De færreste skal have vejledning

0

Anders Ladegaard, formand UU DANMARK

Alle elever skal have en plan, men kun de færreste skal have vejledning

Alle elever skal til eksamen i dansk, matematik og engelsk. Derfor får alle elever også undervisning i disse fag, sådan at de udfordres og lærer og dermed tilegner sig forudsætningerne for at gå til eksamen. Det er sund fornuft og en rettighed for alle elever. Det er imidlertid ikke den logik og de rettigheder som gælder, når det kommer til valg af ungdomsuddannelse.

Når eleverne bliver uddannelsesparathedsvurderet i midten af 8. klasse, bliver de delt i 2 grupper: De ikke uddannelsesparate og de uddannelsesparate. Vurderingen handler om, hvorvidt eleverne har de faglige, personlige og sociale kompetencer til henholdsvis en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse eller begge dele.

De ikke uddannelsesparate elever og deres forældre kan se frem til individuel vejledning, gruppevejledning, handleplaner som skal hjælpe dem til at blive parate, individuelle forløb ofte i samarbejde med ungdomsuddannelser og/eller virksomheder samt hjælp til tilmelding og støtte i overgangen til uddannelse. De uddannelsesparate, som er flertallet af eleverne og deres forældre, må mere eller mindre klare sig selv. Logikken synes at være, at er man som elev uddannelsesparat, så er man også valgparat.

Eleverne mistrives

EVA har i en nylig rapport dokumenteret, at 44 % af eleverne er stresset over uddannelsesvalget. Eleverne efterspørger personlig vejledning, fordi de ønsker at lære om sig selv og hvad de er gode til. De ønsker overblik over ungdomsuddannelserne, herunder krav og muligheder, og de ønsker viden om arbejdsmarkedet, herunder sammenhænge mellem job og uddannelser. Børnerådet har i en ny undersøgelse dokumenteret, at næsten hver tredje pige føler sig presset af samfundets krav allerede i 8. klasse. De påtager sig nogle dybe bekymringer, som de slet ikke burde have i så ung en alder.

Både folkeskolereformen og erhvervsuddannelsesreformen har som eksplicitte målsætninger, at trivslen blandt de unge skal øges. Trivsel ses som forudsætningen for læring og dermed hele grundlaget for at hæve ambitionerne i form af, at alle elever skal blive så dygtige som de kan. Mange elever er dygtige og de præsterer godt på de parametre som samfundet udstikker, men vi ser en voksende slagside i form af mistrivsel. Både hos de højtpræsterende elever og hos de elever, som farer vild og mister modet i de mange krav og forventninger.

To mål og én plan

I sidste uge vedtog et enigt Folketing lovforslagene om en forberedende grunduddannelse og om kommunale ungeindsatser. Lovene indfører 2 nye målsætninger, der afløser 95 % målsætningen, som vi har haft siden 2006. For det første skal 90 % af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse inden de fylder 25 år. For det andet skal den gruppe af unge, som hverken har et fast greb i uddannelsessystemet eller i arbejdsmarkedet, halveres. Kommunerne har fået det suveræne ansvar for at realisere målsætningerne. Medicinen er en forberedende grunduddannelse og en kommunal ungeindsats, hvor kommunerne skal koordinere uddannelses-, social- og beskæftigelsesindsatsen i én uddannelsesplan. Unge med de nødvendige behov kan få tilknyttet en kontaktperson, som skal hjælpe dem med at realisere deres uddannelsesplan.

Der er rigtig mange gode tanker og takter i de nye love og målsætninger. Som professionelle og institutionsuafhængige uddannelsesvejledere, glæder vi os til at bidrage til indsatsen og realiseringen af målene. Jeg er imidlertid bekymret for, at den professionelle vejledning bliver synonym med den sidste af de 2 målsætninger – halveringen af den mest udsatte gruppe. Det er den udvikling, som vi har set på vejledningsområdet i folkeskolen, i overgangen til ungdomsuddannelse og mellem ungdomsuddannelser.

 Det er helt afgørende for de unge og deres trivsel, at vejledningen er synonym med begge målsætninger. Begge målgrupper bør få rettigheder og dermed adgang til lige præcis den personlige vejledning, som de har brug for.

Tryghed skaber trivsel

Målet må være, at de unge skal møde overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelse med mod, nysgerrighed og forventningens glæde. Derfor skal vi på vejledningsområdet, ligesom i matematik, dansk og engelsk, give alle eleverne mulighederne og forudsætningerne for at klare sig godt. Ikke i form af en eksamen, men i form af en plan som er deres egen med eget formål og mening. En plan som afdramatiserer valget og viser et uddannelsessystem som en motorvej med mange til- og frakørsler. Både til videre uddannelse og til job.

Derfor skal alle elever igen have vejledning og vejledning skal ikke bare handle om valg.  Den skal fokusere på de unges læring om sig selv og deres styrker, om uddannelsessystemet og dets krav og muligheder og om sammenhængene mellem uddannelser og job. Læringstilgangen til overgangene i uddannelsessystemet kan bidrage til tryghed, som skaber trivsel hos de unge. Det er netop det, som de professionelle uddannelsesvejledere i Danmark er uddannet til. Skal det realiseres, kræver det politisk handling i de kommende reformer.