Netværkskursus for vejledere

UUUC inviterer UU vejledere til et netværkskursus. Vi har tilstræbt en balance mellem eksterne kapaciteter og kompetencer i egen kreds, og en balance mellem refleksion og praktiske værktøjer for den enkelte.

Formål:

  • Samlet introduktion til temaer/problematikker på vejledningsområdet: fokus på etik i vejledningen, værdier i vejledningen, nødvendigheden af at kunne netværke for at lykkes, et overordnet blik på vejledningen i Danmark.
  • At deltagerne gennem personlig refleksion, input og netværksdannelse bliver skarpe på det danske vejledningsfelt og på deres personlige vejlederrolle og vejlederidentitet.
  • At lære hinanden at kende og danne netværk på tværs af centrene.

Netværkskurset vil have omdrejningspunkt omkring det at virke som UU-vejleder; den personlige dimension – hvad kræver det af mig som person?

Temaer: vejledning og selvledelse

  • Vejledning i Danmark – historisk og organisatorisk
  • Vejlederprofessionen – dilemmaer og udfordringer?

Praktisk information

  • Kursusledere: Anders Ladegaard, leder af UU Lillebælt & Ulla Petersen, leder af UU Lolland Falster
  • Sted: UU Lillebælt
  • Tidspunkt: 5.-6. november 2012
  • Pris: 3000,- ex moms. Tilmelding er bindende.
  • Tilmeldingsfrist:  15.oktober.
  • Tilmelding: Tilmeld dig her 
  • Overnatning: Hotel Scandic i Kolding

Program:

5. november

09:30 – 10:00 Ankomst og kaffe
10:00 – 10:10 Velkomst v/ Anders Ladegaard og Ulla Petersen

 

Modul 1: Vejledning i Danmark

10:10 – 11:00 Vejledning i Danmark i en historisk kontekst v/Peter Plant (Cand.pæd. og ph.d., lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.)
11:00 – 11:10  Pause
11:10 – 12:00 Vejledning i Danmark – ansvar og organisation v/Steffen Jensen (kontorchef, vejledningskontoret, Ministeriet for børn og undervisning)

 

12:00 – 13:00 Frokost

 

Modul 2: Vejlederprofessionen:

13:00 – 17:30
  • Vejlederprofessionen – hvordan ser jeg mig selv som vejleder?
  • Vejlederprofessionen – redskaber til selvledelse og strukturering af eget arbejde

Modul 2 gennemføres som en styret proces, hvor de nye UU vejledere individuelt og i grupper, får sat ord på de udfordringer de står med på et medarbejderniveau. Samlende tema: Mit personlige vejledningsgrundlag: Hvad er svært for mig? Hvor har jeg brug for netværk? Hvad gør I hos jer? Ved tilmelding gives deltagerne en hjemmeopgave, som medbringes og indgår aktivt i modul 2.

18:30 – Middag

 

6. november

09:00 – 10:00 Opsamling på og afrunding af modul 2
10:00 – 10:15 Pause
10:15 – 11:50 Kommunikation – Effektiv og empatisk kommunikation v/ Pernille Steensbech Lemée (Kommunikationsrådgiver, underviser og foredragsholder, cand. mag. i retorik og medievidenskab)
11:50 – 12:00 Afslutning v/ Anders Ladegaard og Ulla Petersen
12:00 – 13:00 Frokost

 Der kan forekomme ændringer i programmet.