Stx kan bruges til meget mere end humaniora

0
Anne-Birgitte Rasmussen Formand for Danske Gymnasier

Anne-Birgitte Rasmussen

af Anne-Birgitte Rasmussen, Formand for Danske Gymnasier

Det almene gymnasium er hovedleverandør af studerende til de videregående uddannelser indenfor naturvidenskab og teknik.

Om nogen så ved læserne af dette blad, at de fleste unge i 8. og 9. klasse kun har vage forestillinger om, hvad de vil arbejde med som voksne, og ofte trækker deres interesser dem i forskellige og indimellem fuldstændigt modstridende retninger. Samtidig er de unge udsat for et massivt politisk pres for, at de skal hurtigt igennem uddannelsessystemet og ikke skifte hest undervejs.

Frygten for at komme til at lukke døre, når valget om ungdomsuddannelse skal træffes, vejer derfor tungt, og her er I uddannelsesvejledere en vigtig støtte.

Samarbejdet mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og Danske Gymnasier har historisk været meget velfungerende og i gensidig respekt for hinandens roller og opgaver. Danske Gymnasier bakkede således også op om uddannelsesparathedsvurderingerne som positivt instrument i forbindelse med de politiske forhandlinger om skærpede adgangskrav til gymnasierne. Ligeledes anerkender vi, at I senest er underlagt de politiske målsætninger om, at der skal flere elever ind på erhvervsuddannelserne og måske i denne forbindelse er udsat for et stærkt politisk pres, der ikke er helt let at håndtere.

Men selv om det er svært, så bør vi holde fast i, at uddannelsesvejledning har et dobbelt hensyn at tage. Dels hensynet til behovet for arbejdskraft og dels hensynet til den enkeltes interesser og personlige forudsætninger. Dette etiske princip synes ikke altid at have gjort sig gældende det sidste års tid. I hvert fald må det siges at være overtrådt, når f.eks. UU-vejledere i et bestemt geografisk område har kontaktet elever, der allerede var optaget på stx for at ”overtale” dem til at skifte til for eksempel eux.

Det er ikke i orden!

Alle unge har ret til at træffe et oplyst uddannelsesvalg, og for at kunne det, må den vejledning, de modtager, være både solid og neutral, og derfor er det på sin plads at pege på et par sejlivede myter, som trives rundt om og som er blevet endnu mere fejlagtige efter gymnasiereformen.

Stx’er er gode til naturvidenskab

Htx er de seneste år blevet præsenteret for en del unge og forældre som ”det sikreste valg for unge med interesse for teknik og naturvidenskab” og i en tid, hvor politikerne tordner mod en overvægt af humanister og igen og igen understreger nødvendigheden af, at flere unge kaster sig ud i innovation og iværksætteri, er det naturligt, at netop disse uddannelser har fået stor bevågenhed. Men ved nogle informationsarrangementer er htx ligefrem blevet præsenteret som den bedste ungdomsuddannelse for unge, der gerne vil være læger.

Det er en misforståelse.

Masser af ingeniører, biokemikere og biologer starter deres videregående uddannelse med en studenterhue fra stx, og faktisk er det almene gymnasium en temmelig effektiv billet til en videregående uddannelse indenfor naturvidenskaben eller de tekniske fag:

I tørre tal har 8400 af de nye studerende på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser en studentereksamen fra stx, mens kun 4400 er gået htx-vejen. Og det gør stx til hovedleverandør af studerende til videregående uddannelser inden for natur og teknik.

Det forholder sig ligefrem sådan, at stx-studenter med matematik på højt niveau er den elevgruppe, hvor suverænt flest ender på et videregående naturvidenskabeligt studie.

Forlænget studietid er også en myte

En anden myte er, at de unge forlænger deres studietid, hvis de tager en stx fremfor en mere teknisk præget ungdomsuddannelse. Men også her savner myten hold i virkeligheden. Faktum er, at med de nye og skærpede studieretninger, som er kommet til med gymnasiereformen, har stx’erne kun sjældent brug for suppleringsfag, inden de starter på for eksempel læge- eller kemistudiet.

Og ser man på, hvordan det går eleverne på de tekniske uddannelser, må myterne igen revideres.

”Der er intet der tyder på at stx’erne har hyppigere frafald end andre på vores uddannelser,” siger Christian Westrup Jensen fra tal og analyseenheden på DTU.

Tal fra Århus Universitet bekræfter tendensen. Stx’ernes frafald i løbet af de første 13 måneder efter studiestart på de naturvidenskabelige uddannelser ligger på niveau eller lavere end unge fra de øvrige ungdomsuddannelser.

Så lad os én gang for alle slå fast, at der ikke er nogen saglig grund til at vildlede de naturvidenskabeligt interesserede unge væk fra stx.

Yngre HF’ere

Endelig er det en myte, at hf er en slags opsamlingsheat for dem, der ikke kom med på vognen i første runde.

Den nye hf uddannelse, der er trådt i kraft med dette skoleårs begyndelse, er med sine særlige fagpakker og praktik et rigtig godt førstevalg for unge, der drømmer om at tage en af de kortere eller mellemlange videregående uddannelser som for eksempel laborant, pædagog, sygeplejerske eller finansøkonom.

Som noget nyt kan de unge begynde på HF direkte efter 9. klasse. Det gjorde 1.183 unge i år, og den nye HF uddannelse giver dem en hel unik mulighed for at kombinere teoretisk og praktisk viden, uden at låse sig fast på et snævert fagområde.

De får med andre ord lov til at snuse bredt til professioner inden for natur og teknik, business eller pædagogområdet, samtidig med at de lærer nogle af de almene studiefærdigheder, man har brug for at have med i bagagen, når man starter på en videregående uddannelse.

Der er med andre ord mange forskellig veje, unge i dag kan vælge for at finde den rette jobmæssige hylde. Og UU-vejlederne har et stort ansvar for at sikre, at den information, de får, er korrekt og velfunderet. For målet for os alle – uddannelsesinstitutioner, vejledere, elever og forældre – er vel ikke at give efter for politisk pres, men at sikre, at den enkelte unge træffer netop det valg, der passer bedst til dem og deres personlige præferencer.

Share on LinkedInTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+