Vejleder UU tilstrækkeligt individuelt og tilstrækkelig bredt?

0

Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Af  Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Hvad Jussi Adler-Olsens ”Fasandræberne” er for solhungrende, krimilæsende danskere, er rapporten ”Uddannelsesvalg i 8. klasse – unges vej mod ungdomsuddannelse” for vejledere og fagfolk på uddannelsesområdet. Simpelthen spændende læsning!

Det er evalueringsinstituttet EVA, der står bag den nye og opsigtsvækkende rapport, som udkom i slutningen af november. Rapporten kortlægger de unges overvejelser om uddannelsesvalg – og også om den vejledning, de får eller ikke får. Næsten hver anden ung i 8. klasse føler det som et stort pres at skulle vælge uddannelse. Mange af dem, fordi de har svært ved at finde ud af, hvad de har lyst til, men også mange, fordi de ikke føler de får den nødvendige vejledning.

Hele 26 pct. af de unge føler i mindre grad eller slet ikke, at de får den hjælp, de behøver for at kunne vælge, hvad de skal efter 9./10. klasse. Af disse svarer to tredjedele, at de har brug for mere viden om forskellige uddannelser og ligeledes to tredjedele savner mere viden om forskellige jobs.

Der ligger en stor opgave for UU-vejledere i at formidle denne viden om forskellige uddannelses- og jobmuligheder. En opgave, der naturligvis er udfordret af, at der er blevet skåret kraftigt ned på vejledningen, særligt en-til-en vejledning. Vejledningen blev ændret i EUD-reformen– eller ”fokuseret” som det står i aftalen – så kun den femtedel af eleverne, der vurderes ikke-uddannelsesparate, får individuel vejledning. Dermed skal flertallet af de unge som udgangspunkt kun have kollektiv vejledning eller bruge vejledningen på internettet.

Konsekvensen er, at familien og venner for rigtig mange elever er de primære arenaer, hvor man kan diskutere forskellige uddannelsesmuligheder. Kun 13 procent af de unge i 8. klasse i undersøgelsen har talt med en UU-vejleder. Det er alt for lidt. Men blandt dem, der har talt med en UU-vejleder, oplever hele 40 procent, at det ikke har hjulpet dem i forhold til deres uddannelses og jobvalg. Det er alt for mange.

EVA’s undersøgelse viser, at det er uklart for de unge, hvad UU-vejlederens rolle er, og i hvilken udstrækning man kan opsøge UU-vejlederen for at få hjælp. De oplever desuden, at UU-vejlederen kan hjælpe dem med de formelle kriterier for at komme ind på uddannelserne, ”det kan du” eller ”det kan du ikke”, men ikke den bredere vejledning som fx afklaring af de unges interesser.

Individuel vejledning, praktik og besøg på ungdomsuddannelser er gode redskaber
Når det kommer til uddannelsesvalget, er der – foruden UU-vejledning – andre tiltag som fx erhvervspraktik og et fem-dages introduktionskursus, som kan hjælpe de unge med at træffe deres beslutning. Faktum er imidlertid, at flertallet af de unge, der er uddannelsesparate og har en gymnasial uddannelse i tankerne, ikke for alvor får udfordret deres drømme og tanker. De ser reelt set ikke erhvervsuddannelserne som en mulighed.

Det er dybt problematisk. Tallene fra i år viser, at blot 19 procent valgte en erhvervsuddannelse som 1. prioritet. Vi skal faktisk næsten 10 år tilbage, til 2009, før vi var oppe over 25 procent, der valgte erhvervsskolen. Prognoserne fremadrettet tegner til, at 9 ud 10 kommuner vil få færre faglærte i 2025.

Samtidig strømmer de unge til gymnasierne som aldrig før. Ser vi på prognoserne for fremtidens arbejdsmarked, vil vi komme til at mangle 70.000 faglærte, mens der er mange akademikere der vil få svært ved finde akademiske job.

Hvad skal der til for at ændre på det?

Spørger man de unge selv – som EVA har gjort – svarer 39 pct., at det ville hjælpe dem til at træffe deres uddannelsesvalg at få flere besøg på ungdomsuddannelserne. 35 pct. vil gerne have mere praktik. Hvis vi skal have flere unge til at se den faglærte vej, skal vi huske, at også uddannelsesparate unge har brug for hjælp til deres uddannelsesvalg. Praktik, besøg på ungdomsuddannelserne og individuel vejledning er måder, hvorpå vi kan udfordre de unge til at tænke deres uddannelsesvalg bredere end bare ”gymnasiet – ligesom alle de andre”.

Bare fordi man er god til at læse, skrive og regne, betyder det ikke, at gymnasiet er det bedste sted for én. Mon politikere og UU-vejledere har tilstrækkeligt blik for det?

Share on LinkedInTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+