Den kommunale ungeindsats

0

Den kommunale ungeindsats – perspektiver og udfordringer

Hvordan skal den kommunale ungeindsats indrettes for bedst muligt at sikre især de udsatte unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og/eller i varig beskæftigelse? Spørgsmålene var mange, da mere end 200 deltagere var samlet på Comwell i Middelfart, for at se nærmere på de mange perspektiver og udfordringer.

‘Det er et særligt år i år. Dette er det femte år, UU DANMARK afholder konference om samarbejdet mellem UU og Jobcentret, men i år er noget helt særligt pga. den netop indgåede aftale om den kommunale ungeindsats. Det kan nemlig blive en game changer, som kan forandre alt det, vi er en del af, uanset om vi er UU eller jobcenter.’

Inger Veng, leder af UU Herning

Med disse ord bød Inger Veng Rasmussen, leder af UU Herning, velkommen til de mere end 200 deltagere, der denne tirsdag i november var samlet for at drøfte perspektiver og udfordringer i den nye kommunale ungeindsats. Inger Veng Rasmussen sagde videre, at der med den nye aftale er sat nye rammer for indsatsen overfor de ca. 6% af de unge, der er udsat for mange skift i deres liv, og som har brug for stabilitet og sammenhæng. Og i de kommende år vil der vise sig mange forskellige måder at organisere indsatsen på.

Inger pointerede, at UU hilser aftalen om den Forberedende Grunduddannelse velkommen og ser frem til samarbejdet med de nye institutioner, der vil blive etableret i løbet af foråret 2018 og ligeledes at den opsøgende og opfølgende vejledningsindsats atter er tilbage efter at være blevet taget ud af vejledningsporteføljen i 2014. Også den faste kontaktperson hilser UU velkommen.

‘Det er en kernekompetence i vejledningen at guide de unge igennem det kommunale system. Det har vi gjort siden 2004. Derfor har UU DANMARK også lavet en beskrivelse af vejledning som profession, som vi kan tage med ind i det videre arbejde.’ sagde Inger Veng Rasmussen med henvisning til beskrivelsen af den professionelle uddannelsesvejledning, der er udarbejdet i et samarbejde mellem UU DANMARK og lektor Rie Thomsen (Link).

Bente Nissen, CABI

At gøre hinanden gode
Netop faglighed var også omdrejningspunktet for næste taler, Bente Nissen fra CABI, der med et inspirerende oplæg satte fokus på, hvad tværfaglighed er og hvad det kræver af ledelser og medarbejdere.

‘Det system vi kommer fra er stærkt fagopdelt og også måden vi har lavet mål- og resultatstyring har været opdelt. Det har negative konsekvenser for denne gruppe af unge, der har oplevet manglende sammenhæng i indsatserne med manglende motivation blandt de unge til følge’. Sagde Bente Nissen og beskrev forskellen mellem monofaglighed, flerfaglighed og tværfaglighed.

‘Ofte vil vi gerne arbejde tværfagligt men reelt arbejder vi flerfagligt. Hvis vi for alvor skal tale tværfaglighed skal vi have fælles faglige målsætninger og inspirere hinanden til ny viden’.

Det kommer ifølge Bente Nissen ikke af sig selv, og kræver at vi tænker på en særlig måde, som inddrager, hvad der er sket før vi kom ind i opgaven, hvem andre vi skal samtænke med og hvem vi skal involvere efterfølgende, som vi skal tænke sammenhæng med.

For at der kan opstå kontinuitet i en indsats kræver det ifølge Bente Nissen, at vi der for det første er ledelsesmæssig fokus og fælles planer og aftaler, for det andet at viden er tilgængelig og at vi både bruger den eksisterende viden, men også bidrager til at få vores egen viden i spil, og sidst men ikke mindst at vi bruger de relationer, der er allerede er skabt med de unge.

For at tværfaglighed kan opstå, er det altså ikke nok at vi er gode til at koordinere mellem fagligheder, det kræver stærke relationer at få tværfagligheden til at fungere. Vi skal have ‘åbne vinduer’ og arbejde på ‘at gøre hinanden gode’.

Anders Vedberg, UU Odsherred

Eksempler fra praksis
Hvordan kan man lave en ungeindsats uden at vende det hele på hovedet? Det var den opgave Anders Vedberg Hjortlund, afdelingschef i Ungeenheden i Odsherred Kommune og leder af UU Odsherred har sat sig for og som han præsenterede som et eksempel fra praksis, hvor man allerede er begyndt at sammentænke indsatserne.

I Odsherred har man organiseret sig i det Anders Vedberg Hjortlund kalde ‘en sammenskudsgilde’, hvor de forskellige forvaltninger bidrager med økonomi og medarbejdere, så der kan laves håndholdte indsatser på tværs.

Blandt andet har man oprettet en permanent task force, der fungerer som en lille agil enhed omkring de mest komplekse sager. Man har således allerede taget hul på tanken om en fast kontaktperson, som også er i den nye aftale. I Odsherred hedder de bare Guider, og er samlet i et team, så de kan trække på hinandens forskellige fagligheder.  De bliver koblet på de unge allerede i 8.klasse, hvis den unge er erklæret ikke-uddannelsesparat og har massive sociale udfordringer.

Anders havde taget to medarbejdere med sig – en UU vejleder og en socialrådgiver – der begge fortalte om, hvordan det er muligt at fastholde sin egen faglighed og arbejde tværfagligt samtidig.

I Herning Kommune flyttede de allerede i 2013 UU ind i Ungevejledningen, som ligger under beskæftigelsesområdet. Her er det første en ung, der søger kontanthjælp, møder UU, fordi man også på beskæftigelsesområdet i Herning Kommune har krav og forventninger om uddannelse først.

Uddannelse er den vigtigste beskyttelsesfaktor [mod ledighed, red]. Derfor er alle indsatser for at forberede den unge på at påbegynde en ungdomsuddannelse.’ sagde Ulla Høy Henriksen, Chef for Ungevejledningen.

I Herning Kommune har man valgt at investere i den tidlige indsats, og således også i UU, der har fat i de unge, der viser tegn på udsathed, allerede i 5. eller 6. klasse. Desuden har Herning Kommune besluttet at styrke UU’s rolle som bindeled.

Klaus Goldschmidt Henriksen, SPUK

At brænde for de unge
Klaus Goldschmidt Henriksen fra SPUK fortalte om, hvad de udsatte unge selv fortæller om, hvad der virker for dem særligt i overgangen fra barn til voksen.

Når de unge føler, at pædagogerne vil dem og brænder for dem, så sker der noget. Og her er det vigtigt at de voksne tager initiativet og ikke er bange for at mase sig på, men også at de er tålmodige og overbærende og giver det tid, for det tager tid at opbygge tillid, især for unge, der har oplevet mange skift og svigt. Og så er det også vigtigt at man som professionel fagperson tør være personlig. Et menneske, som den unge kan mærke.’

Klaus Goldschmidt Henriksen pointerede, at det for denne gruppe af unge handler rigtig meget om at få tillid til andre og få troen på, at andre mennesker vil en det godt. Og at det de unge er optaget af og som skal på plads, før de overhovedet kan forholde sig til uddannelse og arbejde er et sted at bo, mad på bordet, penge på kontoen og en rytme i dagligdagen.

Debatspots
Så var tiden kommet til at gå ud til de seks debatspots, der bl.a. handlede om organisering af den kommunale ungeindsats, om tværfaglighed, tværsektorielt samarbejde og tværprofessionalitet og udskoling med kant.

Her blev det bl.a. drøftet om hvorvidt målgruppevurdering, vurdering af behov for SPS støtte, ordblindeundervisning og anden støtte, samt opfølgning op til 25 år uden uddannelse, bedst udføres en UU vejleder, om hvorvidt sektor- og institutionuafhængig vejledning findes og bør findes, om hvad hvilke udfordringer udsatte unge møder og hvad der virker, og om hvad profilen på den faste kontaktperson skal være.

Visse steder var debatterne meget følelsesladet, der var bekymringer om at ens faglighed skal forsvinde, bekymring om at magt og normer skal overtage vejledningsdiskursen, men der var enighed om, at alle parter skal stille deres profession til rådighed uanset hvad den er, sætte den unge i centrum og samarbejde med dem tværfagligt. At tro på at vi kan noget sammen.

De unge deltagere gav de professionelle en reminder om, at huske de unge, som det hele handler om og om vigtigheden af det daglige møde, så det ikke drukner i de store strukturelle beslutninger omkring ungeindsatsen og FGU’en.

Og profilen på en kontaktperson? Jo det skal være en, der er god til at skabe relationer, en der har lyst til og vil de unge og som har kendskab til kommunen og forvaltningen.

Baseline for ungeindsats
Sidste punkt på dagsordenen handlede om, hvordan der kan etableres en baseline for den kommunale ungeindsats, som projektchef i VIVE Niels Jørgen Mau Pedersen havde et bud på.

For at kunne lave en baseline for den kommunale ungeindsats, er der en række spørgsmål, der må besvares: Hvad er målet? Hvad skal målet kunne? Hvem er målgruppen?Hvem er ansvarlig for målet og hvordan? og hvilken indsats skal måles og hvordan?

‘Et baseline for en indsats forudsætter et mål for denne indsats, med den nye aftale er der kommet en mere ambitiøs målsætning – en 8 årig tidshorisont – men også en mere rummelig målsætning – det er ikke længere kun uddannelse, men også beskæftigelse, der er målet’ sagde Niels Pedersen.

Kommunerne har fået et større ansvar, men de har ikke det fulde ejerskab, for der er ting, som kommunen har indflydelse på eller kan styre, såsom grundskolen, uddannelsesvejledning, arbejdsmarkedsforhold, jobcenter, social støtte etc. Men der er ting, som kommunen ikke har indflydelse på, for ansvaret ligger stadig hos staten, såsom driften af FGU-skolerne, ungdomsuddannelserne inklusive adgangskrav etc. Og sidst men ikke mindst, er der områder, som det offentlige som helhed ikke har indflydelse på, såsom historiske forhold som uddannelsesniveau, flyttemønstre, konjunkturforhold ol.

Det, der også kan gøre en måling vanskelig er, hvilken kommune, der skal måles i.

Der er stor forskel på, hvad vi ser, når vi måler på nuværende bopælskommune eller oprindelig bopælskommune’ sagde Niels Pedersen og viste hvordan landkommuner klarer sig dårligt og storbykommuner klarer sig godt, hvis man måler efter nuværende bopæl, mens det omvendte billede viser sig, hvis man måler efter den kommune som den unge var bosiddende i, da denne var 15 år.

For at kunne lave en baseline, må man altså ifølge Niels Pedersen tage udgangspunkt i aftalens målsætninger, afgrænse den såkaldte ‘restgruppe’, vælge om det skal være bopæls- eller oprindelseskommune, der skal måles i. Man skal fastsætte målet med indsatsen, altså om det skal være gennemført ungdomsuddannelse, og/eller tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked. Man må også beslutte om man vil måle ved faktiske eller fremskrevne tal og fastlægge sammenligningsgrupper.

Og så skal man gå i gang’. Afsluttede Niels Pedersen.

Jens Christy, centerleder i UU Øresund og dagens moderator, afsluttede konferencen med et indspark til både lederne og til medarbejderne:

‘2018 bliver et sindssygt intenst år og det bliver en proces som vi har været igennem, som handler om unge, som handler om samarbejde, som handler om statistikker, og vi skal ud og gøre det, og i en sådan proces, laver man fejl. Så vi skal ud og lave fejl, og vi skal lære af dem’.

Share on LinkedInTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+