Hackschooling

0

Tilbage til reportage fra UUDKs Årskonference

Tanja Hall, generationsforsker

Generationsforsker Tanja Hall fra Fremtidsfabrik, som har specialiseret sig i Generation Z, fortalte på UU DANMARKs årskonference, om hackschooling, som er den stigende tendens til, at unge uddanner sig uden om det formelle uddannelsessystem. De unge, der er tilbøjelige til at blive hachschoolere er unge, der ikke passer ind i systemets måske nogle gange ret firkantede rammer.

Det, der ifølge Tanja Hall karakteriserer Generation Z er for det første, at de er digitale indfødte. I dag florerer viden åbent alle steder, og de har ubegrænset adgang til viden. Alle konkurrer om disse unges opmærksomhed. Fra 2010 til 2016 er opmærksomhedsspændet gennemsnitligt faldet fra 16 sekunder til 10 sekunder. Altså tæt på at være blevet halveret. Der er stor uenighed om, hvorvidt det er et problem. Nogle forskere mener at evnen til fordybelse og koncentration er vigtig, særligt når vi skal træffe beslutninger om, hvad vi skal gøre med teknologien. Andre mener, at vi bevæger os ud i en meget omskiftelig virkelighed, hvor man måske uddanner sig i et år, for så at tage noget arbejde, for så at uddanne sig igen.

En ting kan man i hvert fald sige, og det relaterer sig rigtig godt til hackschooling og hele denne her tendens. Der er ingen tvivl om at de unge mennesker vi møder i uddannelssystemet, har i deres personlighedstræk og præference, en enorm rastløshed. Det er ikke underligt, men denne lave attention span, og alle de muligheder, der er og alle der kæmper om deres opmærksomhed, hvis ikke endorfinen bliver udløst, hvis ikke man får denne instant gratification, så er man videre til det næste.

I det perspektiv er det ikke underligt, at et fænomen som hackschooling er attraktivt for de unge, mener Tanja Hall.

Investering i fremtiden

Det andet, der karakteriserer denne generation, er forældrenes rolle i de unges liv.

‘Generelt set ser vi en generation af unge, hvis forældre har ageret HR-manager i de unges liv.’

Der er selvfølgelig demografiske forskelle, men forældrene til disse unge har langt hen ad vejen taget udgangspunkt i at ‘optimere’ deres børn. I et studie, som Fremtidsfabrik har lavet, italesætter forældrene den tid, som de har brugt på deres børn, som en ‘investering’.

Det, der karakteriserer en investering er, at den skal betales tilbage. Så det er ikke underligt, når 51 procent af de unge ifølge en undersøgelse fra Psykiatrifonden føler sig pressede over at skulle vælge studie. Spurgt til, hvor det pres kommer fra, så er det forældrene.

Et tredje karakteristika ved generation Z er, at det er en generation, der er vokset op under fremdriftsreformer og et enormt skiftende uddannelsessystem, hvor der kommer nye uddannelser til hele tiden. Det er unge som er født ind i et meget konkurrencepræget samfund. Det påvirker den mentale sundhed: 33 % af pigerne og 20 % af drengene har stress.

Ungdomskultur har altid villet forandre verden. Det vil Generation Z også ifølge Tanja Hall, men der er sket noget med drømmen om at forandre verden. Tidligere var det forbundet med at melde sig ind i et politisk parti eller lignende. I dag er det folk som Elon Musk, de unge gerne vil associeres med.

Der sondres ikke mellem det kommercielle og ikke-kommercielle. Det at man går ind i en kommerciel kontekst gør ikke at man får mindre credit. Tværtimod.’ Sagde Tanja Hall.

Just in time-læring

Den individualiserede, skræddersyede form for læring tiltrækker de unge. Sat på spidsen kan mange ikke se mening i at lære noget, som de ikke umiddelbart skal bruge. Der er et stort behov for såkaldt just in time-læring. Hvis ikke det man lærer er vedkommende lige nu og her, så kan det ikke bruges til noget.

Derfor opstår tendenser som hackshooling, der handler om at unge uddanner sig udenom det etablerede system. Det kan lade sig gøre, fordi internettet boomer med uddannelsesmuligheder, både formelt og uformelt.

Hackshooling har både en digital og en analog side. Digitalt handler det om, at unge, ofte samtidig med at de er indskrevet på et formelt studie, følger det formelle systems online-kurser på andre universiteter, fx. på Stanford og Yale. De tilegner sig også viden via uformelle kilder som communities som Skillsshare, tutorials på youtube eller via google.  Den analoge hachschooling handler om at arbejde frivilligt, eller at gå i mesterlære eller finde sig en mentor indenfor det felt, man gerne vil lære mere om.

Det er to typer af unge, der tiltrækkes af hackshooling.  På den ene side er det de såkaldt ‘skrøbelige’ unge, som enten ikke er så boglige eller lider af social angst. På den anden side er det de ‘selvsikre’ unge, som er innovatører, som gerne vil have en stejl læringskurve, og mener, at uddannelsessystemet ikke er opdateret og hurtigt nok.

Jeg håber, at I vil tage elementer af det her hackshooling og implementere det i det formelle system. Det vil jeg synes er fremtidsgodkendt.’ afslutter Tanja Hall.

Mød Isaac, en ung hachshooler, og hør hvorfor han er blevet hackshooler