Det oplyste valg

0

Lisbeth Storm Henriksen, DEA

Af Lisbeth Storm Henriksen, konsulent i Tænketanken DEA

Eleverne i udskolingen kæmper med deres uddannelsesvalg. Det skriver formanden for danske skoleelever, Jakob Bonde Nielsen i februars debatindlæg i UU Posten. Nyeste undersøgelser bakker op – de unge er pressede og føler ikke, at de er tilstrækkeligt klædt på til at træffe det vigtige valg.

Det er ellers ikke fordi, at de unges vej i uddannelsesverdenen er et overset emne. Det skorter ikke på velmenende råd og holdninger til hvilken uddannelsesvej, den enkelte skal og bør vælge. Men fakta er, at de unge ikke bliver mere afklarede, måske blot endnu mere i tvivl.

Derfor er vi nødt til at overveje, om de strukturer og sorteringsmekanismer, som findes i udskolingen, har utilsigtede konsekvenser. I Tænketanken DEA har vi set nærmere på gode brobygningsforløb og samtidig har vi spurgt lederne af landets UU-centre om, hvordan vi kan forbedre overgangen til ungdomsuddannelserne.

Virkeligheden skal tættere på
”Vi skal altså have mere brobygning”, konkluderer Jakob Bonde Nielsen – de unge skal ud og opleve de mange uddannelsesveje og -muligheder på egen krop. Umiddelbart lyder brobygning som en del af løsningen, idet formålet med brobygning er at gøre de unge klogere på deres muligheder samt at motivere. Vores undersøgelse har imidlertid vist, at der er plads til forbedringer. Adspurgt mener næsten 30 pct. af UU-lederne ikke, at forløbene levede op til bekendtgørelsens formål, og næsten lige så mange mener heller ikke, at forløbene er målrettet den enkelte elevs behov.

Derfor undrer det ikke, at de bedste forløb, vi fandt i vores undersøgelse, var udviklet uden for de ordinære rammer og ofte støttet af eksterne midler eller projektpenge. På den måde har skolen og ungdomsuddannelsen haft mulighed for at afsætte ressourcer og engagement. En mere fleksibel ramme har gjort, at man har kunne fokusere på andre elevgrupper, også de bogligt stærke, og man har kunne tage hele klasser ind på et forløb. Lærerne har deltaget før, under og efter – det er både godt for eleverne, fordi forløbene bliver mere skræddersyet, men også for lærerne, fordi de bliver klogere på nye uddannelser.

De gode cases findes også dér, hvor samarbejdet mellem skoler, UU og uddannelsesinstitutioner fungerer godt.  Dér, hvor forløbene er gennemarbejdede, og hvor engagement og opbakning er til stede hos både lærere, undervisere og ledelse.

Én elev, ét puslespil
Alle elever har brug for at blive klogere på de mange muligheder, uddannelse åbner. Men alle har ikke behov for samme tilbud om fx brobygning og vejledning. UU-lederne bakker op om et mere individuelt fokus på den enkelte elev og dennes behov for uddannelsesafklaring. Kun på den måde får den unge de brikker, som skal til at lægge det puslespil, som fører til deres individuelle uddannelsesvalg.

Derfor er der også behov for at se bagom uddannelsesparathedsvurderingen, og holde øjnene stift rettet mod den enkelte elevs behov for vejledning og inspirerende brobygning. Eleverne skal have mulighed for at udfordre og afprøve egne ideer og overvejelser om uddannelsesvalg. Også de bogligt stærke. Og gerne før udskolingen ved i højere grad at indarbejde det i Åben Skole og Uddannelse og job. Det er vejen til færre unge, der kæmper med deres uddannelsesvalg.