En sammenhængende kommunal ungeindsats

0

Arne Eggert, KL

Af Arne Egert, Udviklingsdirektør i KL

Alt for mange har det svært i overgangen fra barn til ung – og fra ung til voksen. Det har store menneskelige omkostninger for den enkelte. Og økonomisk er det dyrt for samfundet. Derfor hilser KL den nye aftale om bedre veje til uddannelse og job velkommen.

Aftalen gav ikke et fuldt kommunalt ejerskab til hele opgaven. Det til trods er den et skridt i den rigtige retning mod et mere sammenhængende og gennemskueligt tilbud til de unge, der har vanskeligt ved at få succes i uddannelsessystemet.

I et kommunalt perspektiv indebærer aftalen flere større ændringer. Mest markant er det, at kommunerne skal sikre en koordinering af den samlede ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Ligeledes får kravet om at unge, der har mere end en indsats, skal tilbydes en fast kommunal kontaktperson, stor betydning for den fremadrettede opgaveløsning.

Sidst men ikke mindst indebærer aftalen, at vejledningsopgaven skal løses som en del af den sammenhængende ungeindsats. I mange kommuner er man allerede i gang med en omstilling af ungeindsatsen, men der er også kommuner, der ikke er.

Samtidig øges kravet til kommunernes opsøgende indsats for de unge under 25 år, der hverken er i uddannelse eller job. Der bliver med andre ord fortsat stærkt brug for den professionelle uddannelsesvejledning, som UU indtil nu har leveret.

Det bliver op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan den kommunale ungeindsats skal tilrettelægges. Den lokale tilrettelæggelse af ungeindsatsen kan derfor designes, så den tager højde for og udgangspunkt i den lokale kontekst.

Med aftalen får Danmark også en ny uddannelsespolitisk målsætning, der sigter på, at alle unge skal i uddannelse eller job. Målsætningen er helt rigtig – men også ambitiøs. Det er godt, for alle unge fortjener at blive en del af det fællesskab, der er på både arbejdsmarkedet og på en uddannelse. Derfor er det helt afgørende, at alle aktører arbejder sammen for at sikre, at de unge lykkes i enten uddannelse eller job.

Kommunerne får det fulde ansvar for at lykkedes med dette og for at gøre alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Her spiller vejledningen en afgørende rolle. Ingen kender endnu den lovgivning, der kommer til at danne grundlag for området, men det synes klart, når man nærstuderer aftaleteksten, at vejledningsopgaverne er udset til at spille en central rolle. Blandt andet skal de nuværende vejledningsopgaver i udskolingen fortsætte uændret i den nye reform.

Her har KL fokus på, hvordan man bedst understøtter folkeskolens ældste elever på overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne. Et centralt pejlemærker i dette er arbejdet med at gøre eleverne i stand til selv at kunne træffe valg i deres livs- og karriereudvikling.

Derfor er der et generelt behov for at introducere og systematisk arbejde med at styrke elevernes valgkompetencer, gerne gennem en kobling til fagene og elevernes læring- og refleksionsprocesser. Vejledningsaktiviteterne i udskolingen bør fremover tænkes bredere end blot valget af uddannelse, og indgå tidligere.

Vi skal med andre ord have flyttet fokus fra valgaktiviteter til karrierelæring. Det handler om at udvide de unges perspektiver på uddannelse, og at give dem mulighed for at udforske arbejdslivet og sig selv i forskellige situationer.

Derved får vi også udfordret de stærke elever i deres uddannelsesvalg, mens de mindre stærke elever får mulighed for at opleve, at de faktisk kan være de stærke, når de kommer i en anden kontekst, med andre voksne og væk fra det boglige fokus.

Med aftalens indgåelse sluttede en langvarig proces. Nu er det på tide at trække i arbejdstøjet og se på, hvordan vi i fællesskab bedst kommer i mål med aftalens politiske målsætninger – til gavn for de unge.

Share on LinkedInTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+