Kommentar: Der skal mere til …

Af John Vilhelmsen, formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning

Erhvervsuddannelsesudvalget offentligjorde for nylig en række forslag til forbedringer på praktikpladsområdet.  I rapporten anbefales blandt andet oprettelse af praktikcentre, og at skolerne får en større del af ansvaret for elevernes praktikuddannelse.  Disse nye, ambitiøse løsningsmodeller på praktikpladsområdet vil bestemt trække i den rigtige retning, hvis regeringen vælger at implementere dem. Men der skal gøres mere.  Det er alt afgørende for 95 % målsætningen, at vi – alle aktører på området – i fællesskab arbejder for at flere unge fremover vil vælge en erhvervsuddannelse som deres vej gennem uddannelsessystemet – og her er praktikpladsproblematikken afgørende.

I UU kan vi pege på en række områder ud over erhvervsuddannelsesudvalgets anbefalinger, som bør imødegås, hvis situationen skal forbedres. Udover flere praktikpladser og oprettelse af partnerskabsaftaler mellem kommunerne og erhvervslivet skal der skabes mulighed for bedre og hurtigere start på skolepraktik, bedre samarbejde mellem de professionelle voksne omkring de unge samt en række grundlæggende ændringer i SU loven.

Bedre samarbejde
Det er bydende nødvendigt, at de professionelle aktører, der i det daglige arbejde beskæftiger sig med de unge, bliver bedre til at målrette indsatsen over for de unge. UU centrene er til stede i alle de uddannelsesmæssige situationer, de unge kommer i, er uafhængige af eksterne interesser og har en stor faglig indsigt i både den enkelte unge og de unges behov på generelt plan. Og, som det blev understreget i evalueringen af ungepakke 2, bør UU centrene spille en naturlig central rolle i det samarbejde.

Ændringer i SU lovgivningen
I
UU ser vi desværre mange eksempler på unge, der kommer i klemme med de nuværende SU-regler – ofte med alvorlige konsekvenser for deres videre vej igennem uddannelsessystemet. Specielt de svagest stillede unge opgiver alt for ofte at uddanne sig eller ser sig nødsaget til at starte forfra på deres uddannelse for at få den personlige økonomi til at gå op. Eksempelvis kan en ung studerende først få SU i det kvartal, der starter efter vedkommende er fyldt 18 år. Hvis den unge fylder 18 år i januar, kan hun således først få SU fra april og kan heller ikke få kontanthjælp i perioden, fordi hun er startet på en SU-berettiget uddannelse. Mange unge, der har haft lidt arbejde, men er blevet opsagt og vil forsøge sig med en uddannelse, fortryder, når de opdager, at de skal gå i måneder uden indkomst. Disse unge søger ofte ud på et arbejdsmarked, der i stigende grad råber på veluddannet arbejdskraft.

Brug for handling
I en analyse offentliggjort af AE for nylig pointeres det, at knap 204.000 unge under 30 år står helt uden uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Det svarer til 21,8 procent – eller mere end hver femte – af alle 16-29-årige. Det er alarmerende, og der er derfor hårdt brug for flere nye initiativer for de sidste 20 %.  Det er selvfølgelig svært at tale om virkeligheden ud fra tørre tal, men tallene viser i grove træk, at det er afgørende, at vi handler nu. Der er brug for nye veje og nye indsatser – og i UU har vi viljen, indsigten og den afgørende finger på pulsen, der kvalificerer vores anbefalinger til landets politiske beslutningstagere.


John Vilhelmsen har på opfordring leveret dette debatindlæg til Altinget.dk.
Indlægget bringes i Altinget.dk torsdag d. 1. november.