3 skarpe til Anders Ladegaard og Rie Thomsen

0

Professionsbeskrivelse af vejledningen fordi?

Schultz vejlederforum stiller 3 skarpe spørgsmål til Anders Ladegaard og Rie Thomsen:

Med den politiske aftale om ”Bedre veje til uddannelse og job” er der skabt en ny målsætning, en ny uddannelse og en kommunal ungeindsats. Det er op til kommunerne, om de vil nedlægge eller beholde Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Men UU’s opgaver består. I den anledning har UU DANMARKs bestyrelse udarbejdet og vedtaget en beskrivelse af den professionelle vejledning.

Af Mette Marie Callesen

“Det er godt at vide, hvad vi skal gøre, og hvad vi gør, men det er ikke mindst lige så vigtigt at vide, hvem vi er,” siger formand for UU DANMARK, Mark Jensen. Professionsbeskrivelsen af vejledningen er lavet på baggrund af et forslag fra lektor Rie Thomsen, DPU og UU DANMARKs næstformand Anders Ladegaard. Vejlederforum har spurgt dem, hvorfor professionsbeskrivelsen er så vigtig netop nu, og om deres syn på muligheder og trusler i den kommende reform. Deltag gerne i debatten på Facebook

Hvad er anledningen til professionsbeskrivelsen af vejledning? 

Anders: Anledningen er dels de mange reformer i både uddannelses- og beskæftigelsessektoren over de sidste par år, dels de skærpede uddannelsespolitiske målsætninger og adgangskrav og dels at både Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Studievalg, som de bærende vejledningsenheder på ungeområdet, er på lovgivernes arbejdsbord.

I forlængelse af de mange reformer fremstår det mere og mere tydeligt, at vejledningen ikke længere er en ret for alle unge i Danmark, men at vejledningen i højere og højere grad er et politisk instrument til at indfri de uddannelsespolitiske målsætninger. Målsætninger, som igen skal indfri arbejdsmarkedets behov for uddannet arbejdskraft, som så kan sikre danske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked.

Den situation må vejledningsprofessionen nødvendigvis tage bestik af, sådan at vores metoder, værktøjer og indsatser kan balancere det faktum, at vejledningen både skal være til gavn for den enkelte og for samfundet.

UU DANMARK ser ikke, at den enkeltes behov og samfundets behov er modsætninger, tværtimod handler vejledningen om at bringe mennesker og muligheder sammen. Det handler ikke om at trække nogle målsætninger og behov ned over hovedet på de unge, men at de unge gennem aktiviteter, faciliterede processer og personlig vejledning opnår viden om sig selv og viden om uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, sådan at de kan påvirke deres liv, så det bliver, som de ønsker det.

Rie: Da man etablerede UU var det ud fra en forståelse af at skabe en uvildig, uafhængig og professional vejledningsindsats – et ideelt og sammenhængende nationalt vejledningssystem med fokus på en almen indsats og vejledning til alle unge. Fra udlandet holdt man øje med Danmark og tænkte wauw, det er den rigtige vej at gå, og i internationale rapporter så vi netop dansk vejledning løftet frem som et bud på best practice. Ti års reformer og nedskæringer senere er det svært at få øje på best practice i forhold til ressourcetildeling og tilgængelighed for alle unge.

Men professionaliseringen er også blevet større i løbet af de år. Vejlederne er veluddannede, og professionsbeskrivelsen ser jeg som vejledernes gensvar på de konstante nedskæringer. Professionsbeskrivelsen henter sit ideal og sine begrundelser i den vejledningsfaglige litteratur – ikke i lovgivningen. Professionsidealet viser, at vejledningen er meget mere end lovgivningen, og når lovgivningen på området snævrer vejledningen ind, mister vi i høj grad de potentialer, som vejledningen har. Det er væsentligt at gøre opmærksom på. Nøjagtig som når andre professioner, fx læger og lærere føler sig fagligt forpligtede til at gøre opmærksom på politiske beslutninger, som muligvis forringer deres praksis i forhold til at imødekomme borgernes behov.

Jeg håber, at mange vejledere, ikke kun i Ungdommens Uddannelsesvejledning, vil printe den og hænge den op på deres dør.

Hvorfor skal det egentlig være en vejleder, der varetager opgaverne under en ny reform? Hvorfor kan det fx ikke være en socialrådgiver, der velogså kan have viden om uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet samt have teoretisk baserede spørge- og lytteteknikker, som er nogle af de elementer, I beskriver som vejlederkompetencer i professionsbeskrivelsen?

Rie: I vejlederuddannelserne ligger et indhold, som kvalificerer vejlederne til at varetage vejledningsopgaver. Uddannelsen er et kvalitetsstempel, og den er vigtig i forhold til professionsforståelsen, men også i forhold til, hvad borgerne kan forvente af indsatsen.

AndersJeg er uenig i, at fx socialrådgiveren kan have en bred og dyb viden om uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, da det ikke er genstandsfeltet for deres profession. Det er derimod Serviceloven og Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats. Vores uddannelsessystem er blevet meget komplekst, og det forandrer sig i større og større hast, i takt med at arbejdsmarkedet forandrer sig i stor hast.

World Economic Forum offentliggjorde for nyligt en prognose, som siger, at 65 % af dem, som i dag er mellem 0 og 18 år, vil komme til at arbejde i jobs, som ikke eksisterer i dag. Samtidig ved vi, at 40 % af dem, som i dag arbejder i Europa, er ansat i midlertidige eller tidsbegrænsede stillinger. Behovet for at facilitere, støtte, udfordre og opsøge disse enorme grupper vil kun være stigende, og det vil kræve en dyb indsigt fra professionelle vejledere, som har adgang til den nødvendige indsigt i uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

Der vil altid være professionsfaglige elementer, som krydser hinanden, når man arbejder med mennesker, men vi har forskellige paradigmer og genstandsfelter i vores professioner. Med beskrivelsen ønsker vi at skabe en debat og dialog, som stiller skarpt på vejledningens paradigmer og genstandsfelter. Her er det bl.a. vigtigt at hæfte sig ved, at vejledningen altid arbejder med udgangspunkt i de unges perspektiver, forudsætninger og interesser. Det er altså en anerkendende og ressourcebaseret tilgang, og det var netop den tilgang, som ekspertudvalget havde fået øje på, da de anbefalede, at vejledningen skal være det bærende element i de kommunale ungeindsatser for at indfri de nye målsætninger.

Hvilke muligheder og trusler ser I for den kommende nye reform og den nye kommunale ungeindsats?

Anders: Forudsætningen for at have et professionelt og sektoruafhængigt vejledningssystem i Danmark er, at den har en tydelig og selvstændig ledelse, at der er et stærkt fagligt miljø for medarbejderne, at der er uddannelseskrav til vejlederne, og at der er formuleret klare målsætninger for professionens mål og virke.

UU DANMARK er glade for, at de uddannelsespolitiske ordførere lyttede, var enige i disse forudsætninger og fik dem med ind i den politiske aftaletekst – det var vigtigt for de unge, for samfundet og for vejledningen som profession. I det perspektiv giver den politiske aftale mulighed for en diskussion af, hvordan vi fremadrettet indretter vejledningssystemet. UU DANMARK er fortaler for, at vi skal have et professionelt, sektoruafhængigt og enstrenget vejledningssystem. Et system, som de unge møder i udskolingen, og som følger med gennem uddannelsessystemet. Det enstrengede system skal også være målrettet voksne i arbejde, som ønsker og har behov for at udvide deres kompetencer og karrieremuligheder gennem uddannelse.

Bekymringen i forlængelse af den politiske aftale er, hvordan man vælger at videreføre UU´s opgaveportefølje i kommunerne. Langt de fleste af de opgaver, som den kommunale ungeindsats får ansvaret for, bliver i dag varetaget af UU-centrene. Det gælder ikke mindst ansvaret for den vejledning og de vejledningsaktiviteter i grundskolen og 10. klasse, som er målrettet langt hovedparten af de unge. Det er vigtigt at holde fokus på de opgaver og den gruppe også, så vejledning ikke kun drejer sig om dem, som har svært ved og ikke er motiveret for uddannelse. Det sikrer vi bedst ved fortsat at have selvstændige vejledningsenheder med egen og tydelig ledelse og faglige miljøer, som i endnu højere grad end i dag sætter deres profession, ansvar og styrker i spil i en kommunal ungeindsats.

Rie: Jeg mener, det er en virkelig dårlig idé at opløse den selvstændige organisering og ledelse af UU- centrene. Det er fint at arbejde tværfagligt om den særlige vejledningsindsats, for det er der brug for. Men jeg er ikke sikker på, at det er manglende koordination og samarbejde om de unge, som er det reelle problem i forhold til, at flere unge skal have en ungdomsuddannelse.

Måske er problemet snarere, at der generelt også er sparet på tilbud til de mest udsatte unge over en længere årrække. Med en løsning, hvor man laver gennemgribende ændringer i organiseringen, er jeg bekymret for, at der går lang tid, før den nye organisering har fundet sine ben. At man opdager, at problemerne i første omgang ikke var organisatoriske, og at dem, som bliver taberne i den kabale, er de unge.

Om professionsbeskrivelsen af vejledning
I forbindelse med den netop indgåede reform om de forberedende tilbud, inkl. den kommunale ungeindsats, fremgår det, at kommunerne fortsat har pligt til at opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning. 

Sammen med Rie Thomsen, lektor ved DPU, har UU Danmark begået en professionsbeskrivelse for den professionelle vejledning.  

Se professionsbeskrivelsen for den professionelle vejledning

Læs mere om den politiske aftale: Reform af det forberedende område.

Share on LinkedInTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+