Debat: På tærsklen til ny gymnasiereform

0
Carolina Magdalene Maier MF, Alternativet

Carolina Magdalene Maier
MF, Alternativet

Af Carolina Magdalen Maier, MF for Alternativet

En gymnasiereform står for døren. Snart skal vi – igen – til at drøfte, hvorvidt der bør være et adgangsgivende karakterkrav for at komme på gymnasiet. Og i givet fald hvilket niveau dette skal lande på. Den debat stiller flere relevante spørgsmål: For det første hvorfor vi skulle indføre adgangsgivende karakterkrav. Altså for hvis skyld og med hvilket formål? For det andet, hvilken betydning et system med adgangsgivende karakterer vil få for gymnasiet – for undervisningen, evaluerings- og vejledningsforventninger og for ’karakterræset’ generelt.

Fokus på den individuelle vejledning
De fleste politiske partier ønsker et karakterkrav til gymnasiet ud fra det argument, at et karakterkrav i dansk og matematik vil mindske frafaldet i gymnasiet, og at det vil nedsætte antallet af unge, der vælger gymnasiet frem for, f.eks. en erhvervsuddannelse.

I Alternativet er vi helt enige i, at flere elever skal tage en erhvervsuddannelse, og at vi skal gøre op med den usagte, men dog dominerende, fortælling om, at gymnasiet er ’finere’ end erhvervsuddannelserne. Men vejen dertil når vi ikke gennem adgangsgivende karakterkrav – og slet ikke, hvis det kun er karakterne i dansk og matematik, som medtages. I forvejen lider folkeskolereformen under, at det primært er de boglige fag, der evalueres på, hvilket betyder, at børn, som er dygtige til håndværk eller andre kreative fag, har langt sværere ved at få deres kompetencer anerkendt. Vi bør i stedet fokusere meget mere målrettet på den individuelle vejledning af den unge, så den taler ind i den unges liv, kvalifikationer og motivation – og ikke kun ind i et økonomisk drevet perspektiv på en fordelingsmodel, der primært har til formål at bidrage til at holde hjulene kørende i erhvervslivet. Det er på tide at tage konkurrencestaten ud af uddannelsessystemet.

Positiv fejlkultur
Det andet spørgsmål – hvilken betydning det har for gymnasiet, hvis vi indfører adgangsgivende karakterkrav – er ikke mindre interessant. En større population af unge, som har høje karakterer i dansk og matematik vil medføre endnu mere karakterræs på gymnasierne end det stærke karakterfokus, vi allerede ser i dag. Vi vil se unge mennesker, som fra folkeskolen er vant til at belønnes ved at få høje karakterer og svare ’rigtigt’ på opgaverne. Det medfører en konkurrencekultur, som for det første er uhensigtsmæssig i forhold til studenterfællesskab og trivsel, og som det første er en dræber for elevernes kreativitet og motivation for at gå nye og uudforskede veje. Hvem har lyst til at afprøve nye og eksperimenterende ideer i sine opgaver, når risikoen for at fejle er stor – og når fejlen er direkte anledning til dårligere karakterer? Alternativet ønsker en positiv fejlkultur igennem hele uddannelsessystemet. Det skal være helt okay at fejle. For med fejlen lærer man, og man gør om igen, blot lidt bedre næste gang. Med Samuel Becketts ord: ’Har du nogensinde forsøgt? Har du nogensinde fejlet? Tag dig ikke af det, men prøv igen, og tag fejl igen, men tag bedre fejl’.

For at nå til en positiv fejlkultur, hvor karakter i sidste ende intet betyder, er det af afgørende betydning, at vi lægger meget mere fokus på – og investerer langt flere ressourcer i – den individuelle vejledning på ungdomsuddannelserne. Det skal ikke være i en høj karakter, men i selve læringen og i den positive relation til lærerne og vejlederne og det høje udbytte af egne idémæssige investeringer, at den unge finder sin uddannelsesmæssige motivation. Al forskning viser, at elever, der lærer for at huske udenad og svare rigtigt på spørgsmålene, meget hurtigt glemmer, hvad de har lært, mens læringen hos elever, som drives af oprigtig nysgerrighed, sætter sig fast. Derfor bør vi politikere tale meget mindre om karakterer og meget mere om individuel, formativ evaluering og vejledning af eleverne. Det handler nemlig også om, at vi politisk manifesterer, hvad vores visioner for uddannelse egentlig er. Den måde man evaluerer undervisningen på, og den måde man vælger at give feedback og anerkendelse på fortæller meget om, hvad det er for grundholdninger og værdier, vi lægger til baggrund for vores uddannelsesmæssige visioner.

Livslang nysgerrighed
I Alternativet ser vi uddannelse som livslang nysgerrighed – en nysgerrighed, der udspringer af elevens kreativitet og virkelyst, og som skal næres og udfordres af gode voksne igennem elevens skolegang. Det er ikke længere nok at have en bred faglig paratviden – eleven skal også være i stand til at omsætte sin viden og indsigt, så den skaber værdi for andre. Det lærer man ikke ved at svare rigtig på spørgsmålene, men gennem at udfordres på sine holdninger og forforståelser, at samarbejde, at løse konflikter, at være kritisk og at omstille sig, når det kræves. Hvis vores unge skal mestre disse udfordringer, kræver det en høj motivationskultur, klare faglige tilbagemeldinger og dynamiske relationer med både de andre elever og de voksne. Et for snævert fokus på karakterer – og det gælder både som adgangsgiver til ungdomsuddannelserne og i form af de eneste evalueringsparametre ved skoleafslutning – dræber kreativiteten og skaberlysten. Og i den verden, der står for fødderne af nutidens unge, er præcis disse kompetencer afgørende, da verden bevæger sig så hurtigt, at fremtidens nye voksne ikke skal ud at tage et job, men derimod skabe deres eget job.