Vi skal turde vække det moralske kompas

0

Tilbage til reportage fra UUDKs Årskonference


Lene Andersen, filosof og fremtidsforsker, startede UU DANMARKs årskonference med både et historisk tilbageblik og et blik ud i fremtiden, for at kunne forstå, hvad det er vi skal forberede unge mennesker til i uddannelsessystemet.

Det særlige ved de nordiske samfund er, at det med folkeoplysningen, der løftede bønderne og arbejderne erkendelsesmæssigt, uddannelsesmæssigt, eksistentielt og moralsk, er lykkedes at skabe samfund, hvor vi er selvorganiserende fra bunden og op. Det har resulteret i demokratiske, socialt ansvarlige og bæredygtige samfund, som vi bl.a. ved hjælp af vejledningen og uddannelsessystemet skal være i stand til at udvikle og føre videre i fremtiden.

At skabe mening
Lene Andersen mener, at vi i uddannelsessystemet aldrig rigtig forholder os til, om det vi skal lære er meningsfuldt. Om det er interessant, om det vækker noget i os, om det er noget, vi kan bruge, når vi går ud af klasselokalet, om vi har lyst til mere af samme slags.

Uddannelsessystemet burde ifølge Lene Andersen handle om at skabe mening på et højere niveau. I en fremtid, hvor der er bio-, info-, nano- og kognitive teknologier, bliver arbejdsmarkedet fundamentalt anderledes og vi skal navigere på nogle andre præmisser. En uddannelse varer ikke længere livet ud. Derfor handler det om at skabe et uddannelsessystem, hvor det man allerede har lært hele tiden kan suppleres med noget andet, så man konstant kan bruge det, man har lært, på nye måder.

Det som i virkeligheden er den store udfordring for uddannelse nu og fremover, er at give unge mennesker en oplevelse af, at det er meningsfuldt at lære noget. Og at de får lyst til at lære noget mere, og at de samtidig får det, som de ikke vidste, at de var nødt til at have. Det vil sige en almen dannelse, der gør, at de også kan gå ud og navigere i verden på en måde og se ting, som de egentlig ikke interesserer sig for, men kan forstå dem alligevel.

Det der ifølge Lene Andersen bliver afgørende i fremtiden er, at vi kommer i vane med at være nysgerrige og finde en glæde ved at blive overrasket. For det, der gør livet interessant, og hvor det virkelig giver mening, er det, der er på kanten af det, vi føler os trygge ved og det, der udfordrer os.

Børnehjerner kan ikke håndtere postmodernisme

Dannelsesbegrebet hænger sammen med tilblivelsen af den suveræne nationalstat. I dag lever vi i en globaliseret verden med en postmoderne kultur, der har været kendetegnene ved dekonstruktion og ironi som bærende udtryk

Men ifølge Lene Andersen er postmodernismen i et opdragelsesperspektiv ikke egnet til unge mennesker.

Dekonstruktion er det, der karakteriserer postmodernismens utilstrækkelighed bedst, fordi man ikke kan bygge et samfund op på dekonstruktion. Man kan ikke dekonstruere sig til et fællesskab og man kan hellere ikke opdrage børn på dekonstruktion. Børnehjerner kan simpelthen ikke håndtere postmodernisme.

Vores opgave i forhold til unge er det, som altid har været opgaven, nemlig at de får en sund selvfølelse, der kan transformeres til, at man kan blive en del af et fællesskab, tage ansvar for fællesskabet og ikke bare bruge fællesskaber til at bekræfte sig selv.

Den verden vi lukker de unge mennesker ud i, er en langt større og mere kompleks verden end det, vi har lukket unge mennesker ud i før. Derfor er vi nødt til at få meningsskabelse til at fungere.

Det, der var folkehøjskolernes store fortjeneste, var at skabe en beretning om det store danske fællesskab, de unge er en del af og en identitet.

Det blive ungdomsuddannelserne også nødt til at gøre, hvis vi skal sende nogle unge mennesker ud i verden, der føler de kommer et sted fra, som de kan stå på, og som de kan have med sig, og som er så solidt, at de ikke bliver løbet over ende, når de kommer ud i en global verden. Jo mere meningsskabning de har i deres egen kultur, desto mere rustet er de til at møde det, der er anderledes

Lene Andersen mener, at vi ikke har turdet tage den moralske dannelse med siden ungdomsoprøret i tresserne, fordi det ansås for at være indoktrinering. Derfor bliver det nødvendigt at vække det moralske kompas igen på en måde, der passer til vores tid, med de udfordringer vi står i. Vi er nødt til ikke kun at arbejde med bevidsthedsudvikling, men også med samvittighedsudvikling.

Man skal kunne se det enkelte unge menneske, ikke blot hvad de har brug for af faglige kompetencer, men der hvor de er rent modenhedsmæssigt og følelsesmæssigt og sørge for at de kommer ind et sted, hvor de bliver både udfordret og føler sig trygge på samme tid. De skal have en oplevelse af, at det faktisk er sjovt at lære, at kunne se en mening med det, mens de er der, og de kan også se, hvad det skal bruges til bagefter. Det er den vigtigste vejledningsudfordring

Se interview med Lene Andersen.