UU DANMARK er overflyttet til KL, som Enhed for uddannelses- og erhvervsvejledning i kommunerne (EUK).
Du kan læse mere her: UU DANMARK bliver ny enhed i KL.
Denne hjemmeside opdateres derfor ikke længere, og du kan derfor heller ikke længere tilmelde dig UU DANMARKs nyhedsbrev.
Al henvendelse vedr. UU DANMARK eller Enhed for uddannelses- og erhvervsvejledning i kommunerne skal ske til Pia Vigh.
På Odder Gymnasium nedtoner vi fokus på karaktererne og arbejder i et træningsrum, hvor det er tilladt at fejle i læreprocessen.
Vi skaber et både trygt og udfordrende læringsrum for eleverne og sætter fokus på det ”at lære for at lære” i fællesskab i klassen og som individ. Vi prioriterer tid til formativ evaluering, hvor læreren som læringsvejleder giver professionel sparring, så eleven bliver aktiv i egen læreproces og får et growth-mindset som styrker motivationen og evnen til at kunne tilegne sig ny viden.
Konkret arbejder vi med karakterfrie klasser i et forsøg på at imødekomme det stigende fokus på præstation og performance, vi ser hos både elever og i samfundet generelt. I det karakterfri miljø fokuserer vi på, at den enkelte elev får redskaber til at opnå vedholdenhed, når det er udfordrende og robusthed til at blive mere og mere selvstændig i processen med at lære.
Workshopholdere er Heidi Andersen og Camilla Jürgensen, gymnasielærere. Lars Bluhme, rektor. Evt. en tidligere elev på linjen.
#21st_century_skills:
#problemløsning #innovation #videnskonstruktion #kompetent_kommunikation #selvevaluering
LEAPS står for Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science. Formålet med LEAPS er at give elever i grundskolen de bedste forudsætninger for at tilegne sig ny viden og blive så dygtige, som de kan, samt styrke elevernes kompetencer inden for naturfag.
Dette sker gennem projektbaseret læring, hvor eleverne fordyber sig i engagerende problemstillinger, der trækker tråde til det omkringliggende samfund – lokalt, såvel som nationalt og globalt.
I LEAPS-workshoppen kan du få viden om Herfølge Skoles omstillingsproces til en fælles læringsstrategi, skolens mål og motivation ift. at gå ind i samarbejdet med Kata-fonden, og hvad det konkret betyder for lærernes undervisning og elevernes læring.
I workshoppen møder du Maja Larsen, pæd.leder/souschef på Herfølge Skole, samt Mia Schack Larsen, projektleder for Kata fonden.
#21st_century_skills:
#problemløsning #innovation #videnskonstruktion #kompetent_kommunikation #selvevaluering #It
De sidste 2 år har Campus Køge, herunder Køge Handelsskole, ZBC SOSU, EUC Sjælland arbejdet sammen om at højne trivsel og mindske frafald af især de sårbare unge på erhvervsuddannelsernes grundforløb 1. Projektet har været støtte af midler fra Region Sjælland. Det har været et mål at skabe fællesskaber mellem eleverne og dermed bidrage til den gode trivsel, der kan sikre at flere fastholdes i deres uddannelse.
Projektet omhandler derfor et fokus på den eller de elever der ikke trives, men også om hvordan man får mere fokus på trivsel i klassen, i form af klasserumsledelse.
I workshoppen vil vi give eksempler på de værktøjer vi har benyttet os af, og går sammen bag om de overvejelser vi gjorde os i forbindelse med at vælge de rigtige tilgange og teorier til Regionsprojektets unge på GF1 forløbene.
Forvent en aktiv og tankevækkende workshop, hvor du bliver involveret i nogle af de elementer vi har brugt i regionsprojektet og de efterfølgende vejledninger på unge de.
Workshop ved vejleder Ole Pedersen og konst. afdelingsleder Anne Vibe Andreasen, UUV Køge Bugt
#21st_century_skills:
#problemløsning #videnskonstruktion #kompetent_kommunikation #selvevaluering #læring
Ingen af os ved hvad der venter på fremtidens arbejdsmarked for nutidens unge, men vi har en idé om hvor det bærer hen. I Microsoft Education bruger vi meget tid på, at prøve at finde ud af hvilke kompetencer der fremadrettet bliver vigtigst for de børn og unge vi har i skolen idag – ikke kun inden for teknologi og kunstig intelligens, men også indenfor det 21. århundredes kompetencer og socio-emotionelle kompetencer. I min workshop ser vi nærmere på hvordan vi bedst kan forberede eleverne på en ukendt fremtid.
Katja Borregaard er Modern Classroom Solutions Specialist hos Microsoft Education, Danmark. Før hun startede i Microsoft sidste sommer, var hun matematik- og historielærer i 10 år og havde de seneste år stor interesse for problembaseret og undersøgende undervisning, samt læring med teknologi og spil.
#21st_century_skills:
#problemløsning #innovation #videnskonstruktion #kompetent_kommunikation #selvevaluering #It
Der er desværre ikke flere ledige pladser på arrangementet
1) Flygtninge og indvandrere
· Integrationsforløb på produktionsskolen · Uddannelsesvejledning i modtageklasser
|
2) Kollektiv vejledning – hvordan er det gået i det fælles projekt?
· Kollektiv vejledning for ”dovnies” – når du ikke gider lave plancher, kompetencekort og uddelingskopier!10 jeg selv kan li´,- øvelser, der fungerer lige fra baglommen · Styrkelse af refleksion i den kollektive vejledning – før og nu. |
1) Uddannelse og job
· Læring i netværk: Hvordan kvalificerer vi sammenhængen mellem Uddannelse og job og den kollektive vejledning? · Virksomheden i Skolen
|
3) 15-30 årige
· ”Brug for Alle” – Herningmodellen i et UU-perspektiv Tværsektorieltsamarbejde · Uddannelsesplanen til produktionsskolen |
2) Specialvejledning
· Overgangs vejledning af udskolingselever i specialklasser · Projekt: ”Fremme af unges mentale sundhed – i gang med erhvervsuddannelse” |
4) 10. klasse
· Optagelse.dk – Fælles ansvar – Fælles projekt · 10.klasse – en ny chance. |
v. Bo Klindt Poulsen
Hvad sker der, når vejledere og lærere ændrer fokus fra valg til læring i arbejdet med unges karrierevalgsprocesser? Hvordan kan karrierelæring være en del af unges dannelsesprocesser? Hvordan kan en karrierelæringstilgang være med til at sikre og udvikle UU’s faglighed i fremtiden? Bo Klindt Poulsen vil i sit oplæg forsøge at besvare disse tre spørgsmål og forbinde erfaringer og viden fra en række forskningsprojekter med overvejelser over UU’s muligheder i fremtidens vejledningslandskab. Bo Klindt Poulsen er adjunkt i vejledning ved VIA University College og ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet med et projekt om samarbejdet mellem grundskole og UU. Desuden leder han VIA’s forskningsprogram i karrierevejledning. Han er optaget af karrierelæring og karrierevejledning i et socialt retfærdighedsperspektiv og er sammen med Rie Thomsen og Rita Buhl medforfatter til bogen Udsyn i Udskolingen, som udkommer i august 2016 og omhandler karrierelæring i udskolingen.
v. Louise Yung Nielsen
Konteksten for dette oplæg er de unge og de digitale arenaer, hvorpå de unge ofte lever et liv, der er enten komplet uforståeligt eller helt usynligt for de ældre generationer. Oplægget vil med udgangspunkt i casen modeblog handle om, hvordan modeblogs sætter kroppe og identiteter på spil i ungdomslivet gennem fremvisningen af forbrug og livsstilselementer. Herudover vil oplægget handle om det nye digitale arbejdsmarked, som modebloggen er en del af, og hvor de sociale medier er udgangspunktet for arbejdet.
Louise Yung Nielsen er ekstern lektor ved Københavns Universitet og ph.d. fra Center for Ungdomsforskning. Hun har forsket i unge og sociale medier, særligt hvordan kroppen bliver til på modebloggen. Louise er endvidere interesseret i det nye digitale arbejdsmarked, der er opstået i forlængelse af de sociale medier.
v. Maj-Britt Larsen, UU-vejleder, UUV Køge Bugt
November 2015 afholdte vi det første af foreløbigt 3 vejledningsforløb for nytilkomne flygtninge mellem 18 og 25 år.
Det er Greve Jobcenter, der visiterer til forløbene, som er såkaldt indtægtsdækket virksomhed for UUV Køge Bugt.
Samarbejdet med jobcentret og selve forløbene har været oplevet konstruktivt og positivt.
Workshoppen vil give et bud på hvorfor og hermed udbrede baggrund og formål samt form og indhold.
v. Lotte Engholm og Christina Celeste Nielsen, UU-vejledere, UUV Køge Bugt
I den kollektive vejledning skal vi informere om uddannelsessystemet, ug.dk og eVejledningen. Ligeledes skal vi facilitere progression og differentiering samt elevernes refleksion over egne kompetencer og potentialer – alt sammen inden for en politisk ramme med fokus på gennemførelse og flere i EUD.
Workshoppen byder på overvejelser om og diskussion af, hvordan vejledningen kan støtte og udfordre eleverne i klassekonteksten?
v. Søren Krabbe, UU-vejleder, UU-Roskilde/Lejre
I Roskilde har man arbejdet med EGU, siden loven trådte i kraft i 1993 og gjort sig mange erfaringer i arbejdet omkring unge i EGU.
Ca. 80% af de unge i Roskilde/Lejre opnår selvforsørgelse efter endt uddannelse. Hvad gør vi rigtigt?
Workshoppen vil tage udgangspunkt i egne erfaringer omkring samarbejdet med Jobcenteret og andre interessenter samt lokale virksomheder. Herudover vil der også blive set på målgruppevurderingen, som nøglen til et succesfuldt forløb. Workshopdeltagerne opfordres til at byde ind med erfaringer og ideer.
v. Pernille Steenberg, UU-vejleder, UUV Køge Bugt
Unge krydser Grænser er 3-ugers vejledningsforløb for 15-29-årige, der har afbrudt eller aldrig påbegyndt ungdomsuddannelse.
Størstedelen af deltagerne er henvist fra jobcentrene, udarbejder en uddannelsesplan og begynder uddannelse, på trods af at de ved forløbets begyndelse ikke kan se sig selv i uddannelse.
Workshoppen vil besvare og diskutere spørgsmål som: Hvad er vejledernes rolle i dette? Hvilke metoder og pædagogiske tilgange benyttes? Hvad kræves der af de unge, og hvad siger de selv?
v. Ole Pedersen, UU-vejleder, UUV Køge Bugt
Deltager du i denne workshop, vil du opleve eksempler, erfaringer og ideer til gruppevejledning.
Workshoppen er funderet i mange års praksis fra jobcenter-samarbejde, vejledningskurser og forløb for unge samt ikke mindst den primære UU-vejledning.
v. Philip Larsen og Annie Hedevang, UU-vejledere, UU-Roskilde/Lejre
Med udgangspunkt i egen praksis vil vi i denne workshop komme med input til og lægge op til diskussion af Uddannelse og Job: Hvilket potentiale indeholder Uddannelse og job? Hvordan kan vi som vejledere rammesætte de unges fælles refleksion og sikre, at de bliver klædt godt på til at træffe valg i en senmoderne kontekst? Hvilke aktiviteter kan give mening?
v. Mark Jensen, UU-centerleder, UUV Køge Bugt, Formand for UU Danmark.
Mark Jensen uddyber UU DANMARKs fokusområder for fremtidens vejledning (og indskyder her, at UU-centrenes situation i Region Sjælland ikke helt ligner den øvrige UU-verden): Et mere enstrenget vejledningssystem, en ”oprydning” og en meriterende organisering af de små uddannelser og unge arbejds- og uddannelsesrettede aktiviteter, profilering og udbygning af den opsøgende vejledning samt Uddannelse og Job med UU-vejlederen som koordinator på den enkelte skole – fra samtale til proces … Herefter vil der være dialog om UU-centrene i fremtidens vejledningsbillede.
v. Helle Foersom, UU-vejleder, UU Lolland-Falster
Workshoppen henvender sig til dig, der til daglig arbejder med udfordrede elever, der i grundskolen har være ekskluderet fra det almindelige skole- og årgangsfællesskab.
Du vil blive præsenteret for konkrete praksiseksempler på bevidst og målrettet arbejde med den eksemplariske udskoling. Ligeledes vil der blive lagt op til dialog om karriereperspektiver, samarbejde og ansvar.
v. Mia Rosenørn, Udviklingskonsulent, Greve Kommune
I 2013 kickstartede UUV i fællesskab med Greve Kommune et Frivilligt Mentorkorps for unge mellem 15 og 29 år. I spidsen stod Mia Rosenørn, der har 10 års erfaring med mentoring, nationalt og internationalt.
Med baggrund i erfaringerne fra Greve undersøger workshoppen, hvad ingredienserne i et mentorkorps er, og hvad der sker, når mentoring inviterer frivilligheden indenfor.
v. Anne Bay Riisager, Kampagneleder, Det Blå Danmark
Det Blå Danmark består af rederier, shippingvirksomheder og fx skibsmæglere, havne og servicevirksomheder.
Der er cirka 100.000 personer direkte og indirekte beskæftiget i Det Blå Danmark, og maritime virksomheder står for cirka en fjerdedel af Danmarks samlede eksport.
Workshoppen byder på en introduktion til Det Blå Danmark og et møde med studerende fra branchen, der fortæller deres historie om det at vælge en maritim uddannelsesvej.
v. Gitte Vind, Teamleder, og Jan Boye Friis. Projektvejleder, UU Nordvestsjælland
Klar til Start er et unikt samarbejde mellem højtspecialiseret pædagogisk personale og butikskæden Fakta.
Målgruppen er unge med autisme spektrum forstyrrelser, der gives mulighed for uddannelse og efterfølgende ansættelse i Fakta.
Kom og hør om hyldeforkanter, space, kassationer, arbejdsintensitet, samarbejde – og hvordan du og dine unge bliver Klar til Start her i regionen.
v. Claus Rosenkrands Olsen, Uddannelsespolitisk chef, Dansk Erhverv.
”Omtrent samtidig med, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) rundede sin 10 års fødselsdag, ramte søgetallene fra grundskolen til erhvervsuddannelserne endnu en gang et historisk lavpunkt.” Skriver Claus Rosenkrands Olsen i en artikel bragt på uudanmark.dk. Med udgangspunkt heri vil workshoppen uddybe den hypotese, at når de unge fravælger erhvervsuddannelserne, er svaret ikke bare mere vejledning, men måske en ændret opfattelse af hvad vejledning er – nemlig mere og andet end samtalen med en vejleder.
Hør hvorfor og giv dit besyv med eller udfordre hypotesens forståelse af UU-vejledningen
v. Karina Meinecke, UU-vejleder, UU København
Fremtidens Valg og Vejledning er et regionsstøttet projekt, der over 3 år har gennemført forsøg på ca. tyve skoler i Region Hovedstaden og været fulgt af Center for Ungdomsforskning.
Forsøgene er foregået i skolernes 8. klasser med det mål at udvikle nye vejledningsmetoder og tværfaglige læringsforløb. Fokus har været på styrkelse af elevernes valgkompetencer i udskolingen, bl.a. gennem øget samarbejde mellem skoler, vejledning, ungdomsuddannelser og virksomheder.
Workshoppen vil præsentere projektets erfaringer med virksomhedssamarbejde
v/Bo Klindt Poulsen, Adjunkt og Programkoordinator, VIA University College, Ph.d.-stud. ved Syddansk Universitet
Workshoppen vil give mulighed for en grundigere diskussion af Bos oplæg om karrierelæring og UU’s muligheder i fremtidens vejledningslandskab.
Herudover vil Bo uddybe de aktuelle resultater af forsknings- og udviklingsprojektet Udsyn i Udskolingen om karrierelæring i udskolingen.
v/Lasse Bærentsen og Stine Pilsmark Kaldahl, UU-vejledere, UU Lillebælt
I workshoppen skal du ud på gulvet og afprøve vejledningsaktiviteten Lommeregneren. Hensigten er, at du får indsigt i en praktisk karrierelæringsøvelse, der rummer aktiv udfoldelse og humor og udfordrer deltagerne.
v. Tobias Hamann
Tobias Hamann blev landskendt, da han vandt DR’s Den Store Bagedyst. Siden har han kunnet tilføje titler som tv-vært, forfatter og chocolatier til cv’et. At fremtiden skulle se sådan ud, var ikke en del af en uddannelsesplan. Tobias er student fra Silkeborg Gymnasium og begyndte at læse på Aarhus Universitet, men færdiggjorde ikke østeuropastudierne. I stedet har han cyklet fra Silkeborg til Tyrkiet, spillet fodbold og trommer og i 2011 bloggede han på en alt-betalt-jordomrejse, hvorefter han skrev fra bl.a. Ukraine og Kirgisistan som freelance-journalist for Jyllands Postens rejsesektion Explorer. Tobias Hamann vil afrunde UURS-konferencen med en ærlig fortælling om rejser, kager og karriere. Uden opskrift tager livet form.
29. november 2012
Kommentar: Uddannelse til alle
by uudanmark • For pressen, Nyhedsarkiv, Pressemeddelelser, Seneste • Tags: 95% målsætningen, Danmarks Vejlederforening, John Vilhelmsen, UEA, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungepakke 2, UUUC
Uddannelse til alle
Af Helene Valgreen, formand for Danmarks Vejlederforening og John Vilhelmsen, formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Danmark
I 2015 skal 95% af en ungdomsårgang gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Det fremgår af regeringsgrundlaget – både den tidligere og den nuværende regerings.
95% målsætningen er en national strategi for uddannelse til alle. Det er en modig og ambitiøs målsætning. Det er også en målsætning, der vanskeligt lader sig indfri. Men det er ikke desto mindre en rigtig målsætning. Og det er fremfor alt den eneste mulige målsætning. Politisk fordi Danmark skal rustes til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Moralsk fordi, vi ikke kan være andet bekendt.
Med jævne mellemrum ser vi diskussioner om hvor vidt 95% er den rigtige målsætning; om den er for urealistisk eller for uambitiøs. Set fra et vejledningsperspektiv har alene det faktum, at der er formuleret en klar, målbar, sammenhængende national strategi, forankret i skiftende regeringers uddannelsespolitiske grundlag, betydet fokus og handling.
Der er løbende politisk fokus på uddannelsesområdet, senest i Finansloven for 2013 og f.eks. delaftalen om erhvervsuddannelser og uddannelsesgaranti indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Aftalen er et solidt første skridt på vejen mod at sikre en styrket uddannelsesgaranti med en langsigtet løsning på praktikpladsproblemet. Samtidig sikrer aftalen forhåbentlig og formentlig bedre kvalitet i erhvervsuddannelserne. Denne delaftale skriver sig ind i forlængelse af de 2 Ungepakker, som også er udløst af 95% målsætningen, og som har givet vejlederne konkrete redskaber og værktøjer i arbejdet med at sikre, at de unge bliver uddannelsesparate.
Vejledning til ungdomsuddannelserne har været igennem flere paradigmeskift: før og frem til 2004 skulle vejledningen udelukkende tage udgangspunkt i og være til gavn for det enkelte individ. Fra 2004 til 2007 skulle vejledningen både være til gavn for den enkelte og for samfundet som helhed. Fra 2007 til 2011 blev vejledningen især målrettet unge med særligt behov for vejledning. Og fra 2011 er indført den såkaldte ’pligtbekendtgørelse’ som siger, at de 15-17 årige har pligt til at være enten i uddannelse eller beskæftigelse. I samme periode: fra 2004 og frem, er vejledningsfaget professionaliseret som fuld diplomuddannelse og en Masteruddannelse.
Helt overordnet har 95% målsætningen som national strategi givet fælles ramme og retning for de mange aktører, som arbejder omkring og med de unge i forhold til uddannelse. Og et faktum er, at flere unge end nogensinde begynder på en ungdomsuddannelse. I den forstand er 95% målsætningen allerede en succes!
Ungepakke 2
I 2009 vedtog et stort flertal i Folketinget en Ungepakke 2. ”Bred politisk aftale om regeringens ungeudspil”, lød overskriften.
I et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet styrkede man indsatsen over for frafaldet, især blandt de unge i gråzonen. Kommuner, stat og UU centre fik nye opgaver, bl.a.:
Med et ændret fokus i vejledningen, med pligtbekendtgørelsen, fulgte et krav til kommunerne om tilsvarende at stille med tilbud til de 15-17 årige. Det krav indfries meget forskelligt i de enkelte kommuner, men er ikke desto mindre en vigtig forudsætning i vejledningen; der skal være de rigtige tilbud at vejlede til.
Ungepakke 2 er et samlet katalog over nyttige redskaber og især uddannelsesparathedsbegrebet har sikret en god proces fra 8. klasse mellem UU vejlederne, de unge, forældrene, grundskolen og lærerne. At vejlederne på samme tid både skal vejlede og vurdere de unge har heldigvis vist sig at være langt mindre problematisk end frygtet. Tværtimod har uddannelsesparathedsvurderingen sat retning for de unges vejledningsproces og tydeligheden af målet med vejledningen har minimeret det etiske dilemma.
Ministeriet for Børn og Undervisning offentliggjorde for nylig evalueringen af Ungepakke 2. Det overordnede budskab i rapporten er, at ungepakken har hjulpet mange unge ledige i gang, og at gruppen af unge, der hverken er i gang med uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, er blevet reduceret markant. En af de væsentligste årsager til ungepakkens succes er, at pakken har stimuleret samarbejdet mellem de professionelle, der i det daglige arbejde implementerer pakkens initiativer landet over – og i det samarbejde har UU en unik central og uafhængig rolle, som kan og skal udnyttes endnu bedre.
Samarbejde er kodeordet
Ungdommens Uddannelsesvejledning er blot én af flere aktører omkring den unge, både i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse og i fastholdelse i uddannelse. En absolut forudsætning for at nå 95% målsætningen er, at der er et smidigt og veletableret samarbejde mellem alle aktører: grundskolerne, UU, ungdomsuddannelserne, jobcentrene og ikke mindst forældre og de unge selv. Ungepakke 2 kan i vid udstrækning karakteriseres som et vellykket samarbejdsprojekt.
Men det er vigtigt også at erkende, at samarbejdet på tværs af institutionelle skel bør styrkes endnu mere fremover, hvis 95% målsætningen skal realiseres, og at de mange netværks- og samarbejdsaktiviteter, som er afgørende for den reelle implementering ungepakke 2, bør effektiviseres.
UU centrenes rolle er i den sammenhæng central. I arbejdet omkring den enkelte unge, er UU det naturlige omdrejningspunkt. UU er kontaktled til alle øvrige aktører. UU er institutionsuafhængig, og UUs vejledning varetages professionelt med fokus på såvel den enkelte unges ønsker og muligheder som på samfundets behov. Det gør UU til det nødvendige neutrale bindeled, som koordinator og samlingspunkt, med den unge i centrum.
Samarbejde kan faciliteres og rammesættes på mange måder.
Udfordringerne
Når vi målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015? Formentlig ikke. Det ændrer ikke på, at målsætningen er rigtig!
Med så ambitiøs en målsætning kan det ikke undgås, at vi presser de unge i uddannelse. For der er ikke noget alternativ. Det viser de seneste års økonomiske lavkonjunktur desværre med al tydelighed. Den største udfordring frem mod 2015 er de unge, som står til ikke at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. En konsekvens af, at vi faktisk uddanner flere unge end nogensinde før, er at den gruppe, som ikke får en ungdomsuddannelse tilsvarende marginaliseres og får det sværere. Den udfordring har vi i Danmark indtil videre ikke været i stand til at løfte tilfredsstillende.
Så kan vi jo pege fingre ad hinanden. Folkeskolen løser ikke sin opgave: for mange unge kan for lidt, når de forlader 9. eller 10. klasse. Erhvervsuddannelserne er ikke godt nok rustet til at tage imod og skabe motiverende læringsforløb, som fastholder de unge. Vejlederne kender ikke nok til de over 100 forskellige erhvervsuddannelser. UU centrene formår ikke i tilstrækkelig grad og i tide at løfte og sikre samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, forældre, jobcentre, etc.
Det er muligt, der er sandhed i de postulater. Men det er i givet fald ikke ’sandheder’ der gør os klogere eller bedre i stand til at løfte 95% målsætningen.
Tilbage står vi med det faktum, at vi har de unge, vi har, og vi har de tilbud/uddannelser, vi har. Og vi har – ikke mindst – de redskaber Ungepakke 2 tilbyder. Vi kan håbe, at den snart længe varslede fleksuddannelse kan rumme de unge, der af mange forskellige grunde ikke er parate til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.
På de vilkår er det et fælles ansvar at sikre uddannelse til alle. Sammen med de øvrige ungeaktører, de unges forældre og de unge selv.
Det ønsker vi os
Hvis man vil lære et menneske at bygge en båd, skal man give det menneske en længsel efter havet.
Vi skal vise de unge mulighederne og ikke bare give dem informationerne. Vejledningen skal vandre ind i undervisningsmiljøerne og få et læringsperspektiv på vejledningen. Vejledning skal tilbydes af professionelt uddannede vejledere, også på uddannelsesinstitutionerne. Vejledning skal være for alle, og den skal være kontinuerlig. Vejledning skal tilbyde alle perspektivering af og refleksion over egne evner, muligheder og ønsker. Vejledning skal bringe den unge afklaring i forhold til både uddannelses- og jobmuligheder.
Vi ønsker os et plastisk, fleksibelt uddannelsessystem, der tilbyder individuelle forløb, differentieret undervisning. Vi håber fleksuddannelsen bliver et spor i den retning.
Vi ønsker os mere af den såkaldte UEA undervisning: (uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering), der blandt andet handler om, at eleverne får viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, og at de bliver i stand til at træffe et kvalificeret valg om uddannelse og fremtidigt erhverv. UEA er fortrængt i en skole, hvor der er mere og mere fokus på den faglige undervisning og fag med afgangsprøver. UEA undervisningen kan give indsigt for eleverne i, hvad undervisningens fag kan og skal bruges til, hvad enten faget lægger sig op ad erhvervspraktikken eller introduktionsforløb til ungdomsuddannelserne. UEA kan ikke blot udstyre eleverne med de nødvendige kompetencer i forhold til uddannelses- og erhvervsmuligheder, men også i meget høj grad bidrage til fortsat lyst og motivation for læring. Vi ønsker os, at UEA blev timefastsat på alle klassetrin og skemasat fra 7. klasse.
Vi ønsker os ét sammenhængende vejledningssystem for livslang vejledning. I vejledningen af grundskoleelever og unge er sigtet i første omgang at medvirke til, at valg af ungdomsuddannelse foretages på et solidt og velkvalificeret grundlag – til gavn for den enkelte og samfundet.
Men som samfund skal vi ligeledes have fokus på, at vejledning er en læringsproces, der skal give et godt fundament for, at den unge også fremover vil bruge vejledning som et vigtigt redskab ved den livslange læring og kompetenceudvikling. Oplevelsen af vejledningen i grundskolen og hos den unge skal give mening – og lyst til at opsøge vejledning også fremover. Vejledning skal give oplevelsen af, at vejledningen netop er en brugbar ressource ved fremtidige karriereovervejelser og -valg.
I et arbejdsmarked og et uddannelseslandskab præget af konstant omskiftelighed, foranderlighed, udvikling og globalisering, har vejledning en vigtig rolle som den ressource, der kan tilskynde og støtte, at den enkelte – og borgere i alle aldre – deltager i uddannelse og træffer meningsfulde karrierevalg livet igennem. Fra et samfundsmæssigt synspunkt bidrager livslang vejledning til at opfylde mål om økonomisk udvikling, et effektivt arbejdsmarked, erhvervsmæssigt og geografisk mobilitet, social retfærdighed, ligestilling og aktivt medborgerskab.
Vi ønsker os – og vi burde kunne tilbyde – uddannelse til alle!
Faktaboks
Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har ansvaret for og forestår vejledningen om uddannelse og erhverv til eleverne i folkeskolens 7-9. klasse og til elever, der følger folkeskolens 10. klasse. UU vejleder desuden eleverne på de fleste frie grundskoler.
UU sørger for, at den enkelte elev er forberedt på valg af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Eleven forberedes på valget med at deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelserne, brobygningsforløb, praktik, individuelle og kollektive vejledningssamtaler m.v. Der udarbejdes desuden en uddannelsesplan sammen med den unge, der videresendes til den ungdomsuddannelse, den unge begynder på efter at være blevet vurderet uddannelsesparat af UU.
Tilrettelæggelse, indhold og prioritering af vejledningsindsatsen sker med vægt på elever, der uden en særlig vejledningsindsats skønnes at ville få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. UU er de fleste steder oprettet som et samarbejde mellem flere kommuner.