Reportage fra UUDKs Årskonference 2018

0

– Generation Z: Fremtidens arbejdsmarked, fremtidens økonomi og fremtidens unge

Generation Z er født til teknologi og med dem følger et gearskift i både samfundsøkonomisk, arbejdsmarkedspolitisk og ikke mindst uddannelsespolitisk forstand. Er uddannelserne og vejledningen klar til Generation Z?

Det var omdrejningspunktet for UU DANMARKs årskonference 2018, der traditionen tro blev afholdt på Comwell Kellers Park den 18. og 19. april.

Med Lene Andersen, filosof og fremtidsforsker, startede konferencen både med et historisk tilbageblik og et blik ud i fremtiden, for at kunne forstå, hvad det er vi skal forberede unge mennesker til i uddannelsessystemet.

Ifølge Lene Andersen forholder man sig i uddannelsessystemet aldrig rigtig til, om det vi skal lære er meningsfuldt. Om det er interessant, om det vækker noget i os, om det er noget, vi kan bruge, når vi går ud af klasselokalet, om vi har lyst til mere af samme slags.

Uddannelsessystemet burde ifølge Lene Andersen handle om at skabe mening på et højere niveau. I en fremtid, hvor der er bio-, info-, nano- og kognitive teknologier, bliver arbejdsmarkedet fundamentalt anderledes og vi skal navigere på nogle andre præmisser. En uddannelse varer ikke længere livet ud. Derfor handler det om at skabe et uddannelsessystem, hvor det man allerede har lært hele tiden kan suppleres med noget andet, så man konstant kan bruge det, man har lært, på nye måder.

Det som i virkeligheden er den store udfordring for uddannelse nu og fremover, er at give unge mennesker en oplevelse af, at det er meningsfuldt at lære noget. Og at de får lyst til at lære noget mere, og at de samtidig får det, som de ikke vidste, at de var nødt til at have. Det vil sige en almen dannelse, der gør, at de også kan gå ud og navigere i verden på en måde og se ting, som de egentlig ikke interesserer sig for, men kan forstå dem alligevel.

Det der ifølge Lene Andersen bliver afgørende i fremtiden er, at vi kommer i vane med at være nysgerrige og finde en glæde ved at blive overrasket. For det, der gør livet interessant, og hvor det virkelig giver mening, er det, der er på kanten af det, vi føler os trygge ved og det, der udfordrer os.

Læs hele reportagen fra Lene Andersens oplæg

Se interview med Lene Andersen.

Hackschooling

Det næste tema på dagsordenen var hackschooling, som er begrebet for en stigende tendens til at unge uddanner sig uden om det formelle uddannelsessystem. Generationsforsker Tanja Hall fra Fremtidsfabrik, som har specialiseret sig i Generation Z fortalte, at de unge, der er tilbøjelige til at blive hachschoolere er unge, der ikke passer ind i systemets måske nogle gange ret firkantede rammer.

”Der er ingen tvivl om at de unge mennesker vi møder i uddannelssystemet, har i deres personlighedstræk og præference, en enorm rastløshed. Det er ikke underligt, med denne lave attention span, og alle de muligheder, der er og alle der kæmper om deres opmærksomhed, hvis ikke endorfinen bliver udløst, hvis ikke man får denne instant gratification, så er man videre til det næste.

I det perspektiv er det ikke underligt, at et fænomen som hackschooling er attraktivt for de unge, mener Tanja Hall. Derfor håber hun også på, at vejledningen og ungdomsuddannelserne vil tage elementer fra hachschooling og implementere det i det formelle system.

Læs mere om hachshooling

Mød Isaac, en ung hachshooler, og hør hvorfor han er blevet hackshooler

Inden workshops med 4 unge hackschoolere fik 5 uddannelsesinstitutioner 1 minut hver til at fortælle om, hvordan de forbereder sig på at modtage Generation Z.

Worldcloud dannet af nøgleord fra konferencedeltagere efter oplæg fra uddannelsesinstitutioner

Hvordan bliver jeg Youtuber, Karina?

Efter workshops fik 5 UU vejledere ordet og skulle igen på 1 minut hver fortælle, hvordan de forbereder sig på eller allerede vejleder Generation Z. Blandt andet fortalte UU vejleder Karina Meinecke, at hun har måttet forholde sig til spørgsmål som, hvordan man bliver youtuber, mens Dan Bruun fra UU Øresund oplever, at vejledere i højere og højere grad også skal vejlede forældre.

Worldcloud dannet af nøgleord fra konferencedeltagere efter oplæg fra UU vejledere

Fremtidens arbejdsmarked er ukendt. Mange unge vil i fremtiden være beskæftiget i jobs, vi ikke kender i dag, så hvordan skal vi vejlede de unge? Det var udgangspunktet for et oplæg fra Claudia Hoffman Dose, souschef i UU Sjælsø. Med de mange youtubere som såkaldte ’influencere’ og med kommercielle vejlednings- og mentorvirksomheder, hvor man kan få anonym rådgivning uden for et kommunalt system, er vilkårene for vejledning forandret markant.

Vejledningens store opgave bliver dels at følge med tiden og den digitale udvikling, men også at hjælpe de unge med at navigere i uforudsigelighed. Hvis ikke vejledningen og uddannelsessystemet kan følge med den digitale udvikling, er risikoen at det kan blive overhalet indenom. Vejledningsteorier skal derfor i endnu højere grad tænkes ind i en digital virkelighed.

Vejledere bliver også nødt til at tale med de vejledte om, at uanset om man vil det eller ej, så vil der altid komme forandringer, og de forandringer bliver man nødt til at se på som chancer. Tale om at uforudsigelighed som en del af tilværelsen.

Hvis ikke vejledningen går nye veje, så er risikoen at skulle afgive vejledningsrummet til bl.a. kommercielle interesser og peer-to-peer grupper, som vi slet ikke kan kvalificere. Systematisk brug af ung-til-ung-vejledning kan være en måde at komme generation Z til møde, og at tage digitale fora med ind, arbejde med at gøre vejledning til et resonansrum og også at begive sig ud i nogle eksperimenter med vejledning, hvor der forsøget med at gå nye veje. Det var nogle bud fra Claudia Hoffmann Dose på fremtidens vejledning.

Læs mere om resonansrum og om at vejlede i uforudsigelighed

Hvordan sikrer vi kvalitet i fremtidens vejledning?

Mens dag 1 primært havde fokus på fremtidens unge, var fokus på dag to på fremtidens vejledning. Hvilken fremtid tegner sig for vejledningen og hvordan sikrer vi, at vi fortsat har vejledning af høj kvalitet? Det gav UU DANMARKs næstformand Anders Ladegaard et bud på med præsentationen af en vejledningstænketank, som UU DANMARK er ved at søsætte.

’Tænketanken skal bestå af personer, der ved noget og vil noget med vejledningen’ sagde Anders Ladegaard.

Fra venstre: Jakob Mark (SF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og Mattias Tesfay (S)

I den meget nære fremtiden skal vejledningen blive en del af en kommende kommunale ungeindsats og derfor var både ordførerne for SF, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet inviteret ind til paneldebat, efterfulgt af dialog med KL. Der var ingen tvivl om, at det for alle parter er vigtigt, at vejledningen bliver det centrale omdrejningspunkt i den kommende kommunale ungeindsats.

Som Anette Kjær, centerleder i UU Tårnby, gjorde opmærksom på, bliver et af de vigtigste opgaver at sikre en fastholdelse af den stærke faglighed, der for nuværende eksisterer blandt de faggrupper, der skal danne den kommende ungeindsats, så de også om fem år er lige så dygtige og skarpe som de er i dag. Det var der enighed om fra Ursula Dybmose fra KL, der gerne vil have input fra UU DANMARK i det videre arbejde med at konkretisere, hvordan fagligheden sikres.

’Det er altid godt at slutte en konference af med at identificere næste skridt og det er jo hermed gjort godt.’ sagde Anders Ladegaard afslutningsvis.

At dømme på stemningen og snakken ved den efterfølgende frokost, var konferencedeltagerne godt inspirerede og motiverede for at arbejde videre med at skabe fremtidens vejledning.