Debat: Gymnasie ikke absolut fravalg af EUD

0

Den faldende søgning til erhvervsuddannelserne har i medierne og den politiske debat ofte været begrundet med, at de unge ikke ser erhvervsuddannelserne som prestigefyldte. Nyt forskningsprojekt fra Center for Ungdomsforskning viser, at de unges opfattelser af erhvervsuddannelserne er mere nuancerede. De unges valg skal i højere grad ses som et tilvalg af gymnasiet end et egentlig fravalg af erhvervsuddannelserne.

Af Ph.d.studerende Tilde Mette Juul og Lektor, ph.d. Mette Pless

Tilde Mette Juul, Ph.d.studerende

RIMG0666

Mette Pless, Lektor, ph.d.

I april 2015 udgav Center for Ungdomsforskning midtvejsrapporten ’Unges uddannelsesvalg i tal’, som tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 1400 ottende – og niendeklasseelever i Region Hovedstaden, men også trækker på kvalitativ empiri fra interviews med 70 ottendeklasseelever og 153 elevstile også fra ottendeklasseelever.

En af hovedkonklusionerne i rapporten er, at eleverne ikke er afvisende overfor erhvervsuddannelserne, men at gymnasiet (særligt stx) for mange unge virker meget tiltrækkende. Undersøgelsen peger på, at de unge har nuancerede holdninger til de forskellige ungdomsuddannelser, hvilket både kommer til udtryk gennem spørgeskema og interviews. Forholdsvis få (15 %) ser erhvervsuddannelserne, som et sted (primært) for fagligt svage, hvorimod 40 % er uenige heri. Dette er ellers er et perspektiv, der fremhæves i andre undersøgelser (Pluss Leaderhip & Epinion, 2013). Flere peger derimod på, at erhvervsuddannelserne giver adgang til gode jobs, ligesom en del mener, at ’en erhvervsuddannelse er sikker i fremtiden’ (om end næsten lige så mange er uenige heri). Det er dog markant, at en meget stor gruppe peger på en gymnasial uddannelse som det, der giver de bedste muligheder, og tilsvarende synes en stor gruppe at se valg af gymnasiet som en mulighed for at udskyde valget.

Selvom de unge vælger at gå i gymnasiet, er det ikke ensbetydende med at de har valgt erhvervsuddannelser fra. Nogle af de unge fortæller, at de overvejer en erhvervsuddannelse, men efter en gymnasial uddannelse, som pigen her, der ser en erhvervsuddannelse, som den ’videregående uddannelse’ hun skal læse videre til:

Jeg har tænkt mig at gå på gymnasiet, og læse videre, og have en god uddannelse..(..).. I fremtiden vil jeg måske gerne være kok, eller frisør fordi jeg er interesseret i at lave hår, og lave mad. Jeg kan godt lide at lave andre folks hår, ved at få klippet deres hår, lave mange forskellige frisurer. Jeg kunne tænkte mig, at have min egen frisørbutik. (Pige, fremtidsstil)

Der tegner sig altså et billede af, at der er en gruppe af elever, som fravælger en erhvervsuddannelse i direkte forlængelse af folkeskolen, men som alligevel overvejer en erhvervsuddannelse – bare på et senere tidspunkt i deres uddannelsesforløb. Optagelsesstatistikker fra Danmarks Statistik viser at optaget på erhvervsskolerne samlet set har været stødt stigende siden 2007. Kun for gruppen af unge under 18 år har der været et fald i søgningen, som dog er markant. Denne statistik vidner om, at interessen for erhvervsuddannelser er til stede, men at en del unge først gennemfører en gymnasial uddannelse, blandt andet nævner flere at det giver dem længere betænkningstid til at træffe et endeligt karrierevalg (EVA, 2013). Samtidig ønsker mange unge også at være en del af det ’normale’ ungdomsliv, som de primært associerer med gymnasiet, hvilket kan være et andet motiv for at tage gymnasiet før en erhvervsuddannelse. En dreng i ottende klasse forestiller sig sin fremtid, og valget af gymnasiet bliver truffet fordi mange af dem, han ser op til, har gået i gymnasiet, og samtidig ser han det som en mulighed for at få tid til at sætte sig mere ind i hvad, der er et godt job. Men at tage en erhvervsuddannelse er dog stadig en del af hans foreløbige plan:

Erhvervsuddannelser lød helt klart mest spændende, men så kiggede jeg på nogen af mine idoler og indså, at de alle sammen havde en gymnasial uddannelse. Jeg startede derfor på gymnasium. Der mødte jeg en masse mennesker som gav mig forskellige indtryk af forskellige jobs, og forklarede hvad man tjener på hvad, og hvad der er fremtid i. Jeg tog en videregående uddannelse som webintegrator på Københavns Tekniske Skole (dreng, fremtidsstil)

Fra et unge-perspektiv kan en udskydelse af et endeligt erhvervsvalg være både rationelt og meningsfyldt, men med den nye vejledningsreform er det en udtalt ambition at udfordre unges uddannelsesvalg. Perspektiverne der tegner sig på baggrund af nærværende undersøgelse understøtter dog flere andre undersøgelser, der peger på, at gymnasiet for mange er det helt selvfølgelige valg efter grundskolen. Spørgsmålet der rejser sig er således, hvordan man fremadrettet – og via den kollektive vejledning – kan og skal udfordre de unges uddannelsesvalg?

 

Projektet Fremtidens Valg og Vejledning er et forsknings- og udviklingsprojekt i samarbejde mellem Center for Ungdomsforskning og Region Hovedstaden, UU-København, UU-Tårnby og UU-Øresund. Ni skoler i fem forskellige kommuner deltager i en række forsøg med forskellige vejledningsaktiviteter. Midtvejsrapporten er den første afrapportering og slutrapporten forventes færdig i midten af 2016.

Rapport og resumé kan downloades her: http://www.cefu.dk/emner/aktuelt/nyt-fra-cefu/midtvejsrapport-unges-uddannelsesvalg-i-tal.aspx

 

References

EVA. (2013). Studenter i erhvervsuddannelserne – en undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet. København: Danmarks Evalueringsinstitut.

Pluss Leaderhip, & Epinion. (2013). Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i region hovedstaden. Region Hovedstaden.

Share on LinkedInTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on FacebookShare on Google+