Kommentar

Af Formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), Finn Lambek.

I artiklen ”Parat? Vi skal have bedre uddannelsesvejledning”, Politiken d. 21/2 2012, påpeger forfatterne Peter Amstrup, Lars B. Goldschmidt og Vera Rosenbeck at alt for mange unge oplever nederlag og falder fra ungdomsuddannelserne. I artiklen argumenteres det, at dette blandt andet skyldes, at vejlederne erklærer 99,7 % for uddannelsesparate til erhvervsuddannelserne og 95,4 % til gymnasiet – på trods af at Pisa-undersøgelserne viser, at 15-17 % forlader grundskolen uden grundlæggende regne- og læsefærdigheder.

Fra Ungdommens Uddannelsesvejledningens side vil vi gerne pointere, at disse argumenter til dels både er ukorrekte og ukonstruktive.

Tallene snyder
I Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) mener vi, at ungepakkerne er de første rigtige skridt på vej mod de 95 %. Parathedsvurdering er et vigtigt værktøj i vejledningen, men loven er udvandet og tallene snyder; kun unge, som aktivt ønsker at søge ungdomsuddannelse efter afsluttet grundskole, skal nemlig vurderes. Det betyder i praksis, at de svageste, der ville være blevet erklæret ikke-parate, vejledes til anden aktivitet, såsom produktionsskole, særligt tilrettelagt forløb, praktik, højskole, mv.- med det formål at blive klar til ungdomsuddannelse. Dette er på den ene side udtryk for god og meget professionel vejledning, fordi de unge svage over tid bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, men på den anden side betyder det også, at tallene, som artiklen baseres på, ”snyder”, idet disse unge ikke fremgår som vurderet ikke-parate.

Vejlederne er professionelle
Det argumenteres ligeledes i den refererede undersøgelse, at der for vejlederen er et modsætningsforhold imellem at skulle hjælpe et ungt menneske videre i livet og samtidig sidde med muligheden for at knuse deres drømme med dommen: ikke uddannelsesparat. Artiklen argumenterer, at vejlederens rolle er uklar, og at det hverken tjener de unge eller vejlederen, at vejlederen på én og samme tid skal hjælpe de unge og fælde dom over dem.

Vi genkender argumentationen og vi anerkender paradokset. Men UU vejlederne er professionelle og har ingen problemer i forhold til at skulle agere som myndighedsperson over for de unge: det er vi uddannet til, og det er kun rigtigt, at det er uddannelsesvejlederen, der påtager sig disse opgaver på et fagligt kompetent grundlag. Vejledningsarbejdet tager sit udgangspunkt i den unges faglige kompetencer, men også i de personlige og sociale kompetencer, som er vigtige områder i forhold til, at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Den helhedsvurdering gøres bedst af uddannelsesvejlederen.

Konstruktiv dialog er vejen frem
UU centrene har lokalt godt fat i dialogen med ungdomsuddannelserne og erhvervslivet generelt og især om frafaldsproblematikken og hvilke initiativer, der kan afhjælpe problemerne med frafald på især erhvervsskolerne.

Det nytter ikke at vi bare peger fingre, og argumenterer at vejledningen eksempelvis leder for mange unge for hurtigt i uddannelse. Det er unuanceret og ukorrekt, og dertil er 95 % målsætningen for vigtig. I stedet er den eneste vej frem at fokusere på samarbejde! Samarbejde mellem UU vejledningen, grundskolen og uddannelsesstederne.

Enig i kritik af eVejledning
eVejledning er et godt initiativ, som vi følger tæt og arbejder tæt sammen med. eVejledning fungerer for voksne: ved valg af videregående uddannelse og i forbindelse med voksenvejledning. Derimod er eVejledning ikke egnet til grundskolen; de ressourcestærke elever udfordres ikke nok på deres valg. Her træder automatpiloten for ofte i kraft og det almene gymnasium vælges. Samfundsøkonomisk er det meget uheldigt, når mange almene studenter siden hen er uafklarede og efterfølgende må dobbeltuddanne sig.

Samarbejde, samarbejde, samarbejde
Er strategien i Ungdommens Uddannelsesvejledning. Kun et effektivt samarbejde mellem grundskole, UU og uddannelsesstederne sikrer det gennemgående og nødvendige fokus, der sender flest mulige unge i de rigtige uddannelser og fastholder dem i arbejdsparatgørende afsluttet uddannelse.