Uddannelsespålæg evalueret

I en rapport fra april 2012 har Deloitte evalueret det uddannelsespålæg, som Jobcentrene kan give unge på kontanthjælp. Analysen er rekvireret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. UUV Køge Bugt, UU København, UU Silkeborg og UU Sydfyn har medvirket i Deloittes undersøgelse. Analysen om øget samarbejde og konklusionen om at uddannelsespålægget trækker i den rigtige retning modtages positiv i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

”I Ungdommens Uddannelsesvejledning ser vi uddannelsespålægget som en forlængelse af kravet i folkeskolen om at de unge skal være uddannelsesparate til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse og at der for de 15 – 17 årige er besluttet en uddannelsespligt.” Udtaler næstformand i Ungdommens UddannelsesVejledning, Mark Jensen, og fortsætter:

”Det er positivt, at læse at uddannelsespålægget har en positiv virkning og at det understøtter målet om Uddannelse til alle. Samtidig lægges der op til et tættere samarbejde mellem Jobcentre, ungdomsuddannelser og UU centre. Det kan vi kun opfatte positivt. Analysens anbefaling om, at der kommer en ens definition på unge, der i UU centrene er unge op til 25 år, men i Jobcentrene er unge op til 30 år, er forståelig. Vi samarbejder med Jobcentrene om de unge, men vores systeminformationer om unge mellem 25 og 30 år er blanke. Her kunne vi med en udvidelse af UU centrenes opgaveportefølje op til det 30. år få meget synergi ud af en udvidet samarbejde,” slutter Mark Jensen og påpeger, at der allerede nu er et samarbejde omkring EGU (Erhvervsgrunduddannelsen), der er et tilbud til unge under 30 år.

Om analysen
I rapportens resultater af analysen hedder det blandt andet:

”Samlet set vurderer Deloitte, at uddannelsespålægget har en positiv effekt og vurderes som et godt redskab i forhold til at understøtte målet om, at de unge bliver afklaret og vælger en uddannelse. Uddannelsespålægget understøtter ligeledes, at flere unge også påbegynder en uddannelse, herunder også unge, der ellers ikke ville have påbegyndt en uddannelse, samt at de unge generelt starter tidligere end de ellers ville have gjort. Når flere unge påbegynder en uddannelse vil det ligeledes have den implicitte effekt, at også flere unge gennemfører en uddannelse.

Også de unge selv er glade for redskabet, da det i processen omkring uddannelsespålægget betones, at det er den unge selv, der skal træffe et uddannelsesvalg. De unge betoner samtidig, at det også opleves som positivt, at der gives støtte til deres afklaring af uddannelsesønsker, frem for at de blot bliver bedt om selv at skulle finde og søge relevante uddannelser, hvilket de unge i målgruppen ofte oplever som uoverskueligt.

Den primære udfordring for redskabet i forhold til de opstillede mål er, at uddannelsespålægget kun i begrænset omfang understøtter målet om gennemførsel af uddannelsen. Selvom uddannelsespålægget som myndigheds-redskab formelt er gældende helt frem til den unge afslutter uddannelsen, så slipper jobcentret i praksis kontakten og opfølgningen til den unge, når den unge forlader forsørgelsesydelsen.

Også efter start på uddannelsen understøtter uddannelsespålægget kun i begrænset omfang målet om gennemførsel. Uddannelsespålægget formidles ikke videre fra jobcentret til uddannelsesinstitutionerne, hvilket betyder, at der ikke igangsættes særlige aktiviteter eller tages særlige initiativer over for de unge med uddannelsespålæg. Ligeledes er der heller ikke kommunikation mellem uddannelsesinstitutionen og jobcentret om opfølgning på de unge ved frafald fra uddannelsen.”

Hent og læs: Analyse af uddannelsespålæg.

Faktabox om Uddannelsespålæg
Uddannelsespålæg er fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 21 b og orientering om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik – udmøntning af integrationsaftalen ”En ny chance til alle”.

Målgruppen for uddannelsespålæg er alle 18-24-årige kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og a-dagpengemodtagere uden uddannelse og uden forsørgerpligt. Såvel arbejdsmarkedsparate som ikke-arbejdsmarkedsparate er omfattet af reglerne.

Uddannelsespålægget indebærer, at jobcentret i forbindelse med det individuelle kontaktforløb skal vurdere, om borgere inden for målgruppen kan tage en erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår. De borgere i målgruppen, der vurderes at kunne tage en uddannelse på ordinære vilkår, skal gives et uddannelsespålæg med krav om at vælge, søge optagelse på og gennemføre en uddannelse.

Hvis den unge uden rimelig grund ikke overholder uddannelsespålægget, for eksempel ved ikke at komme med uddannelsesforslag eller ansøge om optagelse på uddannelsen inden for de fastsatte frister, skal kommunen stoppe kontant-/starthjælpen til den unge, indtil den unge lever op til kravene. Vurdering af, om manglende overholdelse sker uden rimelig grund, følger som for de almindelige sanktionsregler begrundelserne i aktivlovens § 13, stk. 4. For de unge i matchgruppe 2 og 3 skal jobcentret også i forbindelse med uddannelsespålægget vurdere, om der foreligger andre forhold, der kan begrunde, at den unge ikke overholder uddannelsespålægget, jf. aktivlovens § 13, stk. 5.