Den rummelige virksomhed

Hver måned præsenterer UU DANMARK et UU-relateret projekt i vores projekt stafet. Vi beder hver gang de projektansvarlige for månedens projekt sende stafetten videre og pege på næste måneds projekt og stille et par centrale spørgsmål til det.

I sidste måned var månedens projekt projektet “Watch” fra UU-Sjælsø og den projektansvarlige, Claudia Hoffman Dose, har valgt at pege på projektet “Den rummelige virksomhed” som denne måneds projekt og stiller følgende to spørgsmål:

  • Hvordan har responsen været fra virksomhedsside, og på hvilken måde adskiller praktikopholdene sig fra en ordinær virksomhedspraktik?
  • Hvad er effekten af projektet m.a.o. er de unge, der har deltaget i projektet mindre udsatte for at falde fra en ungdomsuddannelse?

Om ”den rummelige virksomhed”
Projektet ”Den rummelige virksomhed” henvendte sig til unge, som af forskellige årsager havde vanskeligt ved at starte på og gennemføre en almindelig uddannelse. Målet med projektet var at motivere og kvalificere de unge til at gå i gang med en uddannelse. UU Roskilde havde samarbejde med forskellige virksomheder, hvor de planlagde et fleksibelt og individuelt tilpasset praktikforløb i forhold til arbejdstimer, mødetider og -opgaver. Den unge blev typisk tilknyttet én medarbejder og derfor var det i lige så høj grad denne medarbejder, som virksomheden, der skulle være rummelig. Et praktikophold gennem “Den rummelige virksomhed” var et afklarings forløb forstået i den forstand, at både den unge og vejlederne knyttet til denne blev klar over om den unge var uddannelsesparat, om den valgte branche var den rigtige for den unge og hvor stort den unges støttebehov reelt var. Herved blev projektet et skridt på vejen i den unges uddannelse.

Bedre mulighed for at afklare den unges muligheder og behov
I sine svar på Claudia Hoffman Doses spørgsmål fokuserer projektansvarlig, Karen Heinesen, således også på de afklarende muligheder, som hun mener projektet har givet UU vejledningen:

De praktikforløb vi har etableret i projektet har været meget forskellige, og i udpræget grad tilpasset den unge, så der f.eks. kunne tages højde for hvornår han/hun fungerede bedst i forhold til en eventuel medicinering eller andet. Nogle unge magtede ikke mere end 1,5 time hver anden dag. Denne fleksible form har åbnet op for en række positive muligheder for os. Blandt andet har vi i flere eksempler kunnet spotte afgørende problematikker på et meget tidligt tidspunkt, der har tydeliggjort eksempelvis at det rigtige lige nu ikke var et egentligt praktikforløb men måske snarere et forløb i forhold til afvænning fra et misbrug eller andet.

De unges kompetencer i spil
Karen Heinesen peger på, at en positiv effekt af projektet har været at bedre kunne få sat de unges kompetencer i spil:

På den positive side har unge også haft vist nye kompetencer som netop kom i spil, fordi der blev taget afsæt i, og justeret efter, deres funktionsniveau. Praktikken har også fungeret som en måleenhed af den unges støttebehov, som i samarbejde med kommunen kunne etableres efterfølgende. Med hensyn til virksomhedernes respons har de generelt været positive. Det har krævet en del overskud og fleksibilitet at skulle modtage de sårbare unge vi har arbejdet med, og da det er meget personbestemt at “parre” den rigtige unge med den rigtige voksne, har der været brug for mange samtaler, forventningsafstemninger og opfølgning.

Relation mellem projektet og frafald
Karen Heinesen svarer på, om de unge, der har deltaget i projektet, får en mindre grad af frafald efterfølgende:

Vi har ikke foretaget målinger, der kan fortælle os noget konkret i forhold til relationen mellem projektet og en eventuel påvirkning i de unges frafaldsrater på lang sigt. Men ved projektets afslutning var alle unge i gang med et videre forløb der spændte fra misbrugsafvænning, behandling i det psykiatriske system, STU eller EGU eller arbejde. Jeg tror at den mest væsentlige effekt af projektet har ligget i den afklarende proces, hvor vi meget tydeligt har været i stand til at vurdere den unges muligheder og støttebehov i forhold til videre uddannelse mv.

Læs mere om projektet her.

Næste måneds projekt
Karen Heinesen peger på Projekt KICK 7/Brønderslev kommune som næste måneds UU-relaterede projekt og stiller følgende spørgsmål:

  • Hvilke unge er blevet valgt til at deltage i projektet – og har der været kriterier for udvælgelsen?
  • Har man kunnet udnytte de unges erfaringer fra projektet i det videre vejledningsforløb?