At vejlede i uforudsigelighed

0

Tilbage til reportage fra UUDKs Årskonference

Claudia Hoffmann Dose, UU Sjælsø

Fremtidens arbejdsmarked er ukendt. Mange unge vil i fremtiden være beskæftiget i jobs, vi ikke kender i dag, så hvordan skal vi vejlede de unge? Det var udgangspunktet for et oplæg fra Claudia Hoffman Dose, souschef i UU Sjælsø. Med de mange youtubere som såkaldte ’influencere’ og med kommercielle vejlednings- og mentorvirksomheder, hvor man kan få anonym rådgivning uden for et kommunalt system, er vilkårene for vejledning forandret markant.

Ifølge Claudia Hoffmann Dose, så er Generation Z en generation, der bliver mødt med stor ambivalens. På den ene side mener man, at de er en generation, der har forstået, hvor tiden peger hen, mens andre siger, at de har nogle mærkelige egenskaber. De reagerer helt anderledes end de tidligere generationer gjorde.

Claudia Hoffmann Dose mener, at man kan inddele Generation Z i frontløberne, Biedermeierne og dem på kanten. Frontløberne er dem, der mestrer hachschooling. Dem der gør noget, der er anderledes og på deres måde. Dem er der en vis beundring overfor i samfundet. Biedemeierne derimod har brug for trygge rammer, fordi det er det de kan overskue, mens resten af verden suser derudaf. Så er der dem på kanten. Nogle er der af sociale årsager, men spørgsmålet er, om der ikke er risiko for at lande på kanten, hvis man ikke kan følge med frontløberne.

Kan man risikere at lande på kanten, fordi man ikke orker at surfe på den bølge, hvor man hele tiden skal være der på det rette tidspunkt for at bølgen kan bære en:’ Spurgte Claudia Hoffman Dose.

Opgør med Y’ernes hamsterhjul

Ifølge Claudia Hoffman Dose foragter Generation Z Generation Y. Generation Y er de, der stræber, og som tror på, at hvis man gør sig umage, er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, kender de rigtige mennesker, har den rigtige uddannelse, så skal man nok blive belønnet. Men Z’erne stiller sig tvivlende overfor det, de opfatter som et hamsterhjul. For dem er det vigtigt, at de har mulighed for at trække stikket ud.  De er derimod præget af ’You only live once’, og derfor skal det føles godt og give mening. De laver en klar skillelinje mellem arbejde og fritid.

’Det giver ikke status at tjekke mails sent om aftenen. Det skyldes nok at de har oplevet, at Generation Y ikke altid blev belønnet for at være til rådighed. Tværtimod’.

At leve med uforudsigelighed

Vejledningens store opgave bliver dels at følge med tiden og den digitale udvikling, men også at hjælpe de unge med at navigere i uforudsigelighed.

Hvis ikke vejledningen og uddannelsessystemet kan følge med den digitale udvikling, er risikoen at det kan blive overhalet indenom. Vejledningsteorier skal derfor i endnu højere grad tænkes ind i en digital virkelighed.

Kaosteorien kan give svaret på det 21. århundredes udfordringer. Selvom verden er utrolig kompleks, og alt er forbundet, så kan den mindste lille forandring afstedkomme en kæmpestor forandring. Vejledere bliver nødt til at tale med de vejledte om, at uanset om man vil det eller ej, så vil der altid komme forandringer, og de forandringer bliver man nødt til at se på som chancer. Tale om at uforudsigelighed som en del af tilværelsen.

Vi har opdraget de unge til hele tiden at sige, at det er først når du er fremme ved målet at du kan være tilfreds, vi har glemt vejen derhen og nogle gange er det faktisk bedre at tage den første den bedste parkeringsplads i stedet for at cirkle hele vejen rundt, fordi man ikke kan beslutte sig. Nogle gange skal man bare tage en hurtig beslutning.”

Vejledningen skal bevæge sig fra et lineært perspektiv, som uddannelsesplanerne ofte er udryk for, til et meget mere komplekst perspektiv, hvor en lille indsats nogle gange faktisk kan genere et meget større resultat. Det er også nødvendigt at indse, at vi i forsøget på at kontrollere ting, måske bare bidrager til at det vokser sig større.

Vi er i uddannelsessystemet trænet til at tænke først og handle bagefter, men det kan medføre en form for lammelse. Når vi er i vejledningssituationer, skal vi prøve at se på, hvor der er en uforudsigelighed, noget der bare med en lille twist kan gøre at ting bliver anderledes.

Med inspiration fra filosof Hartmut Rosa kom Claudia Hoffmann Dose med et bud på fremtidens vejledning.

Ifølge Hartmut Rosa er det gennem acceleration, at vi kan holde samfundet i gang og det er som om mennesker føler, at de er mere eller mindre fortabte, hvis ikke de accelerer. Det slider på mennesker. Hvis acceleration kan være et problem, så kan det Hartmut Rosa kalder et resonansrum være løsningen.

’Resonans opstår jo ikke som et ekko. Det opstår når mindst to eller flere er tilstede og der virkelig er noget på spil. Hvor man ikke kun vender blikket indad men faktisk også ud mod fællesskabet. Altså forskelligheder der mødes. Når resonansrummet lykkes, når vejledningen lykkes, er det næsten som om det knitrer. Netop den fornemmelse, hvor man kan mærke, at nu er der opstået et særligt rum.

Hvis ikke vejledningen går nye veje, så er risikoen at skulle afgive vejledningsrummet til bl.a. kommercielle interesser og peer-to-peer grupper, som vi slet ikke kan kvalificere. Systematisk brug af ung-til-ung-vejledning kan være en måde at komme generation Z til møde, og at tage digitale fora med ind, arbejde med at gøre vejledning til et resonansrum og også at begive sig ud i nogle eksperimenter med vejledning, hvor der forsøget med at gå nye veje. Det var nogle bud fra Claudia Hoffmann Dose på fremtidens vejledning.