6. juni 2012

At være eller ikke være – uddannelsesparat

by • For pressen, Nyhedsarkiv, Pressemeddelelser, Seneste

Ungepakkens fremtid på spil
Ungepakke II er finansieret af globaliseringsmidlerne med udløbsfrist ultimo 2012. Folketinget skal i forbindelse med Finanslov 2013 forhandlingerne drøfte og beslutte om ungepakke II skal videreføres/justeres.

Et vigtigt element i Ungepakke II er uddannelsesparathedsvurdering. Og et af de vigtige elementer i evalueringen af Ungepakke II er de ikke-uddannelsesparate unge – specielt antallet.

Meget ofte sættes der lighedstegn mellem antallet af elever i en kommune, som erklæres ikke-uddannelsesparate, og det antal elever, der ønsker en ikke-uddannelsesparathedsvurdering vurderet eller efterprøvet af en ungdomsuddannelsesinstitution.

Svend Otto Jensen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Aabenraa, giver et eksempel fra virkeligheden verden, der viser, at antallet af ikke-parate, som det fremgår af statistikker og det praktiske arbejde langt fra er sammenfaldende:

”I Aabenraa har vi få elever og forældre, der ønsker vurderingen ”ikke-parat” efterprøvet. Processen omkring en uddannelsesparathedsvurdering starter allerede, når den unge udarbejder den foreløbige uddannelsesplan i 8. klasse. Allerede dér starter samtalen med den unge og forældrene  – hele tiden med fokus på dialogen om, hvad der skal til for, at den unge kan blive uddannelsesparat, hvis vedkommende ikke umiddelbart er det. Procesforløbet strækker sig over 2 – 3 år, afhængigt af om den unge afslutter skolen efter 9. eller 10. klasse.

I Aabenraa har vi i 2012 haft 11% fra 10.kl., der ikke går direkte i uddannelse, men skal omkring et forberedende forløb eller andet. Af de 11 % er det dog kun de 2/3-dele, der ville være blevet erklæret ”ikke-parat”, idet gruppen også indeholder unge, der tager på udvekslingsophold. Vi gør de unge og deres forældre opmærksom på, at hvis de ikke er enige i vores vurdering om uddannelsesparathed, så kan de få deres uddannelsesønske efterprøvet på ungdomsuddannelsesinstitutionen. På trods af det, har vi i år kun 20 unge, der har ønsket dette. De 20 unge er ikke ensbetydende med, at kun 20 unge i Aabenraa er erklæret ikke-uddannelsesparate, der er flere, men her er der i enighed fundet en løsning og sat en kurs, der skal gøre den unge uddannelsesparat. Det kan være på en produktionsskole, faglig undervisning på en ungdomsskole eller et praktikophold i en virksomhed med en uddannelsesmentor. Alle forløb, der skal gøre den unge uddannelsesparat”

Processer og mennesker
Landet over arbejder UU vejlederne målrettet på at få den enkelte unge skubbet i lige præcis den retning, der er rigtig for den enkelte. Det er en proces, der starter allerede fra 8. klasse og inddrager både den unge, den unges familie og de mange professionelle voksne, den unge dagligt er i kontakt med. For mange unge skaber processen bevidsthed om de nødvendige sociale, faglige eller personlige kompetencer, vedkommende mangler for at blive uddannelsesparat – og for mange lykkes det faktisk at opnå disse kompetencer og således paratgøre sig. For andre unge betyder processen, at en omvej til den ønskede uddannelse er nødvendig for at paratgøre sig. Det kan være gennem virksomhedspraktik, produktionsskole eller andet. Disse unge registreres ikke som ikke uddannelsesparate, men under andre aktiviteter.

Antallet af erklærede ikke-uddannelsesparate er således faldet fra 2011 til 2012. Det har fået både Dansk Industri og Danske Skoleelever til at hævde, at parathedsvurderingen ikke fungerer og at alt for få erklæres ”ikke parat”.

Ungdommens Uddannelsesvejledning arbejder i det daglige med de unge og kender virkeligheden bag de tal, der ligger til grund for disse argumenter. Vi byder dialogen velkommen men gør samtidig opmærksom på nødvendigheden af at nuancere grundlaget for argumenterne. Set fra UUs synspunkt er det essentielt, primært af hensyn til disse mange unges menneskers fremtid, at Ungepakkens fremtid diskuteres ud fra et fagligt og praktisk velfunderet grundlag, og at vi ikke på et fejlagtigt grundlag kritiserer og måske fremover mister gode tiltag, der faktisk er med til at gøre en stor forskel for mange unge i Danmark.

”Med baggrund i eksemplerne fra Aabenraa må det stå lysende klart for enhver, at Ungepakkens initiativ på dette område virker. At færre erklæres ”ikke parat” er mere et udtryk for et godt procesforløb fra 8. klasse mellem UU vejleder den unge og forældrene, end det er historien om, at alt for mange sendes videre. Ungepakken har været en rigtig politisk beslutning, der har sat overgangen til ungdomsuddannelse på grundskolernes dagsorden. Det koster penge for kommunerne, hvis ikke de unge er parate, så er det nemlig kommunernes ansvar, at de gøres parate. At skolen er alvor, og at der forventes en indsats af hver enkelt elev for at gøre sig parat til ungdomsuddannelsen fagligt, socialt og personligt sparker også i den rigtige retning. Uddannelse er ikke noget man får, det er noget man tager!” siger næstformand i Ungdommens Uddannelsesvejledning, Mark Jensen.

 

 

Fakta om uddannelsesparathed:
Aftalen “Flere unge i uddannelse og job” (5. november 2009) og den efterfølgende ændring af vejledningsloven betyder, at fra 31. december 2010 skal alle unge, der fra 9. og 10. klasse søger ind på en ungdomsuddannelse, uddannelsesparathedsvurderes.

Det eleverne skal vurderes på, er deres faglige, personlige og sociale forudsætninger for at kunne starte på en ungdomsuddannelse. Vurderingen foretages af UU i dialog med grundskolerne, eleverne og forældrene.

Vurderingen af 9. og 10. klasses elevers uddannelsesparathed skal ses som et præventivt redskab til at forhindre frafald på ungdomsuddannelserne og dermed undgå, at de unge lider nederlag. Formålet med at vurdere unges uddannelsesparathed er først og fremmest at identificere og hjælpe de, der har brug for støtte eller tid til udvikling for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.

UU kan støtte op med praktik, brobygning, specielle tilrettelagte forløb  osv. Skolen kan sætte ind med lektiehjælp, specialundervisning og AKT-træning (Adfærd, Kontakt, Trivsel), i andre tilfælde skal familieafdelingen  måske inddrages. Processen begynder i 8. klasse og fortsætter i løbet af 9. og eventuelt 10. klasse. Formålet er, at så mange som muligt bliver uddannelsesparate; klar til at tage en ungdomsuddannelse.