Debat: Det store valg

0
Jakob Bonde NIelsen

Jakob Bonde Nielsen

Af Jakob Bonde Nielsen, formand for Danske Skoleelever

Næsten hver anden elev i 8. klasse oplever et stort pres over valget af ungdomsuddannelse. Vi taler altså om, at halvdelen af landets 14-15-årige føler sig presset, når de skal vælge, hvad de skal efter grundskolen. Det kan vi simpelthen ikke acceptere.

Tallet kommer fra en nylig udgivet rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Rapporten viser også, at det især er de elever, som ikke er sikre på, hvad de interesserer sig for og er gode til, der føler sig pressede over uddannelsesvalget. Samtidig mener hver fjerde elev, at de ikke får den hjælp, som de har brug for.

Man skulle så tro, at man oven på tal som disse, ville sætte gang i nye tiltag for at hjælpe de pressede elever, der ikke ved, hvad de vil, og hvad de kan, og som ikke får den hjælp, de har brug for. Men desværre er det ikke realiteten. Der sker for lidt, og lige nu er vi elever alt for afhængige af, at vores forældre er med i valgprocessen.

Så hvad skal vi gøre?

Der er pres fra mange sider og mange har holdninger om, hvad vi skal, når vi er færdige med grundskolen. Vores forældre mener noget, samfundet mener noget, regeringen mener noget, vennerne mener noget, men hvad mener vi selv?

Jo det spørgsmål er jo det absolut vigtigste i valget om ungdomsuddannelse. Hvad vil JEG.

Derfor skal vi gøre den enkelte elev uafhængig af, hvorvidt vores forældre engagerer sig i vores uddannelsesvalg, hvorvidt vores venner mener, om vi skal gå på gymnasium eller erhvervsuddannelse, og hvorvidt samfundet mener, vi skal på erhvervsuddannelse, fordi ”det har vi brug for”. Og derfor skal vi sætte os selv i centrum.

Dermed ikke sagt, at vi ikke skal tage imod de mange gode råd, som f.eks. vores forældre kommer med, men det er vigtigt, at vi kan tage imod rådene, men bruge dem i vores egen og selvstændige valgproces.

Og for at gøre det, så er det vigtigt, at vi har en masse erfaringer, oplevelser og råd med i bagagen fra mange forskellige mennesker og steder. Derfor synes jeg, at det er ufatteligt vigtigt, at vi elever kommer ud og oplever virkeligheden. Jeg synes derfor, at man bør have mere erhvervspraktik, så vi i højere grad kan finde ud af, hvad vi synes der er sjovt at arbejde med, men også hvad vi er gode til.

Jeg mener også, vi bør se meget mere til de muligheder, der er af ungdomsuddannelser. Ikke bare på en tavle i klassen fra ens UU-vejleder, men ude på uddannelsen, hvor man skal deltage i undervisning, frikvarter og frokost. Vi skal altså have mere brobygning.

Og så mener jeg også, at UU-vejlederens rolle skal være større – i særdeleshed hos de ca. 80% af eleverne, der er erklæret uddannelsesparat. Gode karakterer og hvorvidt man kan møde til tiden, er nemlig ikke ensbetydende med, at man ved, hvad man vil. Alle bør derfor kunne sætte sig ned og tale med sin UU-vejleder, og derved få en snak med en objektiv fagperson, som ikke er forældre eller venner.

Jeg håber inderligt, at man på et tidspunkt vil prioritere elevernes valg af ungdomsuddannelse i langt højere grad end i dag, så vi sikrer, at presset bliver mindre, at frafaldet mindskes og vigtigst, at vi elever vælger det, som vi har lyst til.