelserne, men fra flere sider hævdes det, at UU vurderer alt for mange parate til den uddannelse, de ønsker.

UPV“Vi mener, at vurderingen er et godt værktøj, som faktisk er med til at reducere frafaldet”, siger John Vilhelmsen, formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning, og fortsætter: “Nye tal fra Ministeriet for Børn og Unge viser, at kun få elever vurderes ikke-parate, men de viser også, at selv om det er så få, så bliver halvdelen af dem alligevel budt velkommen på den uddannelse, de ønsker. På den baggrund er det svært at forstå, når organisationsledere fra erhvervsskolerne og gymnasierne kritiserer UU for at bruge værktøjet for sjældent og ønsker vurderingerne skærpet.”

“Frafaldet på ungdomsuddannelserne er stadig for stort. Især på erhvervsuddannelserne, og især fra de lidt ældre unge, fx fra kontanthjælpssystemet. Vi har stadig en fælles udfordring med at få flere unge til at vælge rigtigt og støtte dem i fastholdelse på deres uddannelse. Vi ser uddannelsesparathedsvurderingen som et værdifuldt redskab, og vi bakker op om politikernes ønske om at flytte vurderingen til starten af 8. klasse, som beskrevet i aftalen om en folkeskolereform. Mange UU centre har allerede gode erfaringer med  i samarbejde med folkeskolens lærere at starte i 8. klasse. Selv om slutresultatet er, at ganske få elever vurderes ikke-parate, har muligheden betydet, at mange elever har været igennem en valgproces, hvor de slutter med at lytte til vejledere og lærere og vælger en mere realistisk uddannelse end ønsket fra begyndelsen.” Slutter John Vilhelmsen.

I 2013 blev 62.307 elever uddannelsesparathedsvurderet. Heraf blev 52.537 uddannelsesparathedsvurderet til en gymnasial uddannelse, mens 12.901 blev uddannelsesparathedsvurderet til en erhvervsuddannelse.

Læs også: At være eller ikke være – uddannelsesparat

Fakta om uddannelsesparathed
Aftalen “Flere unge i uddannelse og job” (5. november 2009) og den efterfølgende ændring af vejledningsloven betyder, at fra 31. december 2010 skal alle unge, der fra 9. og 10. klasse søger ind på en ungdomsuddannelse, uddannelsesparathedsvurderes.

Det eleverne skal vurderes på, er deres faglige, personlige og sociale forudsætninger for at kunne starte på en ungdomsuddannelse. Vurderingen foretages af UU i dialog med grundskolerne, eleverne og forældrene.

Vurderingen af 9. og 10. klasses elevers uddannelsesparathed skal ses som et præventivt redskab til at forhindre frafald på ungdomsuddannelserne og dermed undgå, at de unge lider nederlag. Formålet med at vurdere unges uddannelsesparathed er først og fremmest at identificere og hjælpe de, der har brug for støtte eller tid til udvikling for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.

UU kan støtte op med praktik, brobygning, specielle tilrettelagte forløb  osv. Skolen kan sætte ind med lektiehjælp, specialundervisning og AKT-træning (Adfærd, Kontakt, Trivsel), i andre tilfælde skal familieafdelingen  måske inddrages. Processen begynder i 8. klasse og fortsætter i løbet af 9. og eventuelt 10. klasse. Formålet er, at så mange som muligt bliver uddannelsesparate; klar til at tage en ungdomsuddannelse.