Det er ikke altid de lette løsninger man skal vælge…

0

Dorte Andreas, næstformand for Skolelederforeningen

af Dorte Andreas, næstformand Skolelederforeningen

FGU, 10. klasse, praksisnær undervisning… Det går stærkt for tiden. Der er generelt en stor politisk interesse for at lykkes med, at alle elever får en ungdomsuddannelse. Det er meget vigtigt, at vi giver vores unge mennesker mulighed for at få en uddannelse og komme godt videre i deres uddannelsesforløb. I Skolelederforeningen hilser vi det velkommen, at der politisk er stor fokus på dette område. Men desværre ved vi også, at en naturlig politisk interesse også har en bagside – nogle gange bliver løsningerne de lette løsninger der ligger lige for. Det kan nogle gange være godt og andre gange så vi hellere, at der var tid til at drøfte de måske bedre og mere langsigtede løsninger.

Lad os starte med den Forberedende Grunduddannelse. Det er rigtig godt, at der er lavet en forberedende grunduddannelse, som er målrettet de elever, der ikke umiddelbart eller naturligt kan vælge en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Men hvordan vil man f.eks. håndtere udfordringen med et eventuelt elevfravær?

Vi ved fra forskningen, at det kan være en udfordring for eleverne, når der er for lang transporttid til uddannelsesstedet. Det vil derfor være oplagt, at de ca. 75 uddannelsessteder der bliver placeret rundt i landet har en plan for, hvordan de hjælper de elever, der har de største udfordringer i livet. Ideelt havde man fra politisk side tænkt det med – også i forhold til de økonomiske muligheder, som uddannelsesstederne får i forhold til at lykkes med denne opgave.

10.klasse som quick fix
Et andet quick fix er 10. klasse. De seneste årtier har været præget af en række ændringer i 10. klasse. Færre linjer – flere timer til traditionelle fag. Mere fokus på at skabe resultater – og vel og mærke de resultater, der sender eleverne videre i boglig retning.  Og hvad værst er: Mindre tid til vejledning til de unge der måske kunne vælge en anden vej.

Nu fornemmer vi så, at der politisk er set en mulighed for en hurtig og nem løsning – man kan da ”bare” lægge 10. klasse ind under erhvervsskolerne, så vælger de unge mennesker helt sikkert en erhvervsuddannelse og så er samfundsopgaven med at få flere unge til at vælge en ungdomsuddannelse løst!

Men så let er det nu ikke. Der er flere gode grunde til at holde fast i 10. klasse, som vi kender den og koblet til grundskolen. En af grundene er, at 10. klasse er en naturlig forlængelse – og afslutning af et grundskoleforløb. En anden væsentlig grund er, at 10. klasserne rent faktisk skaber gode resultater – ikke mindst for de knap 60% der efter 10. klasse vælger de gymnasiale uddannelser, såsom HF, STX og HHX.

Kan udfordringen med de manglende elever på erhvervsskolerne så ikke løses på en anden måde? Jo – ved at se på muligheder og kvaliteten på erhvervsskolerne og ved på sigt, at gøre folkeskolen mere praksisnær samt mere og måske bedre vejledning i udskolingen og mellem uddannelserne. At gøre folkeskolen mere praksisnær ligger i bedste fald i forlængelse af folkeskolereformen – og det kalder samtidig også på en drøftelse af hele udskolingen. Ikke mindst kræver det, at man er realistisk i forhold til økonomien og vil prioritere området.

Vejledning til alle unge
Der skal herfra være en opfordring til at bruge de erfaringer, der allerede er gjort mange steder i forhold til samarbejde omkring den åbne skole, projektorienteret undervisning og ikke mindst de gode samarbejder med UU rundt omkring i landet. Fra Skolelederforeningen skal der lyde en stor ros til UU-vejlederne, som rundt om i landet – i en økonomisk presset tid – sammen med skolerne knokler for at give den bedst mulige vejledning til eleverne. Det er ikke nogen let opgave med de midler, der er afsat til området.

For os er det vigtigt, at de unge vælger den rigtige uddannelse – ikke bare en uddannelse. Så giv de unge tid til at vælge hvad der det rigtige for dem. Understøt dem via vejledning i forhold til deres valg. Og prioriter derfor vejledning til alle unge – ikke blot dem der som udgangspunkt er erklæret ”ikke uddannelsesparat.”