Er glasset halvt fyldt eller halv tomt?

0

Af Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Lars Kunov

Talemåden om glasset er halvt fuldt eller halvt tomt henviser som bekendt til, om man ser optimistisk eller pessimistisk på virkeligheden. Som aktør i branchen for ungdomsuddannelser, der er optaget af at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, vil jeg sige, at jeg gør begge dele.

Ser jeg på de aktuelle søgetal til erhvervsuddannelserne, er det umiddelbart svært ikke at opfatte glasset som halvt tomt, fordi det går så utrolig langsomt med at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Til gengæld ser jeg glasset som halvt fuldt, når jeg oplever den stemning og fælles indstilling, der efterhånden har bredt sig blandt interessenterne omkring overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. UU-vejledere, folkeskolelærere, erhvervsskoler, arbejdsmarkedets parter og politikere er alle enige om, at løsningen er en massiv indsats i grundskolen, hvor eleverne i langt højere grad bliver klædt på til valg af uddannelse, hvor en erhvervsuddannelse også ses som en ligeværdig mulighed i forhold til gymnasiet.

Senest har politikerne med deres forhandlinger af en udskolingspakke vist, at de godt kan se, at der skal mere end de forhåndenværende redskaber til. Derfor ser vi frem til, at de som planlagt inden sommerferien barsler med en række spændende initiativer med afsæt i alle de gode eksempler, der allerede finder sted rundt omkring i landet.

Mindre abstraktion, mere anvendelsesorientering
Det bærende element i en udskolingspakke bør være, at skolens fag gøres mindre abstrakte og mere anvendelsesorienterede. Fagene skal sættes i en anvendelsessammenhæng, og så skal der samtidig indgå et element af praksisfaglighed. Det ligger lige for i matematik at beregne på konstruktioner, man efterfølgende bygger, men i alle fag kan der tænkes anvendelsesorienteret og arbejdes praksisfagligt. Det vil ikke bare styrke valgkompetencerne, men også gøre undervisningen mere nærværende for de mange. Og det er glædeligt, at Danmarks Lærerforening tænker i samme retning, da lærernes medvirken naturligvis er helt afgørende for, at det kan lykkes.

Udskolingspakken indeholder forhåbentlig også nye valgfag indenfor de fire hovedområder, så eleverne bliver introduceret til erhvervsuddannelsernes fag. Som noget nyt kunne man udvikle et kompetencebevis, som viser, hvad eleverne kan. Det kan de efterfølgende bruge, når de skal søge fritidsjob og senere en praktikplads.

Netop den vigtige kontakt til arbejdsmarkedet er også baggrunden for, at vi tidligere har foreslået og nu gentager, at erhvervspraktik bør være obligatorisk i udskolingen. Og det er vigtigt, at erhvervspraktikugen bliver ordentligt forberedt og evalueret, så eleverne oplever, at der er sammenhæng og at det giver mening at være på en arbejdsplads i en uge.

10. klasse som starten på ungdomsuddannelse
Ovenstående initiativer og arbejdsformer skal naturligvis fortsætte for de elever, der vælger at gå i 10. klasse. Men samtidig bør man opprioritere, at dette skoleår i højere grad er starten på en ungdomsuddannelse fremfor afslutningen på grundskolen. Derfor bør der fx indgå projektorienteret undervisning, som introducerer til de forskellige indgange på ungdomsuddannelserne. Her bør erhvervsuddannelserne naturligt vægtes højt, eftersom undervisningsformen fra de gymnasiale uddannelser er eleverne mere bekendt fra grundskolen. Men det er naturligvis bare en overgang, indtil det anvendelsesorienterede og praksisfaglige gennemsyrer hele grundskolen!

Alt dette skal jo bidrage til at give eleverne i grundskolen konkrete erfaringer, oplevelser og viden, som vejledningen kan bygge på. Vejlederens rolle bliver med det afsæt at hjælpe eleven til at systematisere sine egne refleksioner over erfaringerne og på den måde lede hen til det, der er det rigtige valg for den enkelte.