Rette smed for bager

0

Klik på billedet for at forstørre artiklen

På et af Ungdommens Uddannelsesvejlednings (UU) arrangementer i Køge Bugt for elever og forældre fra 8. årgang med unge rollemodeller fra erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser, spurgte vores vejledere mod slutningen, hvor mange af eleverne der ville vælge en erhvervsuddannelse? 3 elever rakte hånden i vejret. Hvor mange af jer forældre har taget en erhvervsuddannelse lød næste spørgsmål og ca. 80% af forældrene rakte hånden i vejret. Der var 70 – 80 elever og forældre i lokalet.

Forbundsformand Frederik Vad Nielsen fra DSU, påstår i Dagbladet den 13.4. at flere uddannelsesvejledere med faglært baggrund vil flytte elevernes valg fra de gymnasiale uddannelser til erhvervsuddannelserne. Alle undersøgelser viser, at forældrene har størst betydning for elevernes valg, og sådan skal det være. UU vejlederen og skolen planlægger vejledningsprocessen med virksomhedsbesøg, dialogmøder med unge rollemodeller, introkurser og brobygning på ungdomsuddannelserne, kollektiv vejledning om valgprocesser og personlig vejledning til de Ikke Uddannelsesparate elever. Eleverne træffer midt i 9. eller 10. klasse uddannelsesvalget sammen med deres forældre.

Selv om mange elevers tætteste dialogpartner – forældrene – omkring uddannelsesvalget ofte har baggrund i en faglært uddannelse, vælger mange elever en gymnasial uddannelse efter grundskolen. UU centrene blev dannet i 2004 og man gik fra et system med skolevejledere, der var kombinationsansatte med lærerjobbet på en skole til en nye organisation med fuldtidsvejledere, der i stedet opererede på flere skoler. Skolevejledere dengang var udelukkende lærere. I dag er der fortsat mange lærere, men også mange vejledere med baggrund i en uddannelse som socialrådgiver, pædagog, akademiker, sygeplejerske, akademiuddannelse eller en erhvervsuddannelse. Jeg har talt med mange andre UU ledere, og vi ser ingen forskel på elevernes uddannelsesvalg, om vejlederen har i en smede-, detail-, pædagog- eller læreruddannelsesbaggrund. UU vejledernes uddannelsesbaggrunde er forskellige og suppleret med en godkendt overbygningsuddannelse på oftest diplomniveau som Uddannelses-, erhvervs- og karrierevejleder, hvilket er uddannelseskravet til vejlederjobbet i Danmark.

Jeg ved fra mit eget vejledningscenter, at de ansatte vejledere sætter stor pris på den mangfoldighed, af uddannelsesbaggrunde, der er i organisationen. Det giver et godt afsæt for dialogen om den fælles faglige indsats som uddannelsesvejleder i grundskolen eller i ungeområdet op til det 25. år, men vejlederen med smedebaggrund har ikke et andet søgemønster på sine skole end vejlederen med akademiker- eller lærerbaggrund – og de gør alle en glimrende indsats.

Men forbundsformanden for DSU har ret i, at vi sammen skal arbejde for, det politiske mål fra 2014 om at flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter skolen. 25% i 2020 og 30% i 2025 – tallet fra 2018 er 19,4%, så vi har bestemt en stor opgave foran os.

Hvis jeg skulle pege på nogle af de forhindringer vi har, vil det bl.a. være:
• Den historiske baggrund i 95% målsætning fra 2006 hvor der frem til 2014 udelukkende var fokus på unges valg og gennemførsel af en ungdomsuddannelse og ikke et specifikt mål om at erhvervsuddannelserne skulle fremmes. Først i 2014 sættes der et politisk mål op for at flere elever vælger en erhvervsuddannelse! I perioden frem til 2014 var der et stort skred over mod søgning på de gymnasiale uddannelser, som der nu skal rettes op på.
• Den nuværende uddannelsesparathedsvurderingen sætter sammen med optagelseskriterierne til ungdomsuddannelserne et signal om, at har du 5 i gennemsnit, er du parat til gymnasiet, mens du med karakteren 2 i dansk og matematik kan komme ind på en erhvervsuddannelse. Nogle elever vælger derfor gymnasiet fordi de kan.
• Med parathedsvurderingen fra 2014 udelukkede man 70 – 80% af eleverne fra personlig vejledning – de uddannelsesparate. Mange elever og forældre fra denne gruppe efterspørger vejledning. Mange er fx usikre på den nye EUX-mulighed, der byder på såvel en erhvervsuddannelse som fag på gymnasialt niveau.
• Mange elever og forældre tror fejlagtigt, at der kun er videreuddannelsesmuligheder efter en gymnasial uddannelse. Akademi-, diplom- og masteruddannelserne er langt mere ukendte. Jeg kan ikke lade være med at pege på vinderen af forlaget Schultz’ vejlederpris 2017 – Martin Svane – der er uddannet bager, nu uddannelseskonsulent i Esbjerg, har taget en diplomuddannelse som vejleder og er på vej (hvis ikke allerede) til en masteruddannelse indenfor vejledning.
• UU vejledningen er reduceret kraftigt i grundskolen, sidst i 2014. Samtidig viser undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, at meget få ansatte i skolen ved noget om erhvervsuddannelserne ud over UU vejlederen, så der er brug for mere UU, ikke mindre, hvis erhvervsuddannelsesmålsætningen skal fremmes.
• Når mange vælger en bestemt uddannelse, trækker det flere til, der uden at vælge går i samme retning, det er en udfordring, at bryde den tendens og få skabt processer i udskolingen, der afsluttes med elevernes egne valg af ungdomsuddannelsesretning.

Kompetence til at overskue komplekse optagelsesregler, organisatorisk talent i forbindelse med planlægning af erhvervspraktik, brobygning og introforløb, at kunne styre processer der vækker nysgerrighed og inspirerer til uddannelsesvalget, magter individuelle samtaler der matcher drømme – kompetencer og mål, kendskab til ungdomskulturen, kendskab til uddannelsesudfordringer for unge med diagnoser eller andet handicap og meget mere. Det er hvad der kikkes efter, når der ansættes vejledere i landets 60 UU centre – foruden selvfølgelig en vejlederuddannelse.
Der er langt fra lærerjobbet til procesoperatøruddannelsen, næsten lige så langt som fra SOSU- og salgsassistenten til samme uddannelse.

Erhvervsuddannelserne er komplekse, dels fordi der er mange, dels på grund af overgang fra grundforløb til hovedforløb, dels det med praktikplads (her er store forbedringer) og så det med videreuddannelsesvejen, der ikke fremstår tydelig. Det arbejder vi med i landets UU centre, derfor vejleder vi skævt for at valget for eleverne kommer til at stå lige mellem de to hovedretninger mod de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Der er nemlig brug for mere tid til at folde de over 100 erhvervsuddannelser ud end de færre gymnasiale retninger og en skoleform der langt mere ligner folkeskolen.

Der er brug for kompetente vejleder, og det er sådan nogle vi ansætter. Har den meste kompetente ansøger en erhvervsuddannelsesbaggrund, så bliver det hende. At påstå, at vejledere med lærerbaggrund kun vejleder til gymnasiet er lige så forkert, som at påstå at vejledere med en erhvervsuddannelsesbaggrund kun vejleder til erhvervsuddannelserne. Frederik Vad Nielsen skubber med sit indlæg til fordomme, anviser en forkert vej frem og retter smed og bager med sit indlæg, der ellers i overskriften ”Der er brug for flere vejledere” har fat i noget rigtigt. I hvert fald hvis man lytter til ungdommens stemme i Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) undersøgelser eller til Danske Skoleelever.

Mark Jensen

Mark Jensen
Centerleder UUV Køge Bugt, der dækker kommunerne Greve, Køge, Solrød og Stevns.